Børn er bare bedst

Her til morgen fik jeg endnu engang smil på læben over en fantastisk udtalelse som bavianen sendte af sted.
"Mig vil gerne lege med Rasmus Klunk"

Den der lille boblende latter, der prikker inde i maven af en, så man næsten bliver nød til at holde pause med det man laver, bare for at nyde øjeblikket.

Børn er dejlige - især mine

Jeg er tom for ord

Jeg er tom for ord
tom for energi
tom for skrivelyst.

Tom for overskud
tom for indskud
men også tom for underskud!


Det der nye job - wow, jeg har nok at se til! Jeg blogger ikke, for jeg oplever ikke andet end job, og det er ikke et sted jeg fortæller historier fra. Tavshedspligt, og alt det der...
Lad os bare sige, at jeg ind til videre har fået min sag for. Og jeg har klaret det.
Men uha, de tilbageværende rester af energi er røget direkte ned i familien. Bavianen og Lemuren mærker mit fravær - aftenvagter, nattevagter, weekendvagter... Pyha!

Jeg glæder mig til den første lønseddel.

Goddag solskin

Jeg er helt vild med det gode vejr ude på den anden side af vinduerne.
Måske man lige skulle smutte ud og ordne lidt have? Evt. først en tur i Silvan efter en havesaks?

Jaja, jeg skal i nattevagt i nat, så jeg må nok hellere passe på mig selv og bare hvile mig lidt på en havestol med tæpper og en bog.

Vi ses!

Skønne citater

Jeg har længe gået og samlet på skønne citater. Det kunne sagtens være alt det sjove som bavianen siger (i dag mente hum i ramme alvor, at vi skulle have alt tøjet af i zoo - hun troede vidst vi skulle i svømmehallen) - men, det er alle mine egne guldkorn jeg nyder.

"Nej, løven må ikke smage mors juice" 

"Stop med at hive i hendes ben, din lillesøster, er ikke en kost" 

Og der er mange andre fede sætninger... 

I dag har jeg opdaget, at der er en far, der lige er gået et niveau op. Han har malet sine sætninger i kategorien "hvad man dog siger til sine børn"

De kan ses lige her: http://www.mymodernmet.com/profiles/blogs/nathan-ripperger

Hav en dejlig melodigrandprix-aften

Goddag hverdag

Jeg håber, at jeg på sigt får det som Dan Turell, så jeg ærligt kan erklære, at jeg holder af hverdagen.

Det nye liv er begyndt - altså lige pånær, at det der job på 30 timer ugentligt og med skiftende arbejdstider, i denne uge er ca 37 timer og man-fre i dagtid. Hvilket vel kun gør os til en rimeligt gennemsnitlig familie med to børn og to udearbejdende forældre - men det var ikke det vi skulle være. 

I går var en dejlig varm velkomst på mit nye arbejde (løgn, løgn, løgn! Man bør ikke forvente for meget af en offentlug arbejdsplads...)

I dag er en ny dag! Begge abekatte er afleveret (storesøster på slaget 7, da institutionen åbnede, jeg er på vej tilbage til bilen og om lidt starter en ny arbejdsdag. Jeg har et fromt ønske om, at den bliver bedre end i går.

En ny æra

12. august 2012 kastede jeg håndklædet i ringen. Jeg tog hjem fra mit arbejde og kom aldrig mere tilbage.

Det lyder voldsomt, men sandheden er, at jeg var gravid med lemuren. Ca 5 uger henne. Jeg kastede op like crazy. 10-15-20 gange pr dag. 

Da jeg ventede bavianen var det samme historie, jeg var indlagt pga voldsom dehydrering og fik væske i drop. Jeg vidste, da jeg så de to streger på testen i slutningen af juli, at samme tur efter al sandsynlighed ventede forude. 

Mit arbejde var et vikariat og jeg var sygemeldt indtil det udløb. Jeg var faktisk sygemeldt i de næste 8 måneder, indtil lemuren lod sig føde. 

De sidste knap 11 måneder har jeg været mor - med M. ...og også husmor og lidt hustru - men mest af alt malkeko, bleskifter, kogekone og fast gæst på vaskeriet. 

I morgen bliver verden anderledes. Efter mere end 1,5 år udenfor den normale hverdags-rumlen, ja så starter jeg på arbejde. Et nyt sted. Et nyt vikariat. 

Vækkeuret sat - tjek!

Tasken pakket - tjek!

Nerverne uden på tøjet - tjek!

Træt ved tanken om en hel uges introduktion med bombardement af informationer - tjek!

Good night and good luck