Dårlig mor?

Mon ikke alle mødre ind imellem spørger sig selv om, om de klarer opgaven godt nok...

Nu har jeg så igen fået en grund til at stille mig selv det spørgsmål. Jeg har skrevet en jobansøgning til et job i den anden ende af landet. Bavianen er kun godt 5 måneder, og får jeg jobbet skal jeg ret snart i en periode bo meget langt væk fra hende, indtil vi får ordnet det sådan at far + bavian kan flytte med.

Må en mor godt det?

Drømmeland

En sjælden gang imellem er jeg så priviligeret, at jeg sover længe nok, til at nå at drømme! I nat var sådan en af de nætter.
Min underbevidsthed takkede for pusterummet ved at sætte en drøm på, der handlede om at Pia Kjærsgård havde fået farvet håret mørkebrunt.

Er der nogen, der vil forære mig et nyt liv?

Strikkeprojekter

Før jeg blev mor strikkede jeg rigtig, rigtig, rigtig meget. Nu er der ikke så meget tid til den slags, for bavianen vil gerne aktiveres - hele tiden :-)
Men, de sidste to aftener har jeg kastet mig ud i en lille enkel kreation, som skal gives i barselsgave til min venindes baby, der dukkede op i slutningen af august. Det er en pathat - og den kan ses her. Min version har fået en lidt for mørk vorte, men man har jo kun de rester man har...

Barselssysler

Man ved man er blevet sådan rigtig voksen, når det obligatoriske årskort til tivoli (læs: fredagsrock i læssevis) er blevet erstattet af et årskort til ZOO. Der er rovdyr-fodring hver dag kl 13, så hvis der er noget spændende på programmet, og der i øvrigt bliver lovet tørvejr (for jeg gider bare ikke det der med regntøj, selvom haven er nærmest mennesketom), så ryger bavianen i barnevognen og så trasker vi derop.
I dag var vi de eneste, der så de brune bjørne blive fodret. Det forstår jeg i øvrigt godt at man ikke gider se flere gange, for der blev bare lagt nogle kæmpe kødklodser ud og så listede bjørnene ud og spiste dem - ingen historier om noget som helst.
I eftermiddag bager vi pølsehorn - de var så stor en succes i sidste uge, og når røremaskinen alligevel skal producere en tærtedej til aftensmaden, så kan man jo lige så godt udnytte at man har fundet grejet frem og grisset det til!

Ammehjerne vig bort

Hvis man kender mig, så ved man, at jeg er en form for elefant (bevares, der er stadig noget graviditetsflæsk, men det er ikke det jeg tænker på). En af den slags sære mennesker, der lagrer information. Al information. Som i; alle samtaler, begivenheder, nyhedsoverskrifter, diskussioner. Kort sagt: Alles! Jeg vinder som regel i trivial pursuit og jeg kan ofte sige "kan du huske dengang, vi..." og opdage at jeg er den eneste, der kan huske det.
Nåmen det er slut nu. I dag glemte jeg to (2!) planer. Først, at jeg havde lovet at tage med manden på arbejde, så han kunne vise bavianen frem, og bruge hende som eksempel (de skulle tale om skabelsen i børneklubben) og bagefter, at vi skulle ud og se på en lejlighed, som vi havde fået tilbudt at leje.

I morges troede jeg, at dagens eneste opgave var at handle. Nu sidder jeg her 14 timer senere med benene oppe og sved på panden, og er først lige blevet færdig med aftensmaden.

Er der nogen, der har set min hukommelse? Jeg er ikke så god til de dage hvor livet laver overraskelsesangreb på mig.

Wow for en uge

Jeg ved ikke helt hvor den er blevet af... (utroligt, at høre sig selv sige det, når man egentligt bare tuller rundt herhjemme på barsel!)
Der er åbenbart nok at se til, selvom dagene ofte kryber af sted som snegle (altså lige pånær når bavianen sover). Weekenden var en tur til Billund med hele min udvidede familie (alle min morfars efterkommere med påhæng - og naturligvis også the grand old man himself (90 år!)). Søndag kom vi i tanke om at ingen af os havde planer før 15.30 mandag, så vi kunne da lige så godt lige "smutte" en tur til Randers og hilse på mandens farmor (blodpropramt plejehjemsbeboer, så det er jo med at besøge hende mens tid er). Så overnattede vi hos nogle gode venner, for der er altså grænser for hvor mange bilture man kan udsætte bavianen for på en dag. Hjem med færgen mandag formiddag, og så startede ugen ellers igen. Nu er det tirsdag og dagens programpunkt er, at få handlet ind til de næste dage...
Se mig, jeg smutter i netto - og det er IKKE mandag!

