torsdag den 3. maj 2012

Gotta love him

Mænd er en særlig skabning.

Det er da lidt finurligt at tænke på, at Noma endnu engang med en mandlig kok i spidsen er blevet kåret som verdens bedste restaurant. Til trods for, at det i de fleste hjem er en kvinde der oftest står i køkkenet.

Det er som om, at mænd ikke kan gøre noget halvt (eller hurtigt!). Man(d) kan ikke bare lave mad - det skal være gourmet. Man(d) kan ikke bare lige få noget fra hånden - det skal være perfekt.

I morgen er der familiedag med min mands familie. Det er vores lod, at stå for en brunch. Bavianfar er derfor i gang med, at bage rugbrød, at bage fransk brød og (lyt nu godt efter:) lave græsk yoghurt. Det meste af køkkenbordet er optaget af diverse skåle med dej eller dryppende tykmælk.
Han tog til fodbold med følgende ord: "Du må altså ikke hjælpe mig med den græske yoghurt, og så komme til at smide vallen ud - den kan man nemlig bage af".

Han er den første mand jeg bor sammen med (bevares, ud over min far naturligvis). Jeg tror jeg begynder at forstå skilsmisser, for hvis ikke man virkeligt elsker en mand, så tror jeg ikke, at man ville kunne holde ud i længden at dele sit hjem med hans perfektionistiske projekter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar