Glædelig jul

Jeg har fundet ja-hatten frem og er begyndt at pakke til 6 dages juleferie hos svigerfamilien.

Vi ses på den anden side (og måske en hel del undervejs, who knows?)

Øj øj øj!

Jeg var lige heldig i dag. Jeg elsker når det sker. Se her

Glædelig jul

Så fik jeg skrevet endnu et kapitel i juleføljetonen.

Klejner

Jeg giver den åbenbart gas i år. 

Julepynten blev hængt op ultimo november

Der er skrabejulekalendre til både flotfyt og jeg selv

Der er bagt to slags pebernødder (almindelige og med lakrids - namnam)

Nu er der så også klejner. En del af julegaverne er ordnet.

Og så er det endda kun d. 7. det går virkeligt friskt for sig i år

Hvornår bliver man rigtig voksen

Er det egentligt meningen at man skal få en følelse af voksenhed inden i sig?

Hvornår kommer den?

Nu er jeg sidst i tyverne, har passeret min 3års bryllupsdag (og fået et kursus i kommunikation for par af mine svigerforældre!? Øh, tak. #erdetethint?), har 2(!) børn, en stationcar OG et huslån.

Jeg begynder at have svært ved at se hvordan jeg skulle blive mere voksen, jeg føler mig bare stadig mest 'ung' eller hvad søren det nu kaldes, når man har lyst til at drikke en halv flaske asti og være fjollet

Glædelig advent

Så blev adventskransen (nejnej gran er overvurderet) tændt herhjemme.

Når bavianen vågner fra middagsluren tager vi ud til moster og bager julesmåkager

Wruummm

For tiden har jeg den der følelse af at livet drøner af sted i overhalingsbanen og jeg selv bare forsøger at hænge på.

Lemuren vokser med syvmileskridt, bavianen har smidt bleen - og erklæret at hun hedder Flemming(!) eller Pippi.

Bavianfar er i gang med sin sidste praktikperiode. Der er gået 6 uger nu og heldigvis er der kun 1 tilbage. Til sommer bliver han færdig som det der "lærer". Han er rigtig glad for faget og praktikken, men det trækker tænder ud at være så meget alene med de små abekatte. Praktikpladsen ligger en time hjemmefra, så de tre dage om ugen hvor mødetiden har heddet kl 8 har jeg dårligt nok haft øjne når han rullede.

Mind mig om at sende nogle flere skulderklap til enlige mødre!

hvis...

...jeg havde haft en æbleskivepande, så havde jeg bagt æbleskiver.

I stedet sidder jeg med benene oppe og nyder at begge de to syge abekatte sover på samme tid

Goddag tirsdag

Lemuren og jeg har været nede og krydse. Valgbolcherne er åbnebart sparet væk - mit indre barn er skuffet, #farvelfærd.

Vi har også rundet Rema, nu er der handlet ind til dagens projekter: sylte græskar, koge æblegrød og bage pølsehorn. Jeg er spændt på hvor meget jeg når!

Goddag november, farvel november

Der er sådan et eller andet morsomt digt om at året har 16 måneder - de fem af dem er november.

Men jeg skal da love for at november er fløjet af sted i år. Nu er vi godt halvvejs, i overmorgen har jeg fødselsdag og derefter skal der pyntes op til jul tror jeg.

Farvel november.

Har det ikke kun lige været den 1.?

Enlig mor

Denne uge byder på 4 aftner som enlig mor til 2. Det er sandeligt hårdt! 

Jeg glæder mig meget til 1/2 hvor bavianfar stopper på sit nuværende arbejde med de mange skæve arbejdstider.

I går aftes forsøgte jeg at overgå Jamie Oliver. Han kører en programserie hvor han laver sund aftensmad på et kvarter. I dag lavede jeg god mad på 17 minutter OG passede to unger imens.

Det ville være et spændende - og mere realistisk - scenarie, som de klart burde lave til et tvprogram.

Dagens ingredienser:

Undervejs:

17 minutter senere:

Mortens aften

 Anden er sat i ovnen

Rødkålen er snittet og kogt 

(Intet foto)

Jeg er alene hjemme med pigerne, og mens den lille er i gang med tredje time af sin middagslur, så hænger jeg ud på sofaen med den store og smølferne (møffer som hun kalder dem)

Jeg spiller russisk roulette med mine bukser. Bavianen smed nemlig bleen i fredags og har indtil videre haft to uheld i dag. 

Trædemøllen

Lige for tiden føler jeg ikke at jeg laver andet end at tømme og fylde vaskemaskinen, opvaskemaskinen, køleskabet og børnenes maver.

Ja det skulle da lige være at rydde op.

Suk!

Fremtiden lurer forude

Jeg læste et interessant indlæg hos Sneglcille i går. Hun fortæller om det store spørgsmål "hvor vil du gerne være om 5 år".
Det fik mig til selv at tænke. Stoppe op. Gøre status, om man vil. Hvad er der lige nu i mit liv, som jeg håber ændrer sig? Hvad håber jeg forbliver det samme?

Det eneste jeg faktisk kunne komme i tanke om er, at jeg håber, at jeg om 5 år (og aller helst længe før!) har mig et arbejde. Derudover er der selvfølgeligt nogle af de naturlige konsekvenser af at være mor til baby som jeg satser på er forduftet. Jeg vil fx rigtig gerne til at sove om natten uden pauser, drikke asti og dyrke sex uden at blive nusset på armen af den baby, der også (lidt endnu) ligger i dobbeltsengen (altså hun spjætter i søvne - hun er ikke som sådan tilskuer til akten, bare tilfældigvis i nærheden).


Det er egentligt utroligt at der ikke er mere jeg gerne vil ændre. Jeg må være et meget lykkeligt menneske - det tror jeg i grunden også jeg er, når jeg lige stopper op og tænker over det.

Hvis jeg for 5 år siden havde skullet svare på hvor jeg gerne ville være her i slutningen af 2013, så tror jeg, at jeg havde svaret: Mand! og gerne også børn, et job og et dejligt sted at bo.
Skål på at 3 ud af 4 allerede er klaret. Hvad skal jeg så bruge de sidste 70år af livet på?

Amme-status

For godt 4 måneder siden skrev jeg, at jeg ikke havde tid til at blogge, fordi der sad en baby på mit bryst - konstant!
Hun sidder der stadig. For en måned siden rundede hun 6 måneder, og vi startede på mad. Nej vent, vi tyvstartede 1½ uge inden hun blev 6 måneder, for der havde hun (og jeg!) ikke sovet ordentligt i en uge - så jeg besluttede at hun nok var sulten.

Bavianen blev ammet i knap 3 måneder. Lemuren er nu blevet ammet i 7 måneder og nægter at acceptere det glimrende alternativ - flaske.
Hun kan spise ganske udemærket, hun drikker rimeligt anstændigt af en kop. Hun kan faktisk godt klare sig uden mig hen over et måltid, uden at komme i problemer. MEN (for der skal jo være et men...) det ønsker hun ikke. Og det er da en dejlig kompliment - jeg elsker faktisk også hende. Ret højt endda! Jeg synes alligevel at det er lidt hårdt, at hun nu er nået til separationsangsten. Hun bliver kun rigtig glad af at sidde på min babs. Min lille sugemalle!
I nat besluttede hun sig for at amning var bedre end søvn, så kl 6.15 endte jeg med at vække barnets far og lade ham overtage hende.

