Solen skinner

Det er officielt blevet foråret. April er kommet - og næsten gået - siden jeg sidst kiggede forbi bloggen. April står i børnefødselsdagenes tegn og begge abeunger er nu blevet behørigt fejret med flag, gæster, gaver, udflugter og alt hvad hjertet kan begære af kys og hurra-råb.

Påsken har været en lang perlerække af gæster og fester og nu er hverdagene igen tilbage. Gemalen er taget i skole, jeg skal på arbejde om et kvarter (jojo, aftenvagter er lige sagen). Børnene er tilbage  i pasning - den store har kun en ugestid tilbage før den står på børnehave og den lille er i gæstedagpleje ca 50 meter hjemmefra hos en dejlig dagplejer, som hun kender godt.

Jeg har været i haven i formiddag og fået ordnet lidt i mine haveprojekter. Jeg har sået noget broccoli, der skulle plantes om til større potter og en tomatplante og noget basilikum fra fru Sole har også fået nye potter. En enkelt citronmelisse er gjort klar til at flytte til Herlev og jeg kigger stadig længselsfuldt ned på det stykke jord, hvor jeg har lagt kartofler og tænker "kommer de dog aldrig op?"

Livet kører i sin rolige gænge. Børnene trives og Lemuren vinker nu og siger "ej ej" (mangler et par h'er) og elsker at blive pruttet på maven. Hun fiser hele huset rundt, når hun bare kan holde fast i noget med hjul under - ellers er det stadig på alle 4 hun kommer omkring. Det ser dog ud til at hun snart har tænkt sig at gå, nok i hvert fald i en lidt yngre alder end Bavianens 16 måneder... Nu må vi se :-)

Jeg er tom for ord

Jeg er tom for ord
tom for energi
tom for skrivelyst.

Tom for overskud
tom for indskud
men også tom for underskud!


Det der nye job - wow, jeg har nok at se til! Jeg blogger ikke, for jeg oplever ikke andet end job, og det er ikke et sted jeg fortæller historier fra. Tavshedspligt, og alt det der...
Lad os bare sige, at jeg ind til videre har fået min sag for. Og jeg har klaret det.
Men uha, de tilbageværende rester af energi er røget direkte ned i familien. Bavianen og Lemuren mærker mit fravær - aftenvagter, nattevagter, weekendvagter... Pyha!

Jeg glæder mig til den første lønseddel.

En ny æra

12. august 2012 kastede jeg håndklædet i ringen. Jeg tog hjem fra mit arbejde og kom aldrig mere tilbage.

Det lyder voldsomt, men sandheden er, at jeg var gravid med lemuren. Ca 5 uger henne. Jeg kastede op like crazy. 10-15-20 gange pr dag. 

Da jeg ventede bavianen var det samme historie, jeg var indlagt pga voldsom dehydrering og fik væske i drop. Jeg vidste, da jeg så de to streger på testen i slutningen af juli, at samme tur efter al sandsynlighed ventede forude. 

Mit arbejde var et vikariat og jeg var sygemeldt indtil det udløb. Jeg var faktisk sygemeldt i de næste 8 måneder, indtil lemuren lod sig føde. 

De sidste knap 11 måneder har jeg været mor - med M. ...og også husmor og lidt hustru - men mest af alt malkeko, bleskifter, kogekone og fast gæst på vaskeriet. 

I morgen bliver verden anderledes. Efter mere end 1,5 år udenfor den normale hverdags-rumlen, ja så starter jeg på arbejde. Et nyt sted. Et nyt vikariat. 

Vækkeuret sat - tjek!

Tasken pakket - tjek!

Nerverne uden på tøjet - tjek!

Træt ved tanken om en hel uges introduktion med bombardement af informationer - tjek!

Good night and good luck

Radio silence

For tiden har bavianen og lemuren besluttet, at dagen starter med en højlydt brokken lige omkring kl 5.

Det gør mig rablende bims at sove så lidt, så de blogbare tanker står ikke i kø.

Jeg fistrer forvirret rundt om mig selv, og prøver at blive klar til første arbejdsdag på mandag(!)

Nu vil jeg gå i seng. Kom søvn. Kom ro. Kom hvile.

Især til de små krudtugler

Det er en succes

Lad os bare sige, at Lemuren har taget godt imod hoppegyngen

Om ukorrekthed

Man må egentligt ikke. Det siger de kloge i hvert fald. Altså, lade sit barn bruge en hoppegynge. Noget med deres ryg og deres kræfter i benene.