Bagebavianen

At være mor indebærer, at man igen oplever verden for første gang. Bavianen har i dag siddet på min mave i sin bæresele og fulgt med i at røremaskinen lavede mælk, smør, gær og mel om til dej. Hendes store øjne kiggede og kiggede og kiggede på krogen, der kørte rundt i cirkler og forvandlede kaos til en lækker, spændstig, lysebrun masse, der snart bliver til pølsehorn.

Det bringer minder frem, minder om at stå på en stol, eller sidde på køkkenbordet og observere dejkrogen i min mors røremaskine. At se røremaskinen danse, når den kørte i høj fart (mor holdt altid fast i den, inden den dansede ud over kanten af køkkenbordet). Det er nok et af mine tydeligste barndomsminder om min mor - hende i køkkenet, mig der hjælper. Livet var meget enkelt og smukt dengang ens største overvejelser gik på "skal vi lege hos dig eller mig efter skole" :-)

Smukt er det, at netop røremaskinen er en bryllupsgave fra mine forældre. Mor mente at det var netop den bryllupsgave hun selv havde brugt oftest, og derfor skulle vi have en. Den står lige der i hjørnet af køkkenet og minder mig om hendes betænksomhed hver gang jeg ser den.

Mental note to self #2

Hvis man laver en mental note to self, så skal man huske den... (ja jeg er lige kommet hjem fra en mandag formiddag i netto med barnevogn)
Det er gratis barselsgymnastik når man sådan skal løfte barnevogne rundt om papkasser og i øvrigt forsøge at navigere rundt om paller med alt muligt...

Tanke #3

Man vågner kl 5 om morgenen fordi bavianen piver, fordi det er lykkedes hende at få BEGGE ben ud mellem tremmerne i sengen og derfor har fået iskolde ben. Man ved man elsker hende, når man befrier hende og tager hende med over i sin egen seng og lader hende varme sine iiiiiiiskolde små ben på ens maveskind.

Tanke #2

Når man har besluttet sig for at bruge madplan, så er det altså nemmest at handle ind, hvis man også husker madplanen... Derfor handlede jeg to gange i går, først alt det jeg kunne huske og bagefter alt det jeg var kommet i tanke om.

Er der nogen, der har en kur mod ammehjerne?

Når man sover om natten

Jeg vågnede i morges kl 6.24. Bavianen lå og knævrede i tremmesengen (jeps, hun voksede ud af vuggen for en måned siden, og i weekenden fik vi så taget os sammen til at samle tremmesengen) hun havde sovet siden ved 9-tiden i går aftes! Jeg var gået ok-tidligt i seng, hvilket resulterede i 8 timers uafbrudt søvn! Så derfor har jeg i dag udover at passe bavianen nået:

• Vasketøj
• Opvask
• Indkøb
• Købe gave til fasters fødselsdag i morgen (about time!)
• Gåtur med barnevognen
• Bikse en æbletærte sammen til fodboldgæster i aften
• Lave aftensmad (tærte og fisk)
• Rydde op til der kommer gæster

Nøj! Sikke mange ting man kan klare

Fuck-update

Så fik jeg mig en lægetid om en uge i stedet for først i slut-september.
Det er lidt for spændende at gå og vente, men meget mere tåleligt, nu hvor det er lige om lidt.

Morale: Det kan altid betale sig at ringe og tale for sin syge moster... (og egentligt blev jeg tilbudt en tid allerede i dag, men det kunne desværre ikke lade sig gøre)

Om telefonopkald

Kender I det, når telefonen ringer, og man ca 5. minutter senere, som ved et trylleslag, pludseligt er et helt andet sted i sit liv?

Nåmen, jeg har åbenbart celleforandringer... Den uddybende undersøgelse kunne jeg få en tid til om små 4 uger(!)... Svaret vil så komme efter 2-3 uger... Det vil så afgøre om jeg skal have lavet endnu en undersøgelse for at få rigtigt svar... Jeg fik ikke nogen oplysninger om tidshorisonten på de yderligere undersøgelser... Så nu kan jeg så leve mit liv i et sært limbo i de næste minimum 6 uger!

Jeg har måske livmoderhalskræft - fuck!