mandag den 20. februar 2012

Se mig

Jeg nupper lige en vagt som jordemoder ovenpå en arbejdsdag på det andet job.
Jordbærtærte under armen - fordi livet ikke skal være surt

fredag den 17. februar 2012

Fedt!

Nu har jeg så også fået øjenbetændelse i det andet øje...

torsdag den 16. februar 2012

Ih hvor heldigt


Bavianfar og jeg kigger os omkring efter noget større (55 kvadratmeter til tre mennesker er bare ikke helt nok). Jeg faldt over en lejlighed i dag på EDC's hjemmeside.

Man kan få lov at få lejligheden fremvist - ganske gratis!
Ih hvor heldigt...

Jeg er slet ikke så gammel alligevel!

Jeg har på det seneste (efter bavianens ankomst, forstås) gået og tænkt, at jeg følte mig gammel; ægteskab, barn, stationcar, huskiggeri og fuldtidsarbejde - grundene til at føle sig aldrende står i kø.

Men, da jeg tog toget på arbejde i forgårs så jeg et nydeligt udsmykket s-tog (de kører sådan nogle kampanger med s-tog plastret fuldstændigt ind i kæmpe-klistermærker). Der kom så et tog udsmykket med de der brune blomster fra marimekko.
Lige der midt på perronen gik det op for mig, at jeg stadig synes, at det design ganske enkelt er tudegrimt. Så nu er det afgjort, jeg er ikke så gammel og koneagtig som jeg troede.

Hurra for mig.

Goddag sygemelding

Nåmen så var det at jeg fik noget frossen kloakvand i øjet i går. (Don't ask cause you don't want to know).
Så nu er jeg sygemeldt - bevares, bare i dag og i morgen. Men, sådan en omgang øjenbetændelse sætter jo ikke en stopper for voldsomt meget af det man kan lave.
Nu er livets store spørgsmål så: Hvad skal jeg lave med alt den fritid?

Lur mig om ikke jeg sætter mig med fødderne oppe, en kop te og lidt strikketøj - for jeg har faktisk også lidt ondt i halsen (Shh lille stemme i baghovedet, der kalder mig gammel).

tirsdag den 14. februar 2012

Tanke # 14

Hvorfor ser enden af en appelsin tit ud som om den er ved at skide en bums?

Muahahahaha!

Indimellem skriver aviserne noget, som man ganske enkelt må le af. Det sker ofte for mig, når jeg læser spisesedlerne for BT og Ekstra Bladet.

Jeg er tilsyneladende ikke den eneste der jævnligt morer mig, og nogen har endda oprettet en hjemmeside, hvor de uddeler Cavling-priser til dem, der virkeligt ikke har fortjent det.

Kig selv med her

mandag den 13. februar 2012

Can't win 'em all

Ligesom resten af blogland spiller jeg wordfeud (scrabble på telefonen, FYI). Jeg spiller mod en hel del forskellige - allesammen nogen jeg kender i virkeligheden (og sjovt nok er der mange jordemødre i blandt, gad vidst om det bare er godt tidsfordriv i en rolig vagt).
Jeg har efterhånden spillet rigtig, rigtig mange spil mod mine søstre. Den ene spiller jeg nogenlunde lige op med, og derfor er det rigtig sjovt - jeg skal virkeligt være på stikkerne for at vinde.
Den anden søster har jeg lammetævet de første mange spil. Nu er bøtten vendt - på hovedet og lidt til (hvis den da kan det!?). Hun lægger meget sjældent et ord, der giver mindre end 40 point. Ofte er det ord, som jeg aldrig har hørt om - og så meget dummere end hende er jeg ikke...
Det er svært at undlade at tro hun er begyndt at snyde... Jeg har mistet lysten til at spille mod hende, og i ren protest er jeg nu gået over til ganske passivt aggressivt at vente de fulde 72 timer man kan inden jeg lægger et nyt ord. Jeg håber det pisser hende lige så meget af som det pisser mig af at hun snyder :-)

Lidt barnlig er man vel altid, når det kommer til ens søster

Sygdomsramt

Natten startede med kulderystelser og den der kradsende fornemmelse i halsen der kun kan betyde en ting - der er ondt i halsen på vej.
Til morgen var hovedet også tungt og leddene værker (Ja, jeg lyder som en gammel mormor, I know it!). Sygemelding til arbejdet i dag, var den eneste mulige løsning.

Et par panodiler senere sidder jeg nu under dynen i en lænestol med varm kakao i koppen og stirrer på noget dårligt tv.

søndag den 12. februar 2012

Søndagsro

Mange søndage er så fortravlede, men denne weekend har vi nået en masse fredag-lørdag, så i dag har vi "bare" haft frokostgæster, der nu er taget af sted.