Pyha, jeg syntes det var hårdt at stoppe amningen med bavianen fordi hun ikke ville mere - men det er faktisk heller ikke specielt festligt at have et barn, der slet ikke kan undvære amningen.

Guldkorn

Den store, store bavian på 2,5år kom i dag med et yndigt guldkorn. Hendes far spurgte hende om hun havde noget i bleen.

Hun kigggede lidt skævt op på ham og svarede "disseduun". Vi, der kender hendes særlige dialekt,  ved, at hun fortalte, at der såmænd gemmer sig en tissekone i hendes ble.

Hun er for tiden vældigt optaget af forskellen på drenge og piger, så det var da oplagt at det var det, det handlede om...

Glædeligt gensyn

Hver gang Lemuren går en størrelse op tager jeg en tur i kælderen. 

Det er meget økonomisk at have fået sine børn i samme køn og født i samme måned. Når tøjet passer i størrelsen så passer det også til vejret. 

I kælderen kan jeg så hente en komplet tøjstørrelse og vupti - så er Lemuren igen passende klædt.

For 14 dage siden hentede jeg str 68. Der imellem alt muligt ligegyldigt massefabrikeret tøj og en hel del af min søsters hjemmesyede lå der en ganske særlig sweater.

Den havde sit helt eget indlæg, da den blev pakket ned (og jeg er ikke på fra pc'en, så jeg kan ikke linke).

Det er en lille blå hjemmestrikket sweater som min mor strikkede. 

Jeg græd lidt da jeg så den i tøjposen og jeg græd lidt igen da den blev lagt i skuffen og jeg græd lidt igen i dag, da jeg tog den op af skuffen og gav Lemuren den på.

Jeg bilder mig selv ind, at min mor ikke er så langt væk, når den lille trøje er på min lille pige.

Mmmmm

Vi bestiller ind imellem frugt og grønt hos Aarstiderne. Det er dejligt enkelt at få det leveret til døren, og der er et noget større udvalg af forskellige økologiske grøntsager end hos netto og rema.

Ind imellem betyder det, at der hober sig en slags grøntsager op, som jeg ikke lige ved hvad jeg skal stille op med.

I går besluttede jeg at prøve at komme af med de maaange rødbeder der lå og kiggede på mig i grøntsagsskuffen. Efter flere dage med ovnbagte rodfrugter og råkost af forskellige rodfrugter var der bare stadig omkring trekvart kilo tilbage.

Jeg gik all in på at sylte rødbeder.

Hold nu fest det var enkelt - det kunne jeg måske godt finde på at gøre igen om 100leverpostejsmadder

Efterspil

Det er snart 3 år siden vi blev gift. (Nogen gange tænker jeg, at vi har været sammen uendeligt læng - andre gange, at vi kun lige har lært hinanden at kende).

Det betyder at vi nu har booket et slotsophold til os og en babysitter til ungerne. Gavekortet var en bryllupsgave - med tre års frist for indløsning...

Der er faktisk et gavekort mere, der skal bruges inden 3 år, så vi skal også forbi en vinbutik før november bliver til december.

Vores snarlige bryllupsdag betyder også, at det nu snart er tre år siden min mor døde. (Bryllup og begravelse i samme kirke på under to uger - sorrig og glæde de vandre til hobe.)

Som tiden går, så trænger min søde far mere og mere til at rydde op og ud i sit hjem. Vi har for snart længe siden tømt min mors klædeskab og smykkeskrin. Jeg går ofte med hendes smykker, og er glad for at have hende tæt på mig på den måde.
I går tog vi endnu et kapitel. Min far havde bedt om at få kigget på hendes sy-skab og en del porcelæn.
Det havde vidst taget ca 2 måneder frem i tiden at finde en dato hvor både han, mig og mine to søstre kunne afse nogle timer på samme tid.
Jeg har derfor nu udvidet mit eget syskab betragteligt! Der dukkede en hel del stof op - det meste gik til min ene søster, der helt klart er den, der syr mest. Alligevel blev der også en god portion til mig. Vi kom mange gange forbi rester af stof og måtte stoppe op og sige "kan I huske den bluse hun havde syet i dette stof?"
Min oldemors kaffestel fik jeg også lov at få. Det har mere charme, personlighed og "historiens vingesus" end det er egentligt kønt. Men jeg er glad for at det nu skal hjem til mig og bo - og blive brugt. Min far mente bestemt ikke, at det havde været ude af skabet siden mine oldeforældres hjem blev tømt i 1990.

Hver gang vi tager endnu et nap med at bladre igennem min mors liv, så bliver det så virkeligt at hun ikke er her mere.

Mine to piger skal aldrig lære hende at kende.

Uforståeligt!

Tilbudsjæger

Min netto (jojo, det er min) er begyndt på noget ganske sympatisk. De sætter prisen ned på varer der er tæt på udløbsdatoen.

I dag vil jeg så glæde gemalen med højrebsbøffer når han kommer halvsent hjem fra job.

Ungerne bliver spist af med madder. Bavianen får varm mad i vuggestuen og Lemuren spiser ikke så meget endnu. Så der er ingen grund til dårlig samvittighed over at servere rugbrød

Sofahygge

I dag har lemuren første dag i dagpleje. Altså på papiret.

For vi sidder herhjemme på sofaen med bavianen. Hun har udskiftet vuggestuens skovtur med feber. Øv!

Det har nu engang sin egen charme at bruge dagen på sofaen med netflix/youtube udelukkende efter ønskerne fra en pige på 2,5:

F for får

Ylvis - what does the fox say?

Pingu

Peter Pedal

Jeg håber snart hun er ovenpå igen.

Always look on the bright side of life

Jeg elsker mine piger og det er faktisk både dejligt og hyggeligt at gå hjemme og nusse om dem.

Det lader jeg så lige stå fremme forrest i bevidstheden og skubber helt tilbage at jeg ikke fik det job jeg var til samtale på i går.

Er der mere chokolade?

I virkeligheden

...er hun slet ikkeen lemur. Hun er en festabe!

Hun nægter at sove før kl 22. Og når man kan sende sådan et happy face her kort før kl 21 - tja, så får man altså lov til at være glad i stuen i stedet for vred i sengen.

Hvor er tiden, der tager os?

For tiden sker der uendeligt lidt, og uendeligt meget.

På den private front har der været gang i den - og hvis ikke nogen læste med, så havde jeg nok også skrevet om det. Men der er dele af familielivet, som ikke skal lægges til åben skue for hvemsomhelst, så derfor har der været lidt radio-silence herfra.

I morgen skal jeg ringe til pladsanvisningen og se om jeg kan trylle/tigge/fedte mig til en plads til lemuren et andet sted end det vi har fået tilbudt.
Hun har faktisk fået tilbudt en plads der virker rigtig fin - en venlig dagplejemor, der bor i gåafstand. Vi er bare meget lune på at få en plads til hende i den flerbørnsdagpleje, der ligger en anelse længere væk.
Det bliver spændende om det lykkes - og hvis ikke, så bliver Lemuren sikkert glad for dagplejedamen.

arbejdssuk

Jeg har skrevet om det før - og nu gør jeg det så igen.
Mit arbejdsliv!
... eller nok nærmere manglen på samme.

Jeg har uddannet mig i en branche, hvor jobsene hang på træerne, da jeg begyndte at studere. Da jeg var færdig havde virkeligheden desværre ændret sig, og jeg mødte en benhård mur af lukkede døre da jeg stod med min autorisation i hånden i sommeren 2010.
Et par graviditeter senere er der nu gået mere end 3 år, og jeg kan prale af at have arbejdet 3 måneder som tilkaldevikar og 4 måneder i et "rigtigt" vikariat. (og derudover godt et år helt udenfor min branche - men det er jo ikke noget man bliver lykkelig af).
Mine smagsprøver på yndlingsjobbet har kun bekræftet mig i, at jeg valgte den rigtige uddannelse. For det er jo fedt! Det ER det jeg vil! Det ER det, der giver mig arbejdsglæde. Det er endda noget, som kunderne i butikken har rost mig for at gøre.
Jeg hare lyst til at komme med en lang række af eder og forbandelser over at det skal være så svært at få et job.
Jeg nyder min barsel helt vildt. Den lille lemur (der runder 5! måneder om 3 dage) er virkeligt et livsstykke. Hun smiler og udvikler sig og jeg får lov at opleve det fra første parket - det er SÅ fedt! Alligevel kredser tankerne om hvornår min barsel mon ender, og hvornår jeg mon får et job.
Da jeg gik hjemme med bavianen trængte jeg til at komme igang igen, og da hun var 5½ måned startede jeg op på deltid udenfor min branche for at møde nogle voksne mennesker og føle at jeg havde noget at lave, det gav mig mere tilfredsstillelse end bleer.
Denne gang er jeg VILD med at nusse om min baby. Vi hygger og har det dejligt - og dagene flyver af sted. Alligevel har jeg brugt denne formiddag på at skrive to ansøgninger til  jobs, som jeg faktisk rigtigt gerne vil have - men som starter allerede 1. oktober. Jeg vil faktisk helst ikke være færdig på barsel allerede 1. oktober! Men det er en branche hvor man tager hvad man kan få - hvis man altså overhovedet kan få noget. Så jeg søger og søger, og så må det være op til de højere magter at bestemme hvornår min lille lemur skal overlades til kommunens pasningsmuligheder - hvis altså de højere magter har den venlighed at skænke hende en plads...

Hvis jeg selv skulle bestemme, så fik jeg en fast stilling fra 1. januar. Ain't gonna happen...

Dagens oplevelse i barselsland

Lemuren har fødder - og de er utroligt spændende

Lemur på tur

Lillesøster og jeg er for tiden på børneafdelingen. I søndags fik hun høj feber og vagtlægen indlagde hende.

Dommen lød på blærebetændelse og kuren er antibiotika i drop.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange de har stukket i hendes lille krop. Hun kunne virkeligt ikke lide det!

Alligevel har min lille, milde, glade pige også stukket hovedet frem ind imellem og sendt store smil til både sygeplejersker, læger og besøgende familiemedlemmer

Hun har også brugt en del tid på at undersøge om droppet mon kan spises

Storesøster har været forbi og hilse på: "lillesøster har av, av. Hun er på sygehuset for at blive rask. Vanten hjælper hende med at blive rask." Information i børnehøjde

Personligt har jeg nydt den fantastiske sygehuskost. Jeg har fx fået "udefinerbart svinekød" til aftensmad en af dagene

Heldigvis er hun i bedring og snart er vi forhåbentligt hjemme igen.

Jamen altså

Prøv lige og se hvor meget dejlighed jeg kravler i seng til!

Mmmmmm

Jeg kan blive helt ør af lykke. Tænk at jeg har været så velsignet at blive mor til det smukkeste lille væsen. Jeg elsker at kravle i seng om aftenen vel vidende at vi skal putte hele natten.

Hun har allerede været her i mere end 4 måneder og mit moderhjerte er ved at sprænges af kærlighed. 

Sundhedsplejersken var forbi i dag og kigge på hende og jeg kan nu prale af at være mor til 6240g og 63cm rendyrket nuttethed

Og til sidst et billede fra i dag - jeg kom lige til at gå amok i striber

Lykken er at vågne op ved siden af denne lille glade skabningen...

...eneste minus er at kl kun er 6.30 og hun lugter lidt af tis

Vær beredt

Min svigerfamilie har en fast tilbagevendende tradition. Hver andet år inviterer mine svigerforældre deres 5 (fem!) børn med påhæng og afkom på sommerferie. For to år siden var det en meget lille bavian, der var med og for fire år siden var bavianfar afsted alene og drømte om måske at have en kæreste at tage med næste gang. (Jojo, ægteskab, 2 børn, hus og bil på under 4 år...)

En af mit livs hidtil pinligste oplevelser udspandt sig på ferien for to år siden. En eftermiddag tog alle på tur - undtagen min svoger (bavianfars storesøsters mand) og jeg, der var "alene hjemme" i hver sin ende af huset. Vi trængte begge to til at hvile ørerne. Den skønne frieftermiddag bliver desværre ødelagt af at jeg opdager at tante rød er kommet på besøg. Det er mere end et år siden sidst (graviditet om amning...) og jeg bliver ganske enkelt taget på sengen. Jeg har intet, INTET, ud over toiletpapir at klare mig med. Ikke ligefrem en ønskværdig situation. Jeg trækker vejret dybt et par gange og finder så min sviger - får selvfølgeligt vækket ham fra en lur GREAT! - og spørger om hans kone mon tilfældigvis har en eller anden form for kvindeprodukt med, der kan afværge det røde havs raseren af mine bukser. Han fremtryller et bind fra konens taske, jeg takker og fordufter hurtigt.
Et enkelt bind er jo ikke nok til en hel periode, så jeg ringer til bavianfar. Forklarer kort situationen og beder om at han lige diskret handler lidt for mig nu han alligevel er ude. Det viser sig så at hele svigerfamilien tager i butik sammen - der skulle handles ind til aftensmad. 

Hvad der videre sker har bavianfar forklaret, det lykkes ham ikke at snige sig bort fra følget, til gengæld ved alle bagefter, at jeg har fået min normale cyklus tilbage.

Nogle informationer skal bare helst ikke deles med 16årige generte lillebrødre....

I år har jeg pakket nogle kvindeprodukter selv, og om 2 år har jeg ikke lige født, så der vil jeg gerne være drøet cirkus foruden.

God sommer 😊

Av av

Lemuren blev vaccineret i dag.

Det føles rimeligt ondt at holde hende fast mens sygeplejersken stikker i først det ene og sådet andet lår.
Nogen gange er smerter faktisk værd at udholde fordi man får et udbytte, der er indsatsen værd. Og jeg er da glad for at jeg lever i en tid hvor sygdomme ikke slår børn ihjel jævnligt - altså i Danmark. Det er bare svært at sidde med en lille feberhed datter i armene og vide at det er min skyld at hun er skidt. For jeg kan ikke ligefrem forklare hende at det er til hendes eget bedste

Nye forståelser

Som barn forstod jeg ikke min fars besættelse af "sin egen seng". Det var et udtryk man hørte ham sige ofte når ferier nærmede sig deres afslutning. Nogen gange sagde han endda "sin egen seng med sin egen kone". 

