onsdag den 3. oktober 2012

Sådan kan man også flytte

De sidste to måneder (ja sgu!) har jeg ligget rimeligt underdrejet. Så her frem til overtagelsen af Paladset har jeg ikke ligefrem gået og nusset og pakket kasser og tænkt tanker og den slags.

Men bavianen fik en vuggestueplads lige ved siden af Paladset - med start i mandags. Så goddag laaaang transport frem og tilbage hvis ikke vi snart får skiftet bopæl sådan i virkeligheden også.

Så nu har vi åbenbart gjort det ganske utraditionelle, at vi flytter inden vi har pakket en eneste flyttekasse (nej jeg forstår det heller ikke).

Nåmen, vi lejede en varevogn og fik et par venner til at komme og hjælpe. I vognen er vores senge, lidt tøj, lidt køkkengrej, spisebord og stole.

Det betyder, at vi skifter base og så må bruge resten af måneden på at få pakket bøger og andre ting der kan undværes ned i kasser og så til sidst få resten af gøjemøget flyttet også.

Det er nu alligevel lidt spændende sådan at starte det nye liv i vores eget palads - jeg glæder mig!



1 kommentar:

  1. Spændende. Og godt valg, tænker jeg, selvom det bliver en underlig periode med to hjem -agtigt. Men sådan ville det jo nok være uanset om basen var i det gamle eller det nye hjem.

    SvarSlet