Nu er der kun den lille familie tilbage, og bavianen sprutter på livet løs i sofaen på maven af bavianfar.
Sneen er stoppet med at falde, og alt er bare fint, hvidt og stille
Arbejdet kalder i morgen, men det har jeg ikke stress over

Livet er slet ikke så tosset

fredag den 10. februar 2012

Du ved du er en god kone, når...

... du uopfordret tager morgenbrød med hjem efter en nattevagt, og ikke dropper projektet bare fordi alle der skal gi fredagsbrød har valgt samme bager som dig.

torsdag den 9. februar 2012

Dagens nyhed

Jeg kunne nok også komme i tanke om et par andre, jeg hellere ville stalke end Kandis-Johnny

onsdag den 8. februar 2012

Om at møde tidligt

Jeg møder kl 7 i dag...

Vækkeuret ringede kl 5.40 (der var jeg sådanset allerde vågen)

Jeg havde helt glemt hvor fin, sprød, klar og knitrende verden er så tidligt. Alle går rundt i deres eget zombie-tempo og ingen forstyrrer mig i mine tanker. Luften er så kold og klar at det prikker i næsen bare fordi jeg trækker vejret.

Livet er et smukt sted at være!

tirsdag den 7. februar 2012

Dagens ret

(Nej det er ikke ved at blive en madblog)

I dag er menuen rester. Jeg er alene på skansen så det skal bare være nemt. MEN - ikke nok med at det er nemt, det er også sindssygt lækkert, rester af takeout fra i går. Takeout fra det bedste indiske sted i miles omkreds - man ved stedet er godt, når kunderne er halvt danske og halvt indere

Fabelagtigt

Spændingen stiger

På min arbejdsplads er der en kantineordning, og hver dag serveres en eller anden form for varm ret. For det meste er det noget velkendt - fx lasagne - men nogle dage, ved man virkeligt ikke hvad man skal forvente.

I dag oplyser intranettet, at menuen er:

"Brændende rodfrogte kærlighed med grønkål"

For det første må man gætte på, at de nok mener rodfrUgter. Derudover vil jeg da gætte på, at det er en eller anden variation over brændende kærlighed. Men grønkål? Jeg har svært ved at gennemskue hvordan de får grønkål blandet ind i det?

Jeg glæææææder mig allerede til klokken bliver 11.30 så vi kan få spændingen udløst!

Update: det var faktisk meget brændende kærlighed-agtigt. Rodfrugtmos med grønkål i og så det sædvanlige snuller-snaller af bacon og løg på toppen

mandag den 6. februar 2012

Mails på afveje

Jeg er rigtig glad for at have gmail.

Men... Hver gang jeg skriver en mail foreslår den nogle flere mennesker man måske gerne ville sende mailen til.

Det er altså bare sådan lidt sært, når man sender små-sjofle mails frem og tilbage med bavianfar og gmail bliver ved med at foreslå, at jeg da også lige kunne sende mailen til min farmor.

Nej vel!?

Monday bloody monday

Ovenpå en virkeligt fin weekend med et meget højt tempo sidder jeg nu på pinden igen og drømmer mig mod varme himmelstrøg (selvom sneen nu egentligt er meget fin). Bavianen er sløj derhjemme i dag og bavianfar arbejder på skoleprojekt.

Lur mig om ikke jeg kommer til at kede mig i dag.

Nå i gang med mig.

fredag den 3. februar 2012

Vi er klar

Så kan "Følelsesporno for Afrika" bare komme an, popcorn, dyne og bavianfar er hentet ind i sofaen

torsdag den 2. februar 2012

Godmorgen

Så tager jeg da lige et smut på job :-)

(Læs: det RIGTIGE job!)

onsdag den 1. februar 2012

Ildebrand

Jeg skal love for at livet fik lidt ekstra krydderi i går.

Bavianfar blev overhalet af en række udrykningskøretøjer, da han var på vej ned i dagplejen og hente bavianen.

Den der kæmpe tagbrand i går - det var så tre numre nede af vejen fra dagplejen.

Pyh, godt der ikke er nogen der er kommet til skade. Og skal vi så lige love hinanden allesammen (ja, også dig!) at vi får styr på røgalarmerne!
For mit vedkommende kan jeg huske at vi draperede nogle rundt omkring i hytten, da vi flyttede ind - den i køkkenet er jeg slet ikke i tvivl om hvor er. De andre? Tja...

Og hvis du synes de er grimme, så køb denneher (ja, jeg så linket hos superheltemor - men det bliver den jo ikke mindre fin af, vel?)