Nåmen jeg har alligevel købt sådan en fætter i dag. Hun er ellevild med at hoppe, så nu får hun sådan en fætter. Jeg er åbenbart ikke typen der følger alle regler. Jeg tog fx ikke folinsyre under graviditeten og giver ikke jerntilskud nu. Til gengæld er jeg også nogengange en sand dengse. Jeg har fx ikke rørt alkohol, smøger, parabener og parfumer under graviditet og amning.

Nu venter jeg bare på lemuren vågner fra sin lur, så hun kan prøve den

Hverdagens trivialiteter

For tiden går dagene med at indhente nætterne.

Siden vi kom hjem fra juleferie har vi arbejdet benhårdt på at få Lemuren til at sove igennem i sin egen seng. Jeg starter jo job om 4 uger, så det skal helst være muligt for gemalen at være alene hjemme om natten med 2 børn uden at den ene så gerne vil ammes at hendes klageråb vækker den anden.
Jeg skal ikke være væk hver nat, men når jeg er af sted skal der være ro på bagsmækken, så de tre andre bliver klar til den nye dag, og så jeg kan arbejde uden at have ondt i maven over, hvordan de klarer sig derhjemme.
I nat gjorde Lemuren det  umulige, hun snuppede 8 timer uden mad. Bare lidt ærgerligt at det var fra 18.30 til 2.30. Men vi taler her om en lille dame, der har været vant til at overnatte med et bryst i munden - eller så meget indenfor rækkevide at det kunne findes i søvne.
Jeg kan mærke det lysner forude - selvom det sikkert er en fæl jinx at skrive det.

Hverdagen ruller lige så stille derudaf. Bavianen tager i vuggestue, Lemuren er ind imellem i dagpleje og gemalen passer sit studie. Jeg selv holder sammen på hjemmet og familien og bruger i øjeblikket alt for lidt tid på at sove om natten.
Lemuren er flyttet over i sin egen seng, og det har hun faktisk klaret nogenlunde. Hun er efterhånden blevet rimeligt ok til at falde i søvn kl 19 og ikke kræve et babs at falde i søvn på. Til gengæld er hun utroligt glad for at blive ammet adskillige gange i løbet af natten. Nu hvor hun ligger i en helt anden seng skal jeg vågne ganske meget for at klare den lille sag (før lå hun og puttede i min armhule), så vi er begyndt på en nedtrapning på antallet af nat-måltider. En vigtig men hård kamp. Jeg håber vi vinder! (gerne snart)

Der er faktisk utroligt lidt at fortælle om dagliglivet og derfor utroligt få indlæg på bloggen. For helt ærligt, hvad vil I vide om at jeg ordner vasketøj? Eller om at jeg fik suppe til aftensmad i går? Nej vel...

Jeg suger den sidste nydelse ud af barslen og ser med glæde og bæven frem til at starte arbejde om 5 uger.

Goddag lørdag

Det småregner og er sådan lidt nederen efterårsagtigt udenfor vinduet. Hvad gør man så en hel lang lørdag med to der gerne vil underholdes? (Og to, der helst vil sidde under dynen med en kop i hånden og noget godt på tv...)

Vi tager i zoo. Det var godtnok også aktiviteten sidste lørdag, men pyt - vi har årskort, så det koster kun en kop kaffe og så kan man smutte hjem igen når det bliver for koldt og vådt

God lørdag

Sidste uge hos girafferne

2014 here we go

Så er den første uge af det nye år gået. Jeg er ikke rigtigt typen, der laver nytårsforsætter. Hvis du har læst med i noget tid vil du nok tænke "jamen du havde da en hel liste for 2013!" Og ja, det havde jeg da, men skal vi lige kigge på den så?


- Føde et barn, helst au naturel og uden for mange sting bagefter (undskyld til eventuelle mænd der måtte være kommet forbi bloggen)
- Cykle mere end i 2012 (jeg har cyklet mindre end 5 gange det sidste år, så det går nok)
- Elske mine børn lidt mere for hver gang de smiler og griner
- Få billeder på væggene i stuen
- Stoppe med at kaste op jævnligt
- Lade være med at blive gravid igen
- Drikke noget mere te
- Nyde min barsel
- Stresse mindre over ikke at have fast arbejde
- Købe en ny telefon
- Få vokset ben jævnligt
- Undgå sukat (føj for helvede)
- Købe en altankasse (og muligvis også plante noget i den, men det er ikke så vigtigt)
- Se noget mere til alle de gode mennesker i mit liv (læs: drikke mig fuld - jævnligt)

-Sådan så den ud. Og jeg må sige, at det faktisk gik rimeligt godt. Jeg fik født et barn - men ikke ligefrem  som jeg helst ville (og hvis man har en robust sjæl og ikke selv er gravid! kan man læse om det her)