Jeg elskede bare at være ude og rejse (uanset om det var besøg hos mormor og morfar i Jylland eller Afrika). Jeg syntes egentligt det var underligt at min far ikke bare nød ferien og var ked af at skulle hjem - sådan havde jeg det jo selv.

I dag er vi kommet hjem fra en uges fantastisk campingferie. Men to voksne og en baby (der øver sig på at trille i søvne) er bare for mange mennesker til en 120cm bred seng i en campingvogn.

I løbet af ugen (og det HAR altså været en ualmindeligt god tur!) har jeg taget mig selv i at tænke "det skal blive godt at komme hjem i sin egen seng". 

Man er vel først rigtig voksen når man virkeligt forstår sine forældre

Barselsløjer

Lemuren elsker når jeg synger for hende - og hvis jeg nusser hendes mave imens, så får jeg det ene store smil efter det andet.

Det betyder at jeg kommer laaaangt omkring i mit repetoire.

Jeg kunne godt bruge at kunne endnu flere sange. En normal synge-session består af følgende numre:

Du må få min sofacykel når jeg dør

Hot (Nik og Jay)

Jesu lille lam jeg er

Der sad to katte på et bord

Kald det kærlighed

En elefant kom marcherende

Ingen er så tryg i fare

Hvem skabte stjernerne

Hvis du ser en krokodille i dit badekar

Nu er klokken blevet mange (Trolderik)

Det' mig der står herude og banker på

Hvad synger I for/med jeres unger?

Goddag derude

Ser mine kinder store ud i denneher bluse?

Ammeri

Det er ikke nogen undskyldning det her - bare hvis du skulle være i tvivl.
Pt prioriterer jeg intet højere (end ikke min egen tissetrang!) end at være Lemurens fødekilde.

Bavianen blev ammet i 10 uger, jeg var en dårlig ko åbenbart - hun blev i hvert fald indlagt pga underernæring (jojo, en hel uge på sygehuset til stopfodring og udmalkning på mig) og da vi blev udskrevet nægtede hun at amme. Så der stoppede det...

Det skulle jo ikke lige gentage sig denne gang, så Lemuren er blevet kontrolvejet ugentligt og jeg har åbenbart fundet min indre ko!? I hvert fald er produktionen bedre denne gang (og jeg slipper for at høre svigermor sige ting som: "Jeg anstrengte mig bare, så lykkedes amningen - måske du skulle prøve det?"). Men nøj det kræver en indsats. Så hvis ikke jeg har tid til at blogge, så er det fordi der sidder en sugemalle på min pat, og en bavian ved min side med en dukke i ammestilling "mig også mælk bryst"

Goddag sommer, farvel graviditet...

I dag kom der en pakke fra H&M. I erkendelse af at jeg har gået i graviditetsbukser i 12 uger efter fødslen fordi mine lår (og også maven, men det snakker vi ikke om) stadig er for store til før-graviditetstøjet...

Ja altså, jeg har købt nogle leggings - så nu skal vejret bare være godt, så vil jeg gå i kjoler. Leggings'ne bliver forhåbentligt langsomt for store og til efteråret er jeg så nok tilbage i bukserne fra før (håbet er lysegrønt).

Det forhadte 9tal på badevægten er nu blevet til et 8tal og inden alt for længe vil jeg gerne skifte det ud med et 7tal. Det kræver selvfølgeligt en indsats, men det skal nok lykkes med tiden!

Vær beredt

Så er det i morgen Lemuren skal bæres frem for Vorherre og døbes. Festen har vi optimistisk nok valgt at holde hjemme. Vi tænkte det nok blev havevejr - det gør det ikke!

Så 40 mennesker i vores stue er lidt af et projekt.

Det første projekt er dog at pudse vinduerne

Derudover skal resten af hytten friskes op - og så skal der stilles stole og borde op... 

Arbejd, arbejd! 

Heldigvis sover Lemuren, Bavianen er på tur med moster 1 og moster 2 og Bavianfar er ude og foretage de sidste indkøb

Afsløret!

Det er derfor mine solbriller tit er meget fedtede

Bavianen elsker dem, og jeg er nok lidt for god til at glemme dem på sofabordet

...selv bavianens dukke har prøvet dem

Aftenstemning

Lemuren sover og bavianen er i fuld sving med at lave et kort til sin far.

Det er jo trods alt fars dag i morgen

Den daglige kamp

Jeg siger til min badevægt: "Jeg kan ikke lide det nital."

Badevægten svarer: "Hold kæft og stik mig chokoladen!"

Mig: "Must. Resist. Temptation"

Nogle dage er jeg svag og falder i 

Andre dage siger jeg: "Eat this"

Høhøhø

Nogen gange må man glæde sig over de små billige grin.

http://vimeo.com/65927758

Heldigvis har min mand opført sig eksemplarisk ved begge fødsler, så der er ikke noget at klandre ham for. Alligevel kunne jeg godt have lyst til at han prøvede det her (for når hans testikler en sjælden gang bliver strejfet af et eller andet -  ofte bavianens knæ - bliver der pevet en del og sammenlignet med fødsler)

Lørdag

Familien Danmark brugte lørdag formiddag i et shoppingcenter.
Lemuren var ammet af hjemmefra og tilbragte to timer i træk i bunden af indkøbsvognen i sød søvn.
Bavianen var derimod lysvågen og nød at se verden lidt fra oven oppe fra barnesædet i indkøbsvognen.
Der kom flueben ved alle punkter på indkøbssedelen (bukser til lillefar og sko til undertegnede) og da klokken nærmede sig bavianfrokost trillede vi ud til min far.
Det var egentligt ikke meningen at vi skulle blive der så længe, men det endte med både frokost, middagslur til bavianen og grillmad inden vi kl 19 vendte snuden hjem og puttede en meget oplevelsesmættet bavian.

Aftenen blev brugt på det store fælles projekt vi har haft gang i siden starten af vores forhold.
Vi læser højt af Harry Potter. Jeg har læst den adskillige gange, men bavianfar lever i uvidenhed om hvad der sker. Nu er vi halvvejs i den fjerde bog...

Jeg elsker dig SKAT

Vi købte et hus i 2012. Det skulle man nok ikke have gjort, hvis man ville bevare sin hårfarve...

Ejendomsværdiskat er åbenbart en fiks lille skat, der bliver lagt på ens valg af at købe hus i stedet for at bruge pengene på at tage på badeferie - eller noget tredje... (Senere kan nogen måske forklare mig hvorfor jeg skal beskattes af et ellers fornuftigt valg?)

Nåmen ikke nok med at vi åbenbart har købt 2 huse på samme adresse (jojo, for det står der jo i de fortrykte felter på årsopgørelsen, så må det jo være rigtigt), så ejer bavianfar og jeg faktisk også hver sin halvdel af to forskellige huse!?

Så i dag byder på endnu tur i SKATs telefonkø...

Haveejer

Vi overtog slottet 1. oktober, så det var ikke ligefrem havesæson.
Nu hvor Lemuren er født og kroppen efterhånden er blevet lidt mere medgørlig, er jeg gået i haven med arbejdshandsker og ørnenæb (ja jeg ønsker mig en lidt mindre havesaks...).

Der er et stykke terrasse, en lille græsplæne og et enkelt bed. Så det burde ikke kræve så meget energi.
Det er dog ønsketænkning indtil videre, for her er urimeligt mange mælkebøtter (jeg er faktisk i tvivl om plænen primært er af græs eller mælkebøtter).

Bedet er fyldt med planter og blomster, og jeg mærker igen savnet af min mor - for hvad er det dog der står der? Jeg ved hun kunne have svaret...
Påskelilje og tulipan (og mælkebøtte!) genkender jeg, men de andre? Tja, vi må se om de er pæne og hvis ikke, så kan de blive gravet op!

Det tager sin tid at ordne have, når nogen gerne vil fodres - men det har sin helt egen charme at sidde i sin egen have og amme

Goddag lemur (afsnit 2)

Der er flere, der har udtrykt deres ønske om at få lidt flere detaljer om Lemurens ankomst.
Så hvis du ikke har lyst til at læse et føde-drama, så skal du bare stoppe med at læse her, og vende tilbage næste gang, der er nyt på bloggen.

Tre dage efter termin blev min fødsel sat i gang fordi lemuren ikke voksede derinde længere. Jeg havde en forhistorie med en bavian, der blev født 11 dage over tid med en dårligt fungerende moderkage, så der var ingen grund til at vente på jeg selv gik i gang med at føde.

Bavianens fødsel var endt i et kejsersnit, og denne gang var det planen at jeg skulle forsøge at katapultere lemuren nedenud - men hvis jeg virkeligt insisterede kunne jeg godt få et planlagt kejsersnit, men doktorerne anbefalede nu at jeg forsøgte at føde selv.
Jeg nåede ikke så vanvittigt langt. Jeg fik taget vandet lørdag formiddag, da veerne ikke kom af sig selv fik jeg et vedrop. Det gjorde nas (herre-nas faktisk!) så jeg bad om en epi. Det fik jeg. Fordi jeg fik et kejsersnit første gang havde jeg konstant hjertelydsovervågning på under fødslen. Da jeg havde haft veer i relativt kort tid kom der ikke-så-god hjertelyd. Vedroppet blev slukket, pause i noget tid, god hjertelyd og så blev vedroppet tændt igen. Så kom der dårlig hjertelyd igen. Så blev vedroppet slukket igen. Så kom der en rigtig venlig og kompetent læge ind på stuen og sagde "det ser ud som om vi bare skal lave et stille og roligt kejsersnit, for den lille lemur tåler ikke veerne". Inden hun havde sagt sætningen færdig kom der rigtig-rigtig-rigtig dårlig hjertelyd samtidig med at jeg begyndte at bløde (ja oppe fra babyen), så i stedet sagde lægen "kejsersnit, fuld narkose, NU!"
14 temmeligt hektiske minutter senere blev lemuren født.
En time senere vågnede jeg. Rimeligt skæv af narkosen og havde ingen anelse om hvor jeg var, eller hvad, der var sket.
Lemuren havde brug for lidt starthjælp på neonatal, hun havde det ikke så godt da hun kom ud. Men der forventes ingen men på den lange bane.

Se, det var den meget korte og detaljefattige udgave. Det kunne sagtens fortælles som lidt af en gyserhistorie, men jeg har ikke lyst til at tænke tilbage på alle de voldsomme detaljer. Dem er der desværre ret mange af.
Jeg har mere lyst til at være glad for at vi begge to lever.

Frk. flæskekind

Det tog os 8 dage et blive enige om lemurens navn. Hun lignede bavianen helt urimeligt meget, og vi havde simpelthen bare så meget lyst til at give hende samme navn; det lå lige der yderst på tungen og var klar til at blive sagt hver gang den lille lemur lå i mine arme.
Til sidst blev vi dog enige om et andet navn. Siden da har min lille lemur fået noget mere personlighed. Hun er ved at blive godt gammeldags baby-fed. De små tynde ben udvikler måske endda elastikker hvis bare vi giver det en uges tid mere. Tilgengæld har hun allerede fået de vildeste flæskekinder. Hun ser meget nuttet ud lige nu, men jeg kan da godt blive lidt nervøs, hvis de bliver ved med at vokse i samme hast. Gad vist om hun ender med at ligne en bulldog...

Tillykke

I fredags fyldte bavianen to. Hun fattede lige nøjagtigt ingenting af det, men er allerede meget glad for det briotog, som hun fik af sine forældre.

Desværre betyder en toårs fødselsdag, at man (af årsager som ingen kan forklare, udover "sådan er det bare, og det er ikke os, der laver reglerne") ikke længere må sove udenfor i en barnevogn i vuggestuen, men i stedet skal sove indenfor på en madras på gulvet.
Det havde egentligt ikke betydet det store - i weekenderne tager hun altid sin lur indenfor uden problemer - hvis ikke det var fordi at hendes vuggestue er indrettet på så få kvadratmeter, at de børn, der vågner først ikke kan flyttes særligt langt væk fra de sovende børn. Resultatet er, at min lille syvsover, der plejer at tage små tre timers middagslur de sidste to dage kun har fået en time.
Det er med andre ord en irritabel diva vi har fået med hjem de sidste to dage. Det er virkeligt synd for både hende og os. Jeg er lige på nippet til at finde nogen og skælde ud. For det kan da ikke passe, at min stakkels lille bavian skal have sit liv fucket up bare fordi hun er fyldt to!?

Af børn og fulde folk..

Bavianfar: Har du noget i din ble?
Bavianen: Tis!
Bavianfar: Har du andet i din ble?
Bavianen: Syltetøj

Børnelogik når det er bedst

Goddag lemur

Hun kom i lørdags. Hun er sød-agtigt eller noget. Hun ligner bavianen så meget at vi simpelthen ikke kan finde ud af at give hende et navn. Hun sover mere om natten nu end mens hun lå i maven (tak og lov!). Hun har det vidst meget godt. Hendes mor er lidt medtaget. Hendes søster synes hun er meget sød, men at forældrene skal prøves af. Hendes far har barsel denne uge - altså kun fra jobbet ikke studiet - så vi nyder timerne sammen.

Fødslen? Jeg synes du skal læse dette indlæg og så vide, at jeg har tænkt mig at tage mig selv på ordet. Hvis ikke man har noget godt at fortælle, så skal man bare holde sin kæft (eller få en tid hos en psykolog).

Intet nyt er godt nyt

Nogen siger at hvis ikke man har hørt noget skidt, så er alting godt. I lemurens tilfælde er det nok mere sandt at sige, at "intet nyt er intet nyt". For her sker ikke noget. Intet. Nada. Niet. Slet ingen ting.
Terminsdagen kom og gik - ligesom det skete med bavianen...
Bavianen er født 11 dage efter terminen, så det burde jo ikke undre nogen, at lemuren også lader vente på sig.
Nu er sneen snart smeltet, og eftersom hun er bestilt til at være et forårsbarn, tja så er det nok bare det, der er svaret - når den sidste sne er smeltet, så kommer veerne. Måske.

Mens vi venter kan man så passende bage brunsviger, invitere gæster og lave mad til fryseren.
Så det gør jeg...

Glædelig påske

Jeg har fået alt for lidt mælkechokolade denne påske!

