Viser opslag med etiketten nytårskvaler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nytårskvaler. Vis alle opslag

mandag den 31. december 2012

Nytårsforsæt

Der er så mange ting jeg kunne slå mig selv i hovedet over. Det virker bare så latterligt at gøre det fordi det er 1. januar i morgen.

Det eneste i mit liv, der minder om et nytårsforsæt er følgende regnestykke: Der er (ca.) 14 graviditetsuger tilbage. Da jeg ventede bavianen tog jeg et kilo på om ugen(!) fra nu af. Der er kun 9kg til min vægt er trecifret. Det må ikke ske.
Så hvis vi skulle kalde det et nytårsforsæt (men vi kunne også kalde det et gravditetsforsæt eller sundhedsforsæt) så ville det være noget i retningen af: "Ikke tage mere end 9 kg på inden ægget skal lægges". Derudover kunne jeg fristes til at tilføje "ikke veje mere end jeg gør nu til næste nytår" - for det er ligesom et overskueligt mål.

Jeg synes bare ikke det er så festligt med de der regler for hvad der partout skal ændres - og som alligevel ikke bliver ændret i længere tid end et par uger - højest.
I år vil jeg derfor lave en liste over seriøse nytårsforsæt som jeg har planer om at nå:

- Føde et barn, helst au naturel og uden for mange sting bagefter (undskyld til eventuelle mænd der måtte være kommet forbi bloggen)
- Cykle mere end i 2012 (jeg har cyklet mindre end 5 gange det sidste år, så det går nok)
- Elske mine børn lidt mere for hver gang de smiler og griner
- Få billeder på væggene i stuen
- Stoppe med at kaste op jævnligt
- Lade være med at blive gravid igen
- Drikke noget mere te
- Nyde min barsel
- Stresse mindre over ikke at have fast arbejde
- Købe en ny telefon
- Få vokset ben jævnligt
- Undgå sukat (føj for helvede)
- Købe en altankasse (og muligvis også plante noget i den, men det er ikke så vigtigt)
- Se noget mere til alle de gode mennesker i mit liv (læs: drikke mig fuld - jævnligt)

Ja, det var så 14 ting som jeg har tænkt mig at arbejde i retningen af (15 hvis det der vægt-halløj tælles med).
Skulle der være nogen, der har lyst til at gætte på hvad der lykkes, ja så er man velkommen i kommentarfeltet inden 15. januar 2013. Den der har flest rigtige når 2013 er omme får en præmie af en art (Nej jeg ved da ikke hvad, der er jo et helt år til!?)


torsdag den 27. december 2012

Happy newyears Sophie-duck

Det bedste ved nytårsaften er at gense 90 års fødselsdag... Eller noget.

Jeg har aldrig været den store fan af nytår. Sneglcille beskriver faktisk rigtigt fint hvordan jeg har det her.
For mange forventninger der ikke bliver indfriet. Og hvad er der dog blevet af Søren Pind reglen? Ingen tør sige jatak til en fest af frygt for at de så går glip af en bedre fest. Christ altså.

Jeg kunne godt lide det da jeg var barn. Min familie var altid sammen med en anden familie med jævnaldrende børn. Vi fik god mad, spillede spil og legede. Så nytårstalen og 90års fødselsdag. Fik lov til at gå sent i seng. Næste morgen var der så god morgenmad og så kørte vi hjem.

Det var tider.

I år havde jeg faktisk glædet mig, For en gangs skyld var det lykkedes at ramme en aftale som jeg virkeligt havde lyst til at være med til. (Bavianfar kan godt lide abefester. Me - not so much). Vi skulle ud til et vennepar med to unger - en som bavianen og en på 2 måneder. Så 2 gange alko-frie damer og 2 gange små piger der skal puttes. Maden er bestilt udefra (en lækker 3-retters der bare skal varmes og rettes an). Nåmen de ringede i går. Hele familien er møg-syge. Mindstemanden er endda indlagt på en børneafdeling et sted i Jylland, for det var der de holdt jul. De tror ikke engang de kommer hjem på denne side af nytår, og hvis de gør så smitter de stadig.

Det er selvfølgeligt dem, der har det værst. Men jeg er godt nok også rimeligt nederen over at min fest forsvandt. Så nu står den på lækker 3retters 2 dage i træk og en nytårsaften hjemme på sofaen.

Bedre held næste år

torsdag den 15. december 2011

Puha, nytår nærmer sig

Efter jeg har fået bavianfar, er det altså blevet et sandt kaos op til nytår at finde ud af hvem, der har givet hvormeget til hvilke skattefradragelige formål. Men at give bærer jo ikke glæden i sig selv - det bærer glæden over at få penge tilbage i skat til marts :-) Og man skulle jo nødigt gå glip af den glæde, bare fordi man har fået dem fordelt ujævnt ud over sine cpr-numre...

Næste år, der vil jeg blive bedre til at holde styr på det fra starten (og måske undlade at have ammehjerne det meste af året)