lørdag den 26. maj 2012

Halleluja here I come!

I dag skal jeg af sted ud i det blå :-)
Polterabend for en barndomsveninde - det bliver SÅ godt! Om præcis en time vækker vi hende og så løber dagen ellers af sted med os. Mest af alt glæder jeg mig til lasergame.
Mindst af alt glæder jeg mig til at jeg har en halv døgnvagt fra 18.30, så der skal jeg potentielt forlader festivitasen og smutte på arbejde...

torsdag den 24. maj 2012

Stakkels lille ven!

Nu hvor solen og sommeren endelig er ankommet, har bavianen valgt at få lungebetændelse.

Hvordan er det lige, at hun har klaret sig igennem sin første vinter uden andet end snotnæse, men når solen så kommer, så får hun noget så grimt og fælt som lungebetændelse... Ahmen altså!

lørdag den 19. maj 2012

Intet nyt er godt nyt

Vi bruger Kr. himmelfartsferien til et rekordforsøg, opgaven: "hvor mange familie-kom-sammener kan man nå?"
Vi startede torsdag med 50års fødselsdag hos min onkel i Jylland og slutter i morgen ved min søster i Kbh.
Der imellem har vi ligget vandret for at få set flest muligt jyske familiemedlemmer. Bavianen er efterhånden lidt træt af alle de mennesker hun hele tiden skal forholde sig til, så bilturene fra A --> B bliver brugt med lukkede øjne

Ligenu sidder vi i bilen hjem, og jeg har lige bestilt indisk take-out hos yndlingsstedet, som vi kan hente på vejen hjem.

Weekenden bliver selvfølgeligt rundet af med en nattevagt, jeg er allerede lidt træt ved tanken

mandag den 14. maj 2012

Glædelig mors dag

Ja-ja, jeg er en dag for sent ude. Men det ændrer jo ikke på det jeg har at sige - vel?

Der er mange, der med rette giver udtryk for, at mors dag (Valentines og alle de andre) bare er et marketing-stunt fra blomsterhandlerne.
Jeg voksede op i et hjem, hvor mors og fars dag ikke gave anledning til nogen form for festivitas. Jeg tror faktisk ikke at det på nogen måde rørte mine forældre, at vi ikke fejrede det.
Ja, jeg er faktisk ikke i tvivl om, at min mor vidste hvor meget jeg elskede hende og satte pris på alt det hun gjorde for mig.

Nu hvor muligheden ikke er der længere, ville jeg dog ønske, at jeg oftere havde givet tydeligt udtryk for min kærlighed. Jeg opfordrer derfor varmt jer alle sammen til at elske jeres forældre mens I har dem :-) (om det er på mors dag eller en anden dag tror jeg ikke betyder noget - bare husk at sige det)

søndag den 13. maj 2012

Tanke #17

Hvis ens mor er død, skal man holde sig fra facebook på mors dag.
De mange updates om emnet er lige til at blive tung om hjertet af

lørdag den 12. maj 2012

Der er så meget jeg ikke forstår

Fx denneher...
Bavianen fik den til sin fødselsdag som en del af et sæt med bondegårdsdyr.

Så er det man spørger sig selv; hvad laver en dromedar på en bondegård?

fredag den 11. maj 2012

Det der ikke må ske

Bavianen har brugt de sidste tre nætter på at danse fandango.
Så må man bare ikke møde på arbejde og se dette skilt

tirsdag den 8. maj 2012

Jamen det er jo grønt!

Bavianen og jeg skyder genvej til aftenens aftale gennem Frederiksberg Have. Jeg skal da lige love for at foråret er kommet

mandag den 7. maj 2012

Om samliv

Ulempen ved at love bavianfar et knald som en gulerod for at få ham til at skrive sin eksamensopgave er, at skulle holde sig vågen indtil han er færdig med at skrive.
Manner jeg er træt

søndag den 6. maj 2012

Godmorgen

Der findes en bestemt slags ulideligt morgenfriske mennesker, der synes at dagen skal starte bare fordi de selv er vågne...


Jeg glæder mig til bavianen er gammel nok til at gå til bageren efter morgenbrød alene

fredag den 4. maj 2012

Glædelig store bededag

Du ved, du er på vej på arbejde på en helligdag, når trafikken glider så fint

torsdag den 3. maj 2012

Gotta love him

Mænd er en særlig skabning.

Det er da lidt finurligt at tænke på, at Noma endnu engang med en mandlig kok i spidsen er blevet kåret som verdens bedste restaurant. Til trods for, at det i de fleste hjem er en kvinde der oftest står i køkkenet.

Det er som om, at mænd ikke kan gøre noget halvt (eller hurtigt!). Man(d) kan ikke bare lave mad - det skal være gourmet. Man(d) kan ikke bare lige få noget fra hånden - det skal være perfekt.

I morgen er der familiedag med min mands familie. Det er vores lod, at stå for en brunch. Bavianfar er derfor i gang med, at bage rugbrød, at bage fransk brød og (lyt nu godt efter:) lave græsk yoghurt. Det meste af køkkenbordet er optaget af diverse skåle med dej eller dryppende tykmælk.
Han tog til fodbold med følgende ord: "Du må altså ikke hjælpe mig med den græske yoghurt, og så komme til at smide vallen ud - den kan man nemlig bage af".

Han er den første mand jeg bor sammen med (bevares, ud over min far naturligvis). Jeg tror jeg begynder at forstå skilsmisser, for hvis ikke man virkeligt elsker en mand, så tror jeg ikke, at man ville kunne holde ud i længden at dele sit hjem med hans perfektionistiske projekter.

Man må vidst egentligt ikke, men...

Jeg kom til at indlevere vores barnevogns-stel i Babysam i dag. Det er gået i stykker på to plastikbeslag.
Den er godtnok købt brugt i den blå avis, så jeg fakede at jeg ikke kunne finde kvitteringen.

Havde egentligt ikke troet det ville gå - men damen tog den ind til reparation :-) (De er de eneste forhandlere af mærket, så den kan jo KUN være købt i deres kæde)

Er meget spændt på at se om jeg får den udleveret igen efter reparationen uden at skulle have dankortet op af lommen...

onsdag den 2. maj 2012

Ej, ej, ej - adr!

Jeg har lige opdaget en indtørret grøn klumpet stribe på min arm. Bavianen er ret snottet for tiden (pisse bange for at det er sådan noget allergi-fis hun skal døje med resten af livet!). Det er ikke så svært at lægge to og to sammen (eller snot om man vil).
Livet med børn er sommetider smukt - i dag er ikke en af de dage.

tirsdag den 1. maj 2012

Avavav

Jeg synes det var blevet stillet mig i udsigt, at mine menstruationssmerter ville tage en slapper efter min første graviditet.

Man har løjet for mig!