Hurra for at den er slut og bavianen i morgen kan afleveres i vuggestuen efter 10 intense dage herhjemme.
Jeg er træt ovenpå konstant bavian-glæde. Hun er det dejligste lille menneske jeg kender, men uha hvor har hun bare mere energi end min hval-krop kan leve op til.

Ahrmen altså

Min krop er åbenbart ikke enig med mig i hvor lang tid en graviditet bør vare.

Hvis listen over graviditetsrelaterede gener var lidt kortere, så ville jeg nok også være mere large med ikke at have født endnu (og heller ikke have optræk til at det skulle ske lige foreløbigt).
Desværre har min krop i et eller andet sært anfald af had til mit velbefindende valgt at tilføje den ene iskiasnerve til listen over fucked' up dele af min krop.

Jeg gætter på at det næste punkt bliver den anden iskiasnerve, men man kan jo ikke vide det...

Hvis de der folk, der har nemme graviditeter og synes fødsler er hyggelige lige gider at tage et par stykker for holdet ville jeg være glad. Jeg skal i hvert fald ikke gøre det her igen.

Denneher krop er ikke stor nok til to

Vi kæmper om pladsen, og selvom både badevægten og målebåndet er enige om at det er en stor tilbygning så synes lemuren vist alligevel at der er lidt for trangt.
Jeg forsøger at se et halvFULDT glas, og glæder mig over at hun i det mindste angriber opad. Det ville alligevel være værre hvis jeg kom til at gå og p*sse i bukserne end som nu hvor jeg ind imellem kommer til at kaste op ud af det blå, fordi 'nogen' sender karatespark i retningen af mavesækken.

Forberedelser

Skulle amningen af lemuren også gå galt, så er vi da i hvert fald klar til at have et flaskebarn denne gang!

Skål!

Mens vi venter på Lemuren, er lørdagen blevet brugt på at hænge gynge op i haven.

I aften skal vi have pizza, og mens vi venter på at ovnen varmer op kan vi lige nå en lille skål.

Bavianen nyder indtil videre påskeferien, og vi andre hænger I for at give hende noget tid, nærhed og opmærksomhed inden Lemurens ankomst sender chokbølger gennem hendes lille faste hverdag.

Bagning for viderekommende

I dag valgte jeg at brænde al energien af på at hente bavianen lige efter lur og tage hende med hjem og bage pølsehorn og boller.
Bavianen stod på en stol og kiggede med, hun brugte mest af alt hyggestunden på at spise mest muligt af det mel, der var strøet ud over bordet.
Smukt!

Nu efterhæver hele herligheden, og så bliver det spændende om det kan spises!

Turboweekend

Når man har masser på programmet så flyver tiden.
Weekenden er brugt i Jylland med masser af familiehygge. Det er (nok?!) sidste visit hos svigerforældrene inden 3 snart bliver til 4.
Lørdag var vi inviteret til min fætters kobberbryllup, en dejlig fest med masser af god mad. Bavianen hyggede hos fammo og faffa mens vi var ude.
I dag bliver der lagt puslespil og leget med perler efter alle kunstens regler - fammo holder fridag med bavianen. I eftermiddag har bavianfar et møde i Århus, og i aften går turen tilbage til Slottet. Det glæder jeg mig til.
Ude godt, men hjemme bedst - og desuden er det altså angstprovokerende at være højgravid i en anden landsdel. Selvfølgeligt kan man føde herovre, men det er nu rarest at få lov at føde der hvor man har regnet med.

Af alle de ting, der fortjener live-transmission

Vatikanets skorsten er altså ikke en af dem!

Vi vokser og trives

Der er virkeligt intet nyt under solen. Lemuren vokser tilsyneladende efter planen, og selvom hun ikke kan ses, så kan det bestemt ses på mig!

Lige for tiden kører hun samme stil som sin storesøster og ligger og drejer rundt. Bare sådan en gang eller to om dagen - man skulle jo nødigt vide hvor man har hende.
På onsdag har jeg derfor en aftale med fødeafdelingen om at de skal vende hendes hoved nedad og hendes numse op. Altså med mindre hun allerede ligger sådan lige på det tidspunkt vi er der.
Bavianen accepterede først sin skæbne og stak hovedet ned to uger før termin, så at tro at lemuren skulle ligge klar i udgangsposition allerede er åbenbart for meget forlangt. I morgen er der tre uger til termin, og så ville det jo sådan set være normalt at føde.
Der er dog ingen optræk til noget som helst af nogen art. Med de 11 dages overtid sidst in mente er hjemmet sådan set heller ikke klart endnu til at modtage en ny beboer.

Så det lørdag

Indrømmet, 8.30 er lidt tidligt at være klar til middagslur, men når man vågnede kl 5, var faldet i søvn kl 22ish og derimellem halv-vågnet et hav af gange. Tja, så er det vel okay?
Pyha, det er hårdt at være højgravid, a-menneske og tydeligvis beboet af en b-menneske-baby.
Jeg håber ikke hun fortsætter som natteravn når hun kommer ud (may that day come soon)

Barndomsminder

I mit barndomshjem var penge ikke noget der groede på træerne.
Vi var ikke Lolland-fattige - vi led bestemt ingen nød. Mine forældre havde prioriteret at købe et dejligt lille rækkehus og min mor arbejde 3dage om ugen.
Det betød, at vi fik masser af mor-kærlighed, og knap så mange materielle goder.

Bagerbrød fandtes ikke. Jeg tror ikke mine forældre selv satte særligt pris på det, og med 3 sultne unger ville en omgang rundstykker og wienerbrød hurtigt tage en god bid af madbudgettet. En sjælden gang imellem skete der dog det helt magiske, at min far havde en lille konservesdåse med hjem fra den ugentlige indkøbstur. En lille dåse, der med et enkelt *puf* kunne åbne sig på midten. Ud kom en rulle af dej, der var for-skåret så den nemt kunne deles i 6 trekanter. Hver trekant blev rullet og sat på en bageplade og efter 15 minutter i ovnen var der nybagte croissanter.

Jeg faldt over sådan en lille dåse sidst jeg handlede.

Bavianfar havde aldrig hverken set eller hørt om det, men efter en søndag morgen med latte og croissanter uden at skulle til bageren er hun nu overbevist om at det fortjener en gentagelse (måske især fordi der blev rullet chokolade ind i en af dem)

Bavianen kværnede en hel croissant selv med stort smil og masser af "av av, varm, puste" undervejs.

Nemme løsninger - part 2

For nogle uger siden lavede jeg et lille teaser-indlæg om at vi skulle afprøve Aarstidernes måltidskasser.
Sådan en "tryk på en knap så leverer vi alt det du skal bruge for at fodre din familie tre aftener"-kasse

Den var god!
Vi kommer nok til at gøre det igen!
Det var nemt!
Det smagte virkeligt godt!
Det var øko, så jeg havde god samvittighed!
 Det var fastfood uden at være dårligt (altså det tog max 30min fra jeg tændte lyset i køkkenet og til jeg kunne sige "værsgod")

Tænker du: "Gad vidst om hun får penge for at skrive det her?" så er svaret: "Næh... Jeg har for få læsere"

Så hold dog kæft!

...eller gå til psykolog.

