Viser opslag med etiketten verdens gang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten verdens gang. Vis alle opslag

tirsdag den 19. november 2013

Goddag tirsdag

Lemuren og jeg har været nede og krydse. Valgbolcherne er åbnebart sparet væk - mit indre barn er skuffet, #farvelfærd.

Vi har også rundet Rema, nu er der handlet ind til dagens projekter: sylte græskar, koge æblegrød og bage pølsehorn. Jeg er spændt på hvor meget jeg når!

tirsdag den 19. juni 2012

Dagens grin

Jeg bliver nød til at dele en hjemmeside
Ja det er skørt
Ja det er underligt
Ja jeg griner stadig
Dyremishandling? arh vel - ovre hos superheltemor stjæler de dyrenes mad...

tirsdag den 3. april 2012

Man skal da elske sit job

Jeg forlod arbejdet lidt småtidligt i dag for at besøge vokseriet inden turen gik hjem. Jeg får ind imellem vokset lidt, men har stadig ikke fundet et sted jeg har lyst til at blive fast kunde (tips modtages gerne).
I dag havde jeg fornøjelsen af en salon, hvor Britney Spears kørte på repeat, og kosmetologen sang med... Det var en laaaaang halv time!

onsdag den 21. marts 2012

Du tror det er løgn!

Jeg læste denne nyhed hos DR:
Jon fra popstars (ham der slog en eller anden med en stegepande) er gået ind i lokalpolitik. Han vil gerne stille op til byrådet i Norddjurs kommune.
Han mangler bare lige at finde ud af hvad han mener, og hvilket parti han er enig med.

WHAT!?

Tror han, at han kan lave en Liberal Alliance-finde og blive valgt alene fordi han er kendt? Så skulle han nok have stillet op inden hans 15 minutes of fame var gået.
Nej, nej, nej hvor er det useriøst at melde ud at man gerne vil ind i politik, man ved bare ikke lige hvad man mener endnu...

Man skulle tro det var en nyhed fra Rokokoposten

torsdag den 8. marts 2012

Hmm...

Bavianen er på øve-overnatning på lørdag hos sin moster, og jeg ville lige se, om ikke der var et godt sted i nærheden at drikke nogle cocktails når nu vi ikke skal tidligt op søndag...
Google er min ven, så jeg lavede en søgning på cocktails og navnet på mit kvarter.
Det første hit var en café lidt oppe af vejen, hvor vi før har været så jeg kiggede videre ned af listen. Hit nummer to og tre var to identiske links via krak, og bestod af en liste på to steder hvor krak åbenbart synes man kan få cocktails: Nanok, Bodega (ja med et komma, nej jeg forstår det heller ikke) og Centerparkens Bodega

Jeg troede egentligt, at jeg boede i en sådan relativt fashionabel bydel - men cocktails på bodegaen!? Nej tak jeg tror jeg springer over

Edit: Så nåede jeg ned til det tiende googlehit. Det er en hjemmeside på et bordel - jeg tror vi trænger til at flytte til en anden bydel...

onsdag den 7. marts 2012

Det er forår

...når solen sender sine stråler i min retning, gør det ikke så meget, at toget er forsinket (...at bavianen vågnede skrigende i nat og næsten ikke var til at få trøstet ...at der venter en arbejdsdag forude ...at lønforhøjelsen ikke skal fejres i aften med en flaske god halvsød hvidvin ...at svigerforældrene kommer til middag ...at det er pissekoldt!)
For NU er det forår - det kan enhver se

torsdag den 1. marts 2012

Kan du huske?

I går befandt jeg mig lige pludseligt på "memory lane"

Samtalen faldt på skole-skeletter. Hvorfor i al verden havde man dog sådan et? Og alle i selskabet bidrog med historier om, at der skam også havde været et skelet på deres skole (og udstoppede dyr, adr!)

På min skole hed det "Olsen"...

Hvad tror du selv?

De tror da vel ikke, at nogen hopper på at en hotdog er sund, bare fordi den bliver lagt på et salatblad, vel?

Jeg var meget tæt på at købe en, bare for at se om den virkeligt blev serveret sådan...

torsdag den 23. februar 2012

Når man holder fri...

