Vær beredt

Min svigerfamilie har en fast tilbagevendende tradition. Hver andet år inviterer mine svigerforældre deres 5 (fem!) børn med påhæng og afkom på sommerferie. For to år siden var det en meget lille bavian, der var med og for fire år siden var bavianfar afsted alene og drømte om måske at have en kæreste at tage med næste gang. (Jojo, ægteskab, 2 børn, hus og bil på under 4 år...)

En af mit livs hidtil pinligste oplevelser udspandt sig på ferien for to år siden. En eftermiddag tog alle på tur - undtagen min svoger (bavianfars storesøsters mand) og jeg, der var "alene hjemme" i hver sin ende af huset. Vi trængte begge to til at hvile ørerne. Den skønne frieftermiddag bliver desværre ødelagt af at jeg opdager at tante rød er kommet på besøg. Det er mere end et år siden sidst (graviditet om amning...) og jeg bliver ganske enkelt taget på sengen. Jeg har intet, INTET, ud over toiletpapir at klare mig med. Ikke ligefrem en ønskværdig situation. Jeg trækker vejret dybt et par gange og finder så min sviger - får selvfølgeligt vækket ham fra en lur GREAT! - og spørger om hans kone mon tilfældigvis har en eller anden form for kvindeprodukt med, der kan afværge det røde havs raseren af mine bukser. Han fremtryller et bind fra konens taske, jeg takker og fordufter hurtigt.
Et enkelt bind er jo ikke nok til en hel periode, så jeg ringer til bavianfar. Forklarer kort situationen og beder om at han lige diskret handler lidt for mig nu han alligevel er ude. Det viser sig så at hele svigerfamilien tager i butik sammen - der skulle handles ind til aftensmad. 

Hvad der videre sker har bavianfar forklaret, det lykkes ham ikke at snige sig bort fra følget, til gengæld ved alle bagefter, at jeg har fået min normale cyklus tilbage.

Nogle informationer skal bare helst ikke deles med 16årige generte lillebrødre....

I år har jeg pakket nogle kvindeprodukter selv, og om 2 år har jeg ikke lige født, så der vil jeg gerne være drøet cirkus foruden.

God sommer 😊

Av av

Lemuren blev vaccineret i dag.

Det føles rimeligt ondt at holde hende fast mens sygeplejersken stikker i først det ene og sådet andet lår.
Nogen gange er smerter faktisk værd at udholde fordi man får et udbytte, der er indsatsen værd. Og jeg er da glad for at jeg lever i en tid hvor sygdomme ikke slår børn ihjel jævnligt - altså i Danmark. Det er bare svært at sidde med en lille feberhed datter i armene og vide at det er min skyld at hun er skidt. For jeg kan ikke ligefrem forklare hende at det er til hendes eget bedste

Nye forståelser

Som barn forstod jeg ikke min fars besættelse af "sin egen seng". Det var et udtryk man hørte ham sige ofte når ferier nærmede sig deres afslutning. Nogen gange sagde han endda "sin egen seng med sin egen kone". 

Jeg elskede bare at være ude og rejse (uanset om det var besøg hos mormor og morfar i Jylland eller Afrika). Jeg syntes egentligt det var underligt at min far ikke bare nød ferien og var ked af at skulle hjem - sådan havde jeg det jo selv.

I dag er vi kommet hjem fra en uges fantastisk campingferie. Men to voksne og en baby (der øver sig på at trille i søvne) er bare for mange mennesker til en 120cm bred seng i en campingvogn.

I løbet af ugen (og det HAR altså været en ualmindeligt god tur!) har jeg taget mig selv i at tænke "det skal blive godt at komme hjem i sin egen seng". 

Man er vel først rigtig voksen når man virkeligt forstår sine forældre

Barselsløjer

Lemuren elsker når jeg synger for hende - og hvis jeg nusser hendes mave imens, så får jeg det ene store smil efter det andet.

Det betyder at jeg kommer laaaangt omkring i mit repetoire.

Jeg kunne godt bruge at kunne endnu flere sange. En normal synge-session består af følgende numre:

Du må få min sofacykel når jeg dør

Hot (Nik og Jay)

Jesu lille lam jeg er

Der sad to katte på et bord

Kald det kærlighed

En elefant kom marcherende

Ingen er så tryg i fare

Hvem skabte stjernerne

Hvis du ser en krokodille i dit badekar

Nu er klokken blevet mange (Trolderik)

Det' mig der står herude og banker på

Hvad synger I for/med jeres unger?

Goddag derude

Ser mine kinder store ud i denneher bluse?

Ammeri

Det er ikke nogen undskyldning det her - bare hvis du skulle være i tvivl.
Pt prioriterer jeg intet højere (end ikke min egen tissetrang!) end at være Lemurens fødekilde.

Bavianen blev ammet i 10 uger, jeg var en dårlig ko åbenbart - hun blev i hvert fald indlagt pga underernæring (jojo, en hel uge på sygehuset til stopfodring og udmalkning på mig) og da vi blev udskrevet nægtede hun at amme. Så der stoppede det...

Det skulle jo ikke lige gentage sig denne gang, så Lemuren er blevet kontrolvejet ugentligt og jeg har åbenbart fundet min indre ko!? I hvert fald er produktionen bedre denne gang (og jeg slipper for at høre svigermor sige ting som: "Jeg anstrengte mig bare, så lykkedes amningen - måske du skulle prøve det?"). Men nøj det kræver en indsats. Så hvis ikke jeg har tid til at blogge, så er det fordi der sidder en sugemalle på min pat, og en bavian ved min side med en dukke i ammestilling "mig også mælk bryst"

Goddag sommer, farvel graviditet...

I dag kom der en pakke fra H&M. I erkendelse af at jeg har gået i graviditetsbukser i 12 uger efter fødslen fordi mine lår (og også maven, men det snakker vi ikke om) stadig er for store til før-graviditetstøjet...

Ja altså, jeg har købt nogle leggings - så nu skal vejret bare være godt, så vil jeg gå i kjoler. Leggings'ne bliver forhåbentligt langsomt for store og til efteråret er jeg så nok tilbage i bukserne fra før (håbet er lysegrønt).

Det forhadte 9tal på badevægten er nu blevet til et 8tal og inden alt for længe vil jeg gerne skifte det ud med et 7tal. Det kræver selvfølgeligt en indsats, men det skal nok lykkes med tiden!

Vær beredt

Så er det i morgen Lemuren skal bæres frem for Vorherre og døbes. Festen har vi optimistisk nok valgt at holde hjemme. Vi tænkte det nok blev havevejr - det gør det ikke!

Så 40 mennesker i vores stue er lidt af et projekt.

Det første projekt er dog at pudse vinduerne

Derudover skal resten af hytten friskes op - og så skal der stilles stole og borde op... 

Arbejd, arbejd! 

Heldigvis sover Lemuren, Bavianen er på tur med moster 1 og moster 2 og Bavianfar er ude og foretage de sidste indkøb

Afsløret!

Det er derfor mine solbriller tit er meget fedtede

Bavianen elsker dem, og jeg er nok lidt for god til at glemme dem på sofabordet

...selv bavianens dukke har prøvet dem

Aftenstemning

Lemuren sover og bavianen er i fuld sving med at lave et kort til sin far.

Det er jo trods alt fars dag i morgen

Den daglige kamp

Jeg siger til min badevægt: "Jeg kan ikke lide det nital."

Badevægten svarer: "Hold kæft og stik mig chokoladen!"

Mig: "Must. Resist. Temptation"

Nogle dage er jeg svag og falder i 

Andre dage siger jeg: "Eat this"

Høhøhø

Nogen gange må man glæde sig over de små billige grin.

http://vimeo.com/65927758

Heldigvis har min mand opført sig eksemplarisk ved begge fødsler, så der er ikke noget at klandre ham for. Alligevel kunne jeg godt have lyst til at han prøvede det her (for når hans testikler en sjælden gang bliver strejfet af et eller andet -  ofte bavianens knæ - bliver der pevet en del og sammenlignet med fødsler)

Lørdag

Familien Danmark brugte lørdag formiddag i et shoppingcenter.
Lemuren var ammet af hjemmefra og tilbragte to timer i træk i bunden af indkøbsvognen i sød søvn.
Bavianen var derimod lysvågen og nød at se verden lidt fra oven oppe fra barnesædet i indkøbsvognen.
Der kom flueben ved alle punkter på indkøbssedelen (bukser til lillefar og sko til undertegnede) og da klokken nærmede sig bavianfrokost trillede vi ud til min far.
Det var egentligt ikke meningen at vi skulle blive der så længe, men det endte med både frokost, middagslur til bavianen og grillmad inden vi kl 19 vendte snuden hjem og puttede en meget oplevelsesmættet bavian.

Aftenen blev brugt på det store fælles projekt vi har haft gang i siden starten af vores forhold.
Vi læser højt af Harry Potter. Jeg har læst den adskillige gange, men bavianfar lever i uvidenhed om hvad der sker. Nu er vi halvvejs i den fjerde bog...

Jeg elsker dig SKAT

Vi købte et hus i 2012. Det skulle man nok ikke have gjort, hvis man ville bevare sin hårfarve...

Ejendomsværdiskat er åbenbart en fiks lille skat, der bliver lagt på ens valg af at købe hus i stedet for at bruge pengene på at tage på badeferie - eller noget tredje... (Senere kan nogen måske forklare mig hvorfor jeg skal beskattes af et ellers fornuftigt valg?)

Nåmen ikke nok med at vi åbenbart har købt 2 huse på samme adresse (jojo, for det står der jo i de fortrykte felter på årsopgørelsen, så må det jo være rigtigt), så ejer bavianfar og jeg faktisk også hver sin halvdel af to forskellige huse!?

Så i dag byder på endnu tur i SKATs telefonkø...

Haveejer

Vi overtog slottet 1. oktober, så det var ikke ligefrem havesæson.
Nu hvor Lemuren er født og kroppen efterhånden er blevet lidt mere medgørlig, er jeg gået i haven med arbejdshandsker og ørnenæb (ja jeg ønsker mig en lidt mindre havesaks...).

Der er et stykke terrasse, en lille græsplæne og et enkelt bed. Så det burde ikke kræve så meget energi.
Det er dog ønsketænkning indtil videre, for her er urimeligt mange mælkebøtter (jeg er faktisk i tvivl om plænen primært er af græs eller mælkebøtter).

Bedet er fyldt med planter og blomster, og jeg mærker igen savnet af min mor - for hvad er det dog der står der? Jeg ved hun kunne have svaret...
Påskelilje og tulipan (og mælkebøtte!) genkender jeg, men de andre? Tja, vi må se om de er pæne og hvis ikke, så kan de blive gravet op!

Det tager sin tid at ordne have, når nogen gerne vil fodres - men det har sin helt egen charme at sidde i sin egen have og amme

Goddag lemur (afsnit 2)

Der er flere, der har udtrykt deres ønske om at få lidt flere detaljer om Lemurens ankomst.
Så hvis du ikke har lyst til at læse et føde-drama, så skal du bare stoppe med at læse her, og vende tilbage næste gang, der er nyt på bloggen.

Tre dage efter termin blev min fødsel sat i gang fordi lemuren ikke voksede derinde længere. Jeg havde en forhistorie med en bavian, der blev født 11 dage over tid med en dårligt fungerende moderkage, så der var ingen grund til at vente på jeg selv gik i gang med at føde.

Bavianens fødsel var endt i et kejsersnit, og denne gang var det planen at jeg skulle forsøge at katapultere lemuren nedenud - men hvis jeg virkeligt insisterede kunne jeg godt få et planlagt kejsersnit, men doktorerne anbefalede nu at jeg forsøgte at føde selv.
Jeg nåede ikke så vanvittigt langt. Jeg fik taget vandet lørdag formiddag, da veerne ikke kom af sig selv fik jeg et vedrop. Det gjorde nas (herre-nas faktisk!) så jeg bad om en epi. Det fik jeg. Fordi jeg fik et kejsersnit første gang havde jeg konstant hjertelydsovervågning på under fødslen. Da jeg havde haft veer i relativt kort tid kom der ikke-så-god hjertelyd. Vedroppet blev slukket, pause i noget tid, god hjertelyd og så blev vedroppet tændt igen. Så kom der dårlig hjertelyd igen. Så blev vedroppet slukket igen. Så kom der en rigtig venlig og kompetent læge ind på stuen og sagde "det ser ud som om vi bare skal lave et stille og roligt kejsersnit, for den lille lemur tåler ikke veerne". Inden hun havde sagt sætningen færdig kom der rigtig-rigtig-rigtig dårlig hjertelyd samtidig med at jeg begyndte at bløde (ja oppe fra babyen), så i stedet sagde lægen "kejsersnit, fuld narkose, NU!"
14 temmeligt hektiske minutter senere blev lemuren født.
En time senere vågnede jeg. Rimeligt skæv af narkosen og havde ingen anelse om hvor jeg var, eller hvad, der var sket.
Lemuren havde brug for lidt starthjælp på neonatal, hun havde det ikke så godt da hun kom ud. Men der forventes ingen men på den lange bane.

