Jeg undrede mig over, at det funktionstillæg på 19,42 kr./time som er nævnt i min kontrakt, på min lønseddel er opgjort til 19,41 kr. Det er kun en enkelt øre, og i det lange løb spiller det jo i sagens natur ikke den store rolle på min samlede indtægt.Og svaret lød sådan cirka sådan her:Jeg tillader mig dog alligevel at gøre dig opmærksom på, at det føles uprofessionelt, at der er uoverensstemmelse mellem lønsedlen og kontrakten, og at forklaringen om at ”systemet kan lave mindre afrundingsfejl som vi kan ikke gør noget ved” virker søgt.
Jeg håber at du vil kigge nærmere på sagen, og evt. foretage nogle justeringer i systemet, så det fremadrettet er muligt for jer at udbetale den aftalte løn.
Bla. bla. bla. der er ikke nogen fejl i vores lønsystem, for det er en meget indviklet metode vi bruger til at beregne tillægene fordi bla. bla. bla.
Så fejlen er i din kontrakt og vi regner med din forståelse for, at vi ikke vil bruge yderligere ressourcer på at korrigere din kontrakt
Jeg faldt over denne lille historie fra det virkelige liv, som jeg skrev ned for knapt 3 år siden...
Det er sjovt at være turist i sin egen by.
I går havde jeg den gode fornøjelse at være på kanalrundfart. Det har jeg sådan set været et hav af gange, så i sig selv var det ikke noget super specielt, men jeg har ikke før prøvet det, der skete i går.
På rækken bag mig sad tre piger, de var vel omkring de 20 år.
Jeg kom sådan til at grine af dem – og jeg ved godt det ikke er høfligt, men de sagde nogle virkeligt skøre ting.
Først fortalte den ene af dem en lang historie om hvordan hun havde været i Sydafrika og ude på en ø og se et fængsel hvor Dalai Lama havde siddet fanget i mange år. Efter lidt tid sagde en af de andre piger, at det var da vist ikke ham, og efter endnu en rum tid kom de så i tanke om, at nårenej, det havde nok været Nelson Mandela…
Senere fortalte guiden om nogle skulpturer vi sejlede forbi, at de var lavet af nogle bosniske flygtninge og symboliserede livet i eksil. De affødte den fantastiske bemærkning “eksil, er det når man ikke har sex?” Det var der dog hurtigt en af de to andre der modsagde: “nej nej, det er cølibat.” Men den første holdt stædigt fast i at eksil var ingen sex, og da den anden pige ikke kunne fortælle hvad eksil så skulle betyde, ja så havde den første pige vel ret.