Jeg har slappet af i dag. Nydt at solen har skinnet og fået handlet ind til gæster i morgen.

Nu er bavianfar så smuttet på arbejde (ja, vi er familien med skøre arbejdstider), Bavianen snupper sin sene eftermiddagslur, og jeg faldt over dette link
Det er et muntert klip fra "For lækker til love" som jeg ikke ser. Men den kære Gustav, der optræder i dette klip var også med i Pelle Hvenegaards dating-program (som jeg ikke kan huske navnet på).

Han redegører for sin manglende politiske indsigt overfor sin date, der selv praler af at være MEGET interesseret i politik.
Jeg ved ikke helt hvem af dem der fortjener mest medynk, for de er bestemt ikke synderligt skarpe på dansk politik nogen af dem.

torsdag den 16. februar 2012

Ih hvor heldigt


Bavianfar og jeg kigger os omkring efter noget større (55 kvadratmeter til tre mennesker er bare ikke helt nok). Jeg faldt over en lejlighed i dag på EDC's hjemmeside.

Man kan få lov at få lejligheden fremvist - ganske gratis!
Ih hvor heldigt...

tirsdag den 14. februar 2012

Muahahahaha!

Indimellem skriver aviserne noget, som man ganske enkelt må le af. Det sker ofte for mig, når jeg læser spisesedlerne for BT og Ekstra Bladet.

Jeg er tilsyneladende ikke den eneste der jævnligt morer mig, og nogen har endda oprettet en hjemmeside, hvor de uddeler Cavling-priser til dem, der virkeligt ikke har fortjent det.

Kig selv med her

mandag den 13. februar 2012

Can't win 'em all

Ligesom resten af blogland spiller jeg wordfeud (scrabble på telefonen, FYI). Jeg spiller mod en hel del forskellige - allesammen nogen jeg kender i virkeligheden (og sjovt nok er der mange jordemødre i blandt, gad vidst om det bare er godt tidsfordriv i en rolig vagt).
Jeg har efterhånden spillet rigtig, rigtig mange spil mod mine søstre. Den ene spiller jeg nogenlunde lige op med, og derfor er det rigtig sjovt - jeg skal virkeligt være på stikkerne for at vinde.
Den anden søster har jeg lammetævet de første mange spil. Nu er bøtten vendt - på hovedet og lidt til (hvis den da kan det!?). Hun lægger meget sjældent et ord, der giver mindre end 40 point. Ofte er det ord, som jeg aldrig har hørt om - og så meget dummere end hende er jeg ikke...
Det er svært at undlade at tro hun er begyndt at snyde... Jeg har mistet lysten til at spille mod hende, og i ren protest er jeg nu gået over til ganske passivt aggressivt at vente de fulde 72 timer man kan inden jeg lægger et nyt ord. Jeg håber det pisser hende lige så meget af som det pisser mig af at hun snyder :-)

Lidt barnlig er man vel altid, når det kommer til ens søster

torsdag den 9. februar 2012

Dagens nyhed

Jeg kunne nok også komme i tanke om et par andre, jeg hellere ville stalke end Kandis-Johnny

onsdag den 1. februar 2012

Ildebrand

Jeg skal love for at livet fik lidt ekstra krydderi i går.

Bavianfar blev overhalet af en række udrykningskøretøjer, da han var på vej ned i dagplejen og hente bavianen.

Den der kæmpe tagbrand i går - det var så tre numre nede af vejen fra dagplejen.

Pyh, godt der ikke er nogen der er kommet til skade. Og skal vi så lige love hinanden allesammen (ja, også dig!) at vi får styr på røgalarmerne!
For mit vedkommende kan jeg huske at vi draperede nogle rundt omkring i hytten, da vi flyttede ind - den i køkkenet er jeg slet ikke i tvivl om hvor er. De andre? Tja...

Og hvis du synes de er grimme, så køb denneher (ja, jeg så linket hos superheltemor - men det bliver den jo ikke mindre fin af, vel?)

tirsdag den 24. januar 2012

Goddag og velkommen til verden

Så nedkom prinsesse Marie (de kongelige føder ikke, de nedkommer naturligvis - det ved enhver da!) med en lille datter.
Hvad skal barnet hedde?

Tjo, jeg gætter på Amalie Julienne Margrethe Francoise