Se, det var den meget korte og detaljefattige udgave. Det kunne sagtens fortælles som lidt af en gyserhistorie, men jeg har ikke lyst til at tænke tilbage på alle de voldsomme detaljer. Dem er der desværre ret mange af.
Jeg har mere lyst til at være glad for at vi begge to lever.

Frk. flæskekind

Det tog os 8 dage et blive enige om lemurens navn. Hun lignede bavianen helt urimeligt meget, og vi havde simpelthen bare så meget lyst til at give hende samme navn; det lå lige der yderst på tungen og var klar til at blive sagt hver gang den lille lemur lå i mine arme.
Til sidst blev vi dog enige om et andet navn. Siden da har min lille lemur fået noget mere personlighed. Hun er ved at blive godt gammeldags baby-fed. De små tynde ben udvikler måske endda elastikker hvis bare vi giver det en uges tid mere. Tilgengæld har hun allerede fået de vildeste flæskekinder. Hun ser meget nuttet ud lige nu, men jeg kan da godt blive lidt nervøs, hvis de bliver ved med at vokse i samme hast. Gad vist om hun ender med at ligne en bulldog...

Tillykke

I fredags fyldte bavianen to. Hun fattede lige nøjagtigt ingenting af det, men er allerede meget glad for det briotog, som hun fik af sine forældre.

Desværre betyder en toårs fødselsdag, at man (af årsager som ingen kan forklare, udover "sådan er det bare, og det er ikke os, der laver reglerne") ikke længere må sove udenfor i en barnevogn i vuggestuen, men i stedet skal sove indenfor på en madras på gulvet.
Det havde egentligt ikke betydet det store - i weekenderne tager hun altid sin lur indenfor uden problemer - hvis ikke det var fordi at hendes vuggestue er indrettet på så få kvadratmeter, at de børn, der vågner først ikke kan flyttes særligt langt væk fra de sovende børn. Resultatet er, at min lille syvsover, der plejer at tage små tre timers middagslur de sidste to dage kun har fået en time.
Det er med andre ord en irritabel diva vi har fået med hjem de sidste to dage. Det er virkeligt synd for både hende og os. Jeg er lige på nippet til at finde nogen og skælde ud. For det kan da ikke passe, at min stakkels lille bavian skal have sit liv fucket up bare fordi hun er fyldt to!?

Af børn og fulde folk..

Bavianfar: Har du noget i din ble?
Bavianen: Tis!
Bavianfar: Har du andet i din ble?
Bavianen: Syltetøj

Børnelogik når det er bedst

Goddag lemur

Hun kom i lørdags. Hun er sød-agtigt eller noget. Hun ligner bavianen så meget at vi simpelthen ikke kan finde ud af at give hende et navn. Hun sover mere om natten nu end mens hun lå i maven (tak og lov!). Hun har det vidst meget godt. Hendes mor er lidt medtaget. Hendes søster synes hun er meget sød, men at forældrene skal prøves af. Hendes far har barsel denne uge - altså kun fra jobbet ikke studiet - så vi nyder timerne sammen.

Fødslen? Jeg synes du skal læse dette indlæg og så vide, at jeg har tænkt mig at tage mig selv på ordet. Hvis ikke man har noget godt at fortælle, så skal man bare holde sin kæft (eller få en tid hos en psykolog).