fredag den 1. marts 2013

Så hold dog kæft!

...eller gå til psykolog.

Det havde nok været det mest passende svar, men nogen gange er man simpelthen så godt opdraget at man bare bliver siddende på sin lille numse (haha "lille" haha - you wish) og lytter og prøver at lade som om man gerne vil høre. Siger ting som "aha" og andre sære smålyde i håb om at man snart kan slippe fri.

Du kender det måske? Så vidt jeg er orienteret sker det for cirka alle så snart de begynder at se gravide ud (hmm, eller måske kun for alle kvinder, der ser gravide ud).
Jeg var ved frisøren i sidste uge. Det trængte jeg til. Det blev pænt. Konet og praktisk, men pænt. I hvert fald pænere end den høstak jeg kom med.
Tilbage til emnet

Folk der har haft en ubehagelig oplevelse med at føde et barn skal simpelthen holde kæft eller få sig noget terapi. Det er ikke okay at kaste sine ord ud over gravide damer. Og det er faktisk slet ikke okay, at tro, at vi gider høre på jer!

Jeg har selv en ret grim historie jeg kan fortælle, om den gang bavianen ikke blev født, men skåret ud igennem mit maveskind efter 5 døgn med veer... Om hvordan bavianfar næsten besvimede på operationsstuen og 1000 andre rigtigt væmmelige detaljer.
Jeg kan også fortælle historien sådanher: "Vi elsker bavianen, det var en hård fødsel, men hun kom ud og havde det godt, og jeg klarede den også. Alle de jordemødre vi mødte var SÅ søde og tog rigtig godt hånd om os, så vi er helt trygge ved at skulle møde endnu flere jordemødre når lemuren snart kommer"

Hvis nu du var gravid hvilken historie ville du så helst høre? Den med alle de rædsomme detaljer, eller den med "det gik og det skal nok gå igen"?
Måske vil du faktisk, hvis du sådan lige mærker efter, allerhelst være fri for begge historier.
Det sidste er dog tilsyneladende ingen mulighed. Og når frisøren står med saksen faretruende tæt på både ører, halspulsåre, næse og andre ting man gerne vil have med hjem igen, så sker følgende regnestykke åbenbart inde i ens hovede: "Hvis jeg nu bare nøjes med at sige "aha" og ellers sidde stille, så kommer jeg nok uskadt igennem historien om hendes traumatiske fødsel".
Jeg fik mine kropsdele med hjem i et stykke.
Min psyke led heller ikke det store. Man har vel efterhånden set så meget, at en tilfældig frisørs oplevelse ikke kan ryste grundvolden.

Jeg brude virkeligt på en pæn måde have sagt "undskyld, men den historie gør faktisk ikke noget godt for mig. Kunne du måske gemme den til en psykolog (terapeut eller whatever!), for jeg orker ikke at spilde mit gode fødselsmod på at lytte til dig. Slet ikke når jeg bagefter skal betale ved kasse 1 og bare trængte til at sidde med et ugeblad."


Nåmen så det jeg ville sige kan nok koges ned til det her:

Kære medsøster
Hvis du havde en dårlig fødsel, så fortæl om det til en, der ikke er gravid men til gengæld kan hjælpe dig med at få lidt styr på dit eget indre kaos.
Kærlig hilsen
Alle os der snart skal føde









4 kommentarer:

  1. SO true! Jeg fatter virkelig ikke, hvad det er, der sker for folk, som synes, at det er passende lige at øse en spandfuld dårlig fødselskarma ud over gravide. Heldigvis var det ikke så slemt med den slags historier, da jeg var gravid med Varanen, men med Øglen - Oh. My. God. Det stoppede jo ALDRIG! Heller ikke fra såkaldte 'veninder' (som så er blevet revideret siden).
    Det må stoppe. NU! Næste gang, så siger vi noget (ikke, at jeg er gravid nu, altså. Eller planlægger at blive det. Men kunne godt SE lidt gravid ud). Deal?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville gerne råbe: "Deal!" men jeg er altså lidt bange for at den der velopdragne pænhed viser sit ansigt igen.
      Måske man allerede nu skal indøve en sætning der kan fyres af i situationen - så er man ligesom forberedt

      Slet
  2. Det er ikke kun gravide, der gerne vil være foruden skrækhistorierne!

    Som kvinde i fast parforhold og ansat på en rigtig kvindearbejdsplads, så bliver man tit mødt af "Skal I da ikke snart have nogen børn!??" fulgt op af rædsomme historier om sprækker, sakse og alverdens rædsler! Som om de tror, det hjælper på lysten til at få børn..

    SvarSlet
  3. Fødselshistorier er voksne kvinders "min far er stærkere end din far!". Det er ikke omgydet af samme respekt blandt voksne som blandt børn, og det er så dér, fødselshistorierne kommer ind i billedet. Kæft, jeg hørte på mange af dem, da jeg var gravid første gang. Og var heldigvis ikke så påvirket af dem. Men helle for ikke at være sådan én, der selv fortæller bloddryppende fødegangsgysere til alle der gider (eller virkelig ikke gider) lytte. Hvis nogen spørger, siger jeg, at det da gjorde lidt ondt, men at alt var glemt og tilgivet så snart barnet lå på min mave.

    SvarSlet