Det havde nok været det mest passende svar, men nogen gange er man simpelthen så godt opdraget at man bare bliver siddende på sin lille numse (haha "lille" haha - you wish) og lytter og prøver at lade som om man gerne vil høre. Siger ting som "aha" og andre sære smålyde i håb om at man snart kan slippe fri.

Du kender det måske? Så vidt jeg er orienteret sker det for cirka alle så snart de begynder at se gravide ud (hmm, eller måske kun for alle kvinder, der ser gravide ud).
Jeg var ved frisøren i sidste uge. Det trængte jeg til. Det blev pænt. Konet og praktisk, men pænt. I hvert fald pænere end den høstak jeg kom med.
Tilbage til emnet

Folk der har haft en ubehagelig oplevelse med at føde et barn skal simpelthen holde kæft eller få sig noget terapi. Det er ikke okay at kaste sine ord ud over gravide damer. Og det er faktisk slet ikke okay, at tro, at vi gider høre på jer!

Jeg har selv en ret grim historie jeg kan fortælle, om den gang bavianen ikke blev født, men skåret ud igennem mit maveskind efter 5 døgn med veer... Om hvordan bavianfar næsten besvimede på operationsstuen og 1000 andre rigtigt væmmelige detaljer.
Jeg kan også fortælle historien sådanher: "Vi elsker bavianen, det var en hård fødsel, men hun kom ud og havde det godt, og jeg klarede den også. Alle de jordemødre vi mødte var SÅ søde og tog rigtig godt hånd om os, så vi er helt trygge ved at skulle møde endnu flere jordemødre når lemuren snart kommer"

Hvis nu du var gravid hvilken historie ville du så helst høre? Den med alle de rædsomme detaljer, eller den med "det gik og det skal nok gå igen"?
Måske vil du faktisk, hvis du sådan lige mærker efter, allerhelst være fri for begge historier.
Det sidste er dog tilsyneladende ingen mulighed. Og når frisøren står med saksen faretruende tæt på både ører, halspulsåre, næse og andre ting man gerne vil have med hjem igen, så sker følgende regnestykke åbenbart inde i ens hovede: "Hvis jeg nu bare nøjes med at sige "aha" og ellers sidde stille, så kommer jeg nok uskadt igennem historien om hendes traumatiske fødsel".
Jeg fik mine kropsdele med hjem i et stykke.
Min psyke led heller ikke det store. Man har vel efterhånden set så meget, at en tilfældig frisørs oplevelse ikke kan ryste grundvolden.

Jeg brude virkeligt på en pæn måde have sagt "undskyld, men den historie gør faktisk ikke noget godt for mig. Kunne du måske gemme den til en psykolog (terapeut eller whatever!), for jeg orker ikke at spilde mit gode fødselsmod på at lytte til dig. Slet ikke når jeg bagefter skal betale ved kasse 1 og bare trængte til at sidde med et ugeblad."


Nåmen så det jeg ville sige kan nok koges ned til det her:

Kære medsøster

Hvis du havde en dårlig fødsel, så fortæl om det til en, der ikke er gravid men til gengæld kan hjælpe dig med at få lidt styr på dit eget indre kaos.

Kærlig hilsen

Alle os der snart skal føde

Moderkærlighed

Jeg har aldrig været i tvivl om at min mor elskede mig.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg elsker min lille bavian.

Sneglcille har begået et indlæg om moderfølelser og om hvornår hun begyndte at elske sin søn. Det kom ikke eksploderende, det øjeblik klister-klumpen blev lagt på hendes mave, men opstod først nogle uger senere. 
Det er et meget fint og ærligt indlæg, og kommentar-sporet er helt fyldt med kvinder der siger/skriver/råber "Os' mig!"
Jeg bliver nød til at stemme i. Første gang jeg så bavianen tænkte jeg "Aha. Nåmen det er så dig! og du er så en pige - jamen velkommen til" Jeg var nok rimeligt omtumlet ovenpå et akut kejsersnit og en masse forvirrende følelser der drønede rundt inde i hovedet. I løbet af den første dag opstod der gradvist en følelse af forbundethed med den lille krøllede bavian og et ønske om at passe på hende.

Da hun 5 måneder gammel for første gang grinede til mig, var det den dejligste lille lyd nogensinde. Hun grinede med både øjne, mund og masser af lyd. Lige der - midt på stuegulvet - eksploderede følelserne inde i mig, og jeg vidste, at jeg elskede hende.

Tiden flyver

I dag er det tre år siden jeg stod i snevejr foran en café på Vesterbro og tænkte: "Hvis ikke han er kommet om 5 minutter, så tager jeg altså hjem... Idiot..."

...han kom!

Nemme løsninger

Her på slottet gør vi alvor af at spise økologisk. Sådan en skøn kombination af at passe på jordens ressource, føle at vi ikke hælder alt for mange pesticider og andet udefinerbart i bavianen og hinanden og så også lidt dyrevelfærd.
Bavianfar begyndte først på det trip da han blev familiefar, men jeg har længe prioriteret i den grad min økonomi har tilladt det at give et par kroner mere hist og pist for at få øko i kurven.
Vi har længe købt frugt og grønt hos Aarstiderne. For jeg synes hurtigt, vi når til et mætningspunkt af de 4 forskellige slags øko-grøntsager der kan fås i netto. Ja kartofler og gulerødder er da lækkert - men variation, det er det de unge vil have :-)

For tiden har vi et presset liv med min slatne graviditet kombineret med vinter-sygdom til alle og så bavianfars praktikperiode oveni (han har 17 timers arbejde og 17 timers praktik og en hel del timers læsning og opgaveskrivning ved siden af hver uge). Så i den kommende uge prøver vi noget nyt. Jeg har lige lagt en ordre ind på en "måltidskasse". Så i morgen kommer der en lille mand (nej jeg har aldrig mødt ham) og stiller en kasse som ikke bare indeholder grøntsager og frugt, men simpelthen ingredienser til en hel gang aftensmad til hele vores lille familie 3 gange. Jeg håber på det bliver rigtig godt - det bliver i hvert fald spændende at prøve.
Måske bliver det en vane? Jeg tror i hvert fald vi kommer til at få lyst til at gøre noget tilsvarende i nogle uger efter Lemuren er født (må den dag komme snart).

Jeg er meget spændt på om den nemme løsning viser sig at være nem eller besværlig, og om det virkeligt letter vores hverdag

To be continued...

Intet nyt under solen

For at gøre elendigheden total, er vi ikke rigtigt blevet raskere, til gengæld har jeg fået noget maveinfluenza og bavianen har vundet sig en øjenbetændelse.
Så bavianfar er på vej på døgnapoteket efter nogle øjendråber (godt man har bil!) og så handler han ind til chokolademousse og tunmousse på vejen hjem...
Det er vi nogen, der virkeligt har trængt til at få længe!

Glædelig søndag - må den kommende uge bringe sundhed og velvære til alle på Slottet

host host

nu hoster jeg også.

Bavianen hoster stadig... og har feber... og snotter... det er faktisk ret ulækkert at være den, der har til opgave at tørre det væk.

Jeg tror jeg har feber men jeg tør ikke tjekke det. Hvis først man ved at man har feber, så er man jo rigtigt syg. Når man er rigtig syg skal man passes, og det er der altså ikke lige mulighed for at jeg kan blive.
Så jeg tør ikke tage min temperatur før bavianen er i bedring...

