fredag den 8. februar 2013

Moderkærlighed

Jeg har aldrig været i tvivl om at min mor elskede mig.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg elsker min lille bavian.

Sneglcille har begået et indlæg om moderfølelser og om hvornår hun begyndte at elske sin søn. Det kom ikke eksploderende, det øjeblik klister-klumpen blev lagt på hendes mave, men opstod først nogle uger senere. 
Det er et meget fint og ærligt indlæg, og kommentar-sporet er helt fyldt med kvinder der siger/skriver/råber "Os' mig!"
Jeg bliver nød til at stemme i. Første gang jeg så bavianen tænkte jeg "Aha. Nåmen det er så dig! og du er så en pige - jamen velkommen til" Jeg var nok rimeligt omtumlet ovenpå et akut kejsersnit og en masse forvirrende følelser der drønede rundt inde i hovedet. I løbet af den første dag opstod der gradvist en følelse af forbundethed med den lille krøllede bavian og et ønske om at passe på hende.

Da hun 5 måneder gammel for første gang grinede til mig, var det den dejligste lille lyd nogensinde. Hun grinede med både øjne, mund og masser af lyd. Lige der - midt på stuegulvet - eksploderede følelserne inde i mig, og jeg vidste, at jeg elskede hende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar