onsdag den 24. oktober 2012

Holder du pause?

Jamen det er faktisk ikke noget dumt spørgsmål.
Svaret er, at nogen lånte min pc - nu spiller skærmen kun "kælder hvor pæren er sprunget"
Det kommer der ikke rigtigt blogindlæg ud af.

...Jamen så kan du da skrive fra mobilen!
Ja det kunne jeg. Men siden jeg sidste skrev er der sket følgende: Jeg har kastet op 834 gange. Bavianen har kastet op en håndfuld gange. Jeg har haft feber et par dage. Bavianfar har været syg.
AND THAT'S IT

Ikke just blogværdigt

onsdag den 3. oktober 2012

Sådan kan man også flytte

De sidste to måneder (ja sgu!) har jeg ligget rimeligt underdrejet. Så her frem til overtagelsen af Paladset har jeg ikke ligefrem gået og nusset og pakket kasser og tænkt tanker og den slags.

Men bavianen fik en vuggestueplads lige ved siden af Paladset - med start i mandags. Så goddag laaaang transport frem og tilbage hvis ikke vi snart får skiftet bopæl sådan i virkeligheden også.

Så nu har vi åbenbart gjort det ganske utraditionelle, at vi flytter inden vi har pakket en eneste flyttekasse (nej jeg forstår det heller ikke).

Nåmen, vi lejede en varevogn og fik et par venner til at komme og hjælpe. I vognen er vores senge, lidt tøj, lidt køkkengrej, spisebord og stole.

Det betyder, at vi skifter base og så må bruge resten af måneden på at få pakket bøger og andre ting der kan undværes ned i kasser og så til sidst få resten af gøjemøget flyttet også.

Det er nu alligevel lidt spændende sådan at starte det nye liv i vores eget palads - jeg glæder mig!