Måske vi bliver raske en gang til foråret?

Fredage på slottet

I går var det fredag. Selvom jeg jo ikke ligefrem har forskel på hverdag og weekender for tiden, så er der alligevel noget ved fredag aften, der kræver at man hygger sig lidt ekstra.

Bavianfar og jeg tog en god snak om eftermiddagen og blev enige om, at eftersom feber-bavian (ja hvorfor tror du der har været stille på bloggen...!?) alligevel ikke havde appetit var der ikke grund til at diske op med familie-aftensmad til hendes spisetid.
En kritisk gennemgang af vores samlede energireserver betød at vi aftale en plan, der ikke involverede madlavning og efterfølgende oprydning i køkkenet. Bavianfar tog ned på den lokale mexicanske restaurant og hentede takeout (så har det sted også fået et flueben på listen over lokale mad-pushere vi har besøgttilt fra). Det smagte godt. Der var nok til at vi blev mætte. Det var ikke for dyrt. Win-win.

Bavian-barnet dejsede om med sut og dyne i sin lille seng med feberhed pande efter at have kigget skeptisk på maden. Hun spiste 1½ skefuld af noget havregrød, men det der mexicanske var ikke interessant.

Vi tændte op i brændeovnen og satte en film på tv'et.

Hvor var det skønt at have en fredag aften puttet ind til bavianfar mens filmen trillede over skærmen og der røg en djævlehue over strikkepindene.

Hvad har de gang i?

Bavianen har fået urimeligt meget duplo til jul (bevares, hun havde ønsket sig det og vi er glade!)
Men hvad er der lige sket for alle de psykedeliske farver der er dukket op siden jeg var barn?

Så lad da vær'

Bavianens yndlingsord er 'tis'. Hvis nogen bare nærmer sig døren til badeværelset peger hun og råber tis. Hvis man ikke lige får låst døren kan man være helt sikker på at hun kommer løbende og vil kigge på - og meget gerne hjælpe med at tage papir af rullen.

Nogle dage glæder man sig derfor over dette syn

Det er nemlig en bavian der forsøger at komme ind og se mor tisse, men en mor, der har husket at få sat krogen på...

Man skal glæde sig over de små ting

De fleste uheld i hjemmet sker i køkkenet

...bagefter spiser man dem.

Sådan sagde min far jævnligt da jeg var barn. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor det var HAM, der sagde det. Han lavede aldrig mad (undtagen hvis en prins blev gift, men det er en anden historie). Jeg ved i grunden heller ikke hvordan min mor tog det - det var hende, der lavede maden.
Sætningen er bare blevet hængende, og jeg skal lige love for at den kom op til overfladen i går.

Bavianen og jeg var alene hjemme (bavianfar arbejder ikke bare sent, men ekstra-sent den første tirsdag i måneden). Jeg tænkte noget overskudsagtigt i retningen af: "Vi skal da have grøntsagssuppe". Dels fordi vi ikke altid får nok grøntsager, dels fordi det plejer at smage fint og dels fordi man kan lave det inden man henter i vuggestuen, så skal det bare blendes og varmes inden man kan spise - nemt nemt når man er alene.

Så i går kastede jeg mig over noget med løg og gulerødder og en stor gryde. Problemet viste sig dog ved tilsmagningen. De der gulerødder var pænt meget sødere end jeg synes de plejer at være... Det endte med sådan en sær orange mos der smagte lidt sødt og lidt af løg. Ikke sindssygt lækkert. Pyt, bavianen opdagede ikke at det smagte sært, hun spiste det bare. Jeg lokkede også med at putte oliven i :-) Det kan vi begge ret godt lide.

Så var det ligepludseligt at sætningen om at spise de hjemlige ulykker passede meget godt. For helt ærligt, sødlig orange suppe med oliven til?! Nej vel...

Graviditets-blues

Jeg synes det er hårdt at være gravid. Det er vist ingen hemmelighed. Min krop er heller ikke ligefrem fantastisk god til at være det, med opkastninger i månedsvis og derefter bækkensmerter.

Så med andre ord trænger jeg til at gøre noget godt for mig selv. Jeg er ikke spor mobil, jeg kan nogle gange lokkes et lille stykke væk - men kun hvis der er p-pladser lige ved døren.

Så hvem kan anbefale en frisør i (nærheden af) Vanløse. Ikke en der snakker for meget eller giver mig en klipning, der kræver tid ved spejlet hver dag. Hverken mit hår eller min hovedfacon (eller whatever de klipper ud fra) er særligt besværlig, men mit moderhjerte gider ikke fyldes med parfumeret shampoo og foreslås hårfarvning når nu der ligger en ny lille verdensborger og bliver udsat for alle kemikalierne.

Hjælp mig :-)

Januar

Det er den store slankemåned ovenpå decembers udskejelser. Det er der da i hvert fald mange, der mener.
Herhjemme er motivationen på et meget lavt niveau. Selvom der måske nok røg lige lovligt mange småkager ind hen over julen, så er det ekstremt demotiverende at forsøge sig ud i noget "sund livsstil," når det er den sidste tredjedel af graviditeten, der ligger lige foran en og griner.

Uanset hvor mange grøntsager og hvor lidt chokolade jeg spiser, så kommer badevægten ikke til at give mig det der kick, der får mig til at fortsætte. Det bedste i verden, når man er i gang med at tænke over hvad der kommer i munden, er at få et skulderklap af badevægten.
Når man er gravid sker det ikke.
Det største skulderklap lyder: "Du vejer kun lidt mere end sidst. ELEFANT!" Suk.

Lige for tiden råber baby på noget så latterligt som sovs. Ikke bare lidt tomatsovs eller noget i den dur, nej bernaise, eller noget andet på en basis af smør og fløde. Helst piskefløde. Og så nogle dejlige kartofler at øse det ud over.

Det er skidt!

Så hvis jeg ikke skal ende på +absurd mange kilo (ligesom sidst) så skal jeg seriøst snart igang med at gro en selvdisciplin. Øv.

Hvad der sker når to trætte diskuterer navne

Mig: Hvad med Bodil? Det er da egentligt meget sødt.

Bavianfar: Bodil er en med gråt hår (tænkepause) eller en på hjul og med snabel

Bavianfar: Hvad med en neger?

Mig: En neger? Det er vidst lidt for sent jeg tror hun bliver hvid

Bavianfar: Nej, ikke neger; Linnea?

Mig: Nå, jeg var sikker på du sagde "en neger"...


Så det blev så heller ikke i går aftes vi kom nærmere på hvad lillesøster skal hedde.

Man skal huske at passe på sig selv

...så i dag tager Bavainfar og jeg af sted på en lille kærestetur med 2 overnatninger hinsidan. Et lille spa-hotel af en art i Skåne, som jeg forhåbentligt kan give gode anmeldelser bagefter.
Bavianen bliver passet herhjemme i abegrotten af sin moster og hendes morfar har meddelt at han agter at besøge hende lørdag formiddag præcis som han så ofte gør... Jeg tror hun får sig et par herlige dage.

Personligt glæder jeg mig til at koble af, ligge i blød OG til en omgang massage. Det kan kun blive godt.

God weekend derude