Goddag lemur (afsnit 2)

Der er flere, der har udtrykt deres ønske om at få lidt flere detaljer om Lemurens ankomst.
Så hvis du ikke har lyst til at læse et føde-drama, så skal du bare stoppe med at læse her, og vende tilbage næste gang, der er nyt på bloggen.

Tre dage efter termin blev min fødsel sat i gang fordi lemuren ikke voksede derinde længere. Jeg havde en forhistorie med en bavian, der blev født 11 dage over tid med en dårligt fungerende moderkage, så der var ingen grund til at vente på jeg selv gik i gang med at føde.

Bavianens fødsel var endt i et kejsersnit, og denne gang var det planen at jeg skulle forsøge at katapultere lemuren nedenud - men hvis jeg virkeligt insisterede kunne jeg godt få et planlagt kejsersnit, men doktorerne anbefalede nu at jeg forsøgte at føde selv.
Jeg nåede ikke så vanvittigt langt. Jeg fik taget vandet lørdag formiddag, da veerne ikke kom af sig selv fik jeg et vedrop. Det gjorde nas (herre-nas faktisk!) så jeg bad om en epi. Det fik jeg. Fordi jeg fik et kejsersnit første gang havde jeg konstant hjertelydsovervågning på under fødslen. Da jeg havde haft veer i relativt kort tid kom der ikke-så-god hjertelyd. Vedroppet blev slukket, pause i noget tid, god hjertelyd og så blev vedroppet tændt igen. Så kom der dårlig hjertelyd igen. Så blev vedroppet slukket igen. Så kom der en rigtig venlig og kompetent læge ind på stuen og sagde "det ser ud som om vi bare skal lave et stille og roligt kejsersnit, for den lille lemur tåler ikke veerne". Inden hun havde sagt sætningen færdig kom der rigtig-rigtig-rigtig dårlig hjertelyd samtidig med at jeg begyndte at bløde (ja oppe fra babyen), så i stedet sagde lægen "kejsersnit, fuld narkose, NU!"
14 temmeligt hektiske minutter senere blev lemuren født.
En time senere vågnede jeg. Rimeligt skæv af narkosen og havde ingen anelse om hvor jeg var, eller hvad, der var sket.
Lemuren havde brug for lidt starthjælp på neonatal, hun havde det ikke så godt da hun kom ud. Men der forventes ingen men på den lange bane.

Se, det var den meget korte og detaljefattige udgave. Det kunne sagtens fortælles som lidt af en gyserhistorie, men jeg har ikke lyst til at tænke tilbage på alle de voldsomme detaljer. Dem er der desværre ret mange af.
Jeg har mere lyst til at være glad for at vi begge to lever.

Frk. flæskekind

Det tog os 8 dage et blive enige om lemurens navn. Hun lignede bavianen helt urimeligt meget, og vi havde simpelthen bare så meget lyst til at give hende samme navn; det lå lige der yderst på tungen og var klar til at blive sagt hver gang den lille lemur lå i mine arme.
Til sidst blev vi dog enige om et andet navn. Siden da har min lille lemur fået noget mere personlighed. Hun er ved at blive godt gammeldags baby-fed. De små tynde ben udvikler måske endda elastikker hvis bare vi giver det en uges tid mere. Tilgengæld har hun allerede fået de vildeste flæskekinder. Hun ser meget nuttet ud lige nu, men jeg kan da godt blive lidt nervøs, hvis de bliver ved med at vokse i samme hast. Gad vist om hun ender med at ligne en bulldog...

Tillykke

I fredags fyldte bavianen to. Hun fattede lige nøjagtigt ingenting af det, men er allerede meget glad for det briotog, som hun fik af sine forældre.

Desværre betyder en toårs fødselsdag, at man (af årsager som ingen kan forklare, udover "sådan er det bare, og det er ikke os, der laver reglerne") ikke længere må sove udenfor i en barnevogn i vuggestuen, men i stedet skal sove indenfor på en madras på gulvet.
Det havde egentligt ikke betydet det store - i weekenderne tager hun altid sin lur indenfor uden problemer - hvis ikke det var fordi at hendes vuggestue er indrettet på så få kvadratmeter, at de børn, der vågner først ikke kan flyttes særligt langt væk fra de sovende børn. Resultatet er, at min lille syvsover, der plejer at tage små tre timers middagslur de sidste to dage kun har fået en time.
Det er med andre ord en irritabel diva vi har fået med hjem de sidste to dage. Det er virkeligt synd for både hende og os. Jeg er lige på nippet til at finde nogen og skælde ud. For det kan da ikke passe, at min stakkels lille bavian skal have sit liv fucket up bare fordi hun er fyldt to!?

Af børn og fulde folk..

Bavianfar: Har du noget i din ble?
Bavianen: Tis!
Bavianfar: Har du andet i din ble?
Bavianen: Syltetøj

Børnelogik når det er bedst

Goddag lemur

Hun kom i lørdags. Hun er sød-agtigt eller noget. Hun ligner bavianen så meget at vi simpelthen ikke kan finde ud af at give hende et navn. Hun sover mere om natten nu end mens hun lå i maven (tak og lov!). Hun har det vidst meget godt. Hendes mor er lidt medtaget. Hendes søster synes hun er meget sød, men at forældrene skal prøves af. Hendes far har barsel denne uge - altså kun fra jobbet ikke studiet - så vi nyder timerne sammen.

Fødslen? Jeg synes du skal læse dette indlæg og så vide, at jeg har tænkt mig at tage mig selv på ordet. Hvis ikke man har noget godt at fortælle, så skal man bare holde sin kæft (eller få en tid hos en psykolog).

Intet nyt er godt nyt

Nogen siger at hvis ikke man har hørt noget skidt, så er alting godt. I lemurens tilfælde er det nok mere sandt at sige, at "intet nyt er intet nyt". For her sker ikke noget. Intet. Nada. Niet. Slet ingen ting.
Terminsdagen kom og gik - ligesom det skete med bavianen...
Bavianen er født 11 dage efter terminen, så det burde jo ikke undre nogen, at lemuren også lader vente på sig.
Nu er sneen snart smeltet, og eftersom hun er bestilt til at være et forårsbarn, tja så er det nok bare det, der er svaret - når den sidste sne er smeltet, så kommer veerne. Måske.

Mens vi venter kan man så passende bage brunsviger, invitere gæster og lave mad til fryseren.
Så det gør jeg...

Glædelig påske

Jeg har fået alt for lidt mælkechokolade denne påske!

Hurra for at den er slut og bavianen i morgen kan afleveres i vuggestuen efter 10 intense dage herhjemme.
Jeg er træt ovenpå konstant bavian-glæde. Hun er det dejligste lille menneske jeg kender, men uha hvor har hun bare mere energi end min hval-krop kan leve op til.