-Jeg fik IKKE cyklet, nu har jeg faktisk ikke engang en cykel længere... Måske 2014 bliver bedre?
-Jeg har helt klart elsket børnene lidt mere for hver dag, der er gået.
-Der er kommet masser af billeder op at hænge, og Slottet føles slet ikke så meget som "ny bolig" længere, nu er det efterhånden bare "hjem"
-Jeg er stoppet med det der "opkast"
-Jeg er IKKE gravid - halleluja!
-Jeg har drukket masser af te
-Min barsel har været dejlig, jeg har hygget mig meget med både Lemuren, Bavianen og mødregruppen.
-Jeg har stresset rigtigt meget over ikke at have et job, men jeg rundede 2013 af med at få et (jojo den er god nok - fra 1. marts er jeg at finde ude i virkeligheden)
-Jeg har købt en ny telefon - engang i juni var det vist. Den har et godt kamera og det bliver brugt!
-Benene blev vokset 1 gang i 2013, så det kan man vist ikke kalde jævnligt, men jeg kom da igang igen
-Ingen sukat blev det til - og det nytårsforsæt tror jeg vi napper i 2014 også!
-Der er altankasse!
-Jeg har ammet hele vejen indtil nytårsaften og har derfor ikke rigtigt drukket mig fuld jævnligt - 2 gange er det blevet til, og "snaldret" er nok et bedre ord for det der skete :-) (Og ja, begge gange har været med efterfølgende udmalkning og alt det der, jeg er ikke typen, der serverer promillemælk for Lemuren)
-Mit bonus-forsæt om at veje mindre ved udgangen af 2013 end ved indgangen fik jeg også holdt, og det forsæt ryger også på listen for 2014.


Hvad vil jeg gerne opnå i 2014?

- Elske mine børn lidt mere for hver dag, der går
- Være god mod andre og især mig selv
- Nyde resten af min barsel
- Ikke blive gravid
- Drikke noget mere asti
- At hele familien sover igennem på regelmæssig basis
- Veje mindre når året slutter end da det startede
- Grine
- Elske
- Leve
- Håbe
- Drømme

Så kan det nye år bare komme an :-)

Farvel

Så blev størrelse 62 solgt. Den går videre til et godt sted - men det er sandeligt vemodigt at sige farvel til alt det fine tøj som mine piger har haft på.

Goddag tirsdag

Lemuren og jeg har været nede og krydse. Valgbolcherne er åbnebart sparet væk - mit indre barn er skuffet, #farvelfærd.

Vi har også rundet Rema, nu er der handlet ind til dagens projekter: sylte græskar, koge æblegrød og bage pølsehorn. Jeg er spændt på hvor meget jeg når!

Mortens aften

 Anden er sat i ovnen

Rødkålen er snittet og kogt 

(Intet foto)

Jeg er alene hjemme med pigerne, og mens den lille er i gang med tredje time af sin middagslur, så hænger jeg ud på sofaen med den store og smølferne (møffer som hun kalder dem)

Jeg spiller russisk roulette med mine bukser. Bavianen smed nemlig bleen i fredags og har indtil videre haft to uheld i dag. 

Fremtiden lurer forude

Jeg læste et interessant indlæg hos Sneglcille i går. Hun fortæller om det store spørgsmål "hvor vil du gerne være om 5 år".
Det fik mig til selv at tænke. Stoppe op. Gøre status, om man vil. Hvad er der lige nu i mit liv, som jeg håber ændrer sig? Hvad håber jeg forbliver det samme?

Det eneste jeg faktisk kunne komme i tanke om er, at jeg håber, at jeg om 5 år (og aller helst længe før!) har mig et arbejde. Derudover er der selvfølgeligt nogle af de naturlige konsekvenser af at være mor til baby som jeg satser på er forduftet. Jeg vil fx rigtig gerne til at sove om natten uden pauser, drikke asti og dyrke sex uden at blive nusset på armen af den baby, der også (lidt endnu) ligger i dobbeltsengen (altså hun spjætter i søvne - hun er ikke som sådan tilskuer til akten, bare tilfældigvis i nærheden).


Det er egentligt utroligt at der ikke er mere jeg gerne vil ændre. Jeg må være et meget lykkeligt menneske - det tror jeg i grunden også jeg er, når jeg lige stopper op og tænker over det.

Hvis jeg for 5 år siden havde skullet svare på hvor jeg gerne ville være her i slutningen af 2013, så tror jeg, at jeg havde svaret: Mand! og gerne også børn, et job og et dejligt sted at bo.
Skål på at 3 ud af 4 allerede er klaret. Hvad skal jeg så bruge de sidste 70år af livet på?

