For godt 4 måneder siden
skrev jeg, at jeg ikke havde tid til at blogge, fordi der sad en baby på mit bryst - konstant!
Hun sidder der stadig. For en måned siden rundede hun 6 måneder, og vi startede på mad. Nej vent, vi tyvstartede 1½ uge inden hun blev 6 måneder, for der havde hun (og jeg!) ikke sovet ordentligt i en uge - så jeg besluttede at hun nok var sulten.
Bavianen blev ammet i knap 3 måneder. Lemuren er nu blevet ammet i 7 måneder og nægter at acceptere det glimrende alternativ - flaske.
Hun kan spise ganske udemærket, hun drikker rimeligt anstændigt af en kop. Hun kan faktisk godt klare sig uden mig hen over et måltid, uden at komme i problemer. MEN (for der skal jo være et men...) det ønsker hun ikke. Og det er da en dejlig kompliment - jeg elsker faktisk også hende. Ret højt endda! Jeg synes alligevel at det er lidt hårdt, at hun nu er nået til separationsangsten. Hun bliver kun rigtig glad af at sidde på min babs. Min lille sugemalle!
I nat besluttede hun sig for at amning var bedre end søvn, så kl 6.15 endte jeg med at vække barnets far og lade ham overtage hende.
Pyha, jeg syntes det var hårdt at stoppe amningen med bavianen fordi hun ikke ville mere - men det er faktisk heller ikke specielt festligt at have et barn, der slet ikke kan undvære amningen.
