mandag den 29. august 2011

Mental note to self #1

Jeg burde have lært det for længe siden - det er trods alt snart ti (10!) år siden jeg flyttede hjemmefra.
Netto om mandagen, det går bare ikke.
Halvdelen af de varer man skal bruge er ikke på hylderne (nej, de er vist på lageret, jeg kan(gider!) ikke hente en til dig - kom igen i morgen) den anden halvdel står spredt rundt i butikken på paller og er ikke lige sat på plads endnu. Netto om mandagen er en udfordring, men med barnevogn bliver det pludseligt håbløst. I dag blev jeg fanget aller bagerst i butikken. To nettodrenge kom med være sin palle og satte dem sådan så begge flugtveje fra området med konserves blev for smalle til at få barnevognen med ud igen. TAK siger jeg bare!

Så står man der med sin baby og kan ikke komme nogen vegne. (Ja jeg blev da heldigvis lukket ud igen, da de fik øjnene op fra mobilen og opdagede at jeg stod der og ville ud)

Pyha, det var godt man kom hjem i et stykke.

søndag den 28. august 2011

Tanke #1

Er fødsler en form for ekstremsport?

Liste over ting...

... som jeg tænkte mens jeg sad kl. halv2 i nat og fodrede baby:

  • Hvornår begynder hun at sove igennem? (oplagt tanke!)
  • Hov, faldt hun i søvn nu? yes så skal jeg også sove - næh, hun sutter stadig... (pis også!)
  • Hvem skal jeg stemme på?
  • Mon det kommer til at regne igen i nat?
  • Hov, faldt hun i søvn nu? yes så skal jeg også sove - næh, hun sutter stadig... (pis også!)
  • Her lugter lidt af lort (nærmere eftersyn afslørede, at det heldigvis kun var babyen lugten kom fra)
  • Hov, faldt hun i søvn nu? yes så skal jeg også sove - næh, hun sutter stadig... (pis også!)
  • Hvem skal jeg stemme på? (Ja, tankerne kører lidt i ring)
  • Hov, faldt hun i søvn nu? yes så skal jeg også sove!
  • Mon der er nye updates på facebook?

lørdag den 27. august 2011

Hvad er klokken?

Mit første indlæg er posted kl. 03.37 (men dog i dag - bevares, helt galt er det ikke). Jeg skal vidst lige lede efter det sted hvor man fortæller blogger, at jeg ikke bor et sted langt mod vest.


Velkommen til mig selv - og alle jer andre

Okay så - hvis det pisregner og man ikke har noget bedre at tage sig til, så kan man da bare lige lave en blog - ikke?

Jeg har jo fulgt med ude i blogosfæren i umindelige tider. I mit feed dumper der jævnligt indlæg ind fra masser af dejlige damer, Sneglcille, Blogsbjerg, Stinestregen (fantastisk navn!) og ikke mindst Frk. Jensen! For et års tid siden døde min pc (som i 3...2...1... *pffftt* (sort skærm) uden forvarsel). Noget af det, som jeg har savnet mest er min feed-liste. Den var åndssvagt lang, og jeg brugte en krig på at rekonstruere den. (okay, jeg var også begyndergravid, så al min hjernekapacitet gik på at nå at opdage brækfornemmelsen og komme afsti-afsted ud på badeværelset inden jeg ørlede i sengen)

Om nogen vil læse med her? Det må tiden vise... (Om jeg gider blogge? Det må tiden vise...)