Amme-status

For godt 4 måneder siden skrev jeg, at jeg ikke havde tid til at blogge, fordi der sad en baby på mit bryst - konstant!
Hun sidder der stadig. For en måned siden rundede hun 6 måneder, og vi startede på mad. Nej vent, vi tyvstartede 1½ uge inden hun blev 6 måneder, for der havde hun (og jeg!) ikke sovet ordentligt i en uge - så jeg besluttede at hun nok var sulten.

Bavianen blev ammet i knap 3 måneder. Lemuren er nu blevet ammet i 7 måneder og nægter at acceptere det glimrende alternativ - flaske.
Hun kan spise ganske udemærket, hun drikker rimeligt anstændigt af en kop. Hun kan faktisk godt klare sig uden mig hen over et måltid, uden at komme i problemer. MEN (for der skal jo være et men...) det ønsker hun ikke. Og det er da en dejlig kompliment - jeg elsker faktisk også hende. Ret højt endda! Jeg synes alligevel at det er lidt hårdt, at hun nu er nået til separationsangsten. Hun bliver kun rigtig glad af at sidde på min babs. Min lille sugemalle!
I nat besluttede hun sig for at amning var bedre end søvn, så kl 6.15 endte jeg med at vække barnets far og lade ham overtage hende.

Pyha, jeg syntes det var hårdt at stoppe amningen med bavianen fordi hun ikke ville mere - men det er faktisk heller ikke specielt festligt at have et barn, der slet ikke kan undvære amningen.

Glædeligt gensyn

Hver gang Lemuren går en størrelse op tager jeg en tur i kælderen. 

Det er meget økonomisk at have fået sine børn i samme køn og født i samme måned. Når tøjet passer i størrelsen så passer det også til vejret. 

I kælderen kan jeg så hente en komplet tøjstørrelse og vupti - så er Lemuren igen passende klædt.

For 14 dage siden hentede jeg str 68. Der imellem alt muligt ligegyldigt massefabrikeret tøj og en hel del af min søsters hjemmesyede lå der en ganske særlig sweater.

Den havde sit helt eget indlæg, da den blev pakket ned (og jeg er ikke på fra pc'en, så jeg kan ikke linke).

Det er en lille blå hjemmestrikket sweater som min mor strikkede. 

Jeg græd lidt da jeg så den i tøjposen og jeg græd lidt igen da den blev lagt i skuffen og jeg græd lidt igen i dag, da jeg tog den op af skuffen og gav Lemuren den på.

Jeg bilder mig selv ind, at min mor ikke er så langt væk, når den lille trøje er på min lille pige.

Sofahygge

I dag har lemuren første dag i dagpleje. Altså på papiret.

For vi sidder herhjemme på sofaen med bavianen. Hun har udskiftet vuggestuens skovtur med feber. Øv!

Det har nu engang sin egen charme at bruge dagen på sofaen med netflix/youtube udelukkende efter ønskerne fra en pige på 2,5:

F for får

Ylvis - what does the fox say?

Pingu

Peter Pedal

Jeg håber snart hun er ovenpå igen.

Always look on the bright side of life

Jeg elsker mine piger og det er faktisk både dejligt og hyggeligt at gå hjemme og nusse om dem.

Det lader jeg så lige stå fremme forrest i bevidstheden og skubber helt tilbage at jeg ikke fik det job jeg var til samtale på i går.

Er der mere chokolade?

I virkeligheden

...er hun slet ikkeen lemur. Hun er en festabe!

Hun nægter at sove før kl 22. Og når man kan sende sådan et happy face her kort før kl 21 - tja, så får man altså lov til at være glad i stuen i stedet for vred i sengen.

Hvor er tiden, der tager os?

For tiden sker der uendeligt lidt, og uendeligt meget.

På den private front har der været gang i den - og hvis ikke nogen læste med, så havde jeg nok også skrevet om det. Men der er dele af familielivet, som ikke skal lægges til åben skue for hvemsomhelst, så derfor har der været lidt radio-silence herfra.

I morgen skal jeg ringe til pladsanvisningen og se om jeg kan trylle/tigge/fedte mig til en plads til lemuren et andet sted end det vi har fået tilbudt.
Hun har faktisk fået tilbudt en plads der virker rigtig fin - en venlig dagplejemor, der bor i gåafstand. Vi er bare meget lune på at få en plads til hende i den flerbørnsdagpleje, der ligger en anelse længere væk.
Det bliver spændende om det lykkes - og hvis ikke, så bliver Lemuren sikkert glad for dagplejedamen.