Jeg er tom for ord

Jeg er tom for ord
tom for energi
tom for skrivelyst.

Tom for overskud
tom for indskud
men også tom for underskud!


Det der nye job - wow, jeg har nok at se til! Jeg blogger ikke, for jeg oplever ikke andet end job, og det er ikke et sted jeg fortæller historier fra. Tavshedspligt, og alt det der...
Lad os bare sige, at jeg ind til videre har fået min sag for. Og jeg har klaret det.
Men uha, de tilbageværende rester af energi er røget direkte ned i familien. Bavianen og Lemuren mærker mit fravær - aftenvagter, nattevagter, weekendvagter... Pyha!

Jeg glæder mig til den første lønseddel.

Goddag solskin

Jeg er helt vild med det gode vejr ude på den anden side af vinduerne.
Måske man lige skulle smutte ud og ordne lidt have? Evt. først en tur i Silvan efter en havesaks?

Jaja, jeg skal i nattevagt i nat, så jeg må nok hellere passe på mig selv og bare hvile mig lidt på en havestol med tæpper og en bog.

Vi ses!

Goddag hverdag

Jeg håber, at jeg på sigt får det som Dan Turell, så jeg ærligt kan erklære, at jeg holder af hverdagen.

Det nye liv er begyndt - altså lige pånær, at det der job på 30 timer ugentligt og med skiftende arbejdstider, i denne uge er ca 37 timer og man-fre i dagtid. Hvilket vel kun gør os til en rimeligt gennemsnitlig familie med to børn og to udearbejdende forældre - men det var ikke det vi skulle være. 

I går var en dejlig varm velkomst på mit nye arbejde (løgn, løgn, løgn! Man bør ikke forvente for meget af en offentlug arbejdsplads...)

I dag er en ny dag! Begge abekatte er afleveret (storesøster på slaget 7, da institutionen åbnede, jeg er på vej tilbage til bilen og om lidt starter en ny arbejdsdag. Jeg har et fromt ønske om, at den bliver bedre end i går.

En ny æra

12. august 2012 kastede jeg håndklædet i ringen. Jeg tog hjem fra mit arbejde og kom aldrig mere tilbage.

Det lyder voldsomt, men sandheden er, at jeg var gravid med lemuren. Ca 5 uger henne. Jeg kastede op like crazy. 10-15-20 gange pr dag. 

Da jeg ventede bavianen var det samme historie, jeg var indlagt pga voldsom dehydrering og fik væske i drop. Jeg vidste, da jeg så de to streger på testen i slutningen af juli, at samme tur efter al sandsynlighed ventede forude. 

Mit arbejde var et vikariat og jeg var sygemeldt indtil det udløb. Jeg var faktisk sygemeldt i de næste 8 måneder, indtil lemuren lod sig føde. 

De sidste knap 11 måneder har jeg været mor - med M. ...og også husmor og lidt hustru - men mest af alt malkeko, bleskifter, kogekone og fast gæst på vaskeriet. 

I morgen bliver verden anderledes. Efter mere end 1,5 år udenfor den normale hverdags-rumlen, ja så starter jeg på arbejde. Et nyt sted. Et nyt vikariat. 

Vækkeuret sat - tjek!

Tasken pakket - tjek!

Nerverne uden på tøjet - tjek!

Træt ved tanken om en hel uges introduktion med bombardement af informationer - tjek!

Good night and good luck

Hverdagens trivialiteter

For tiden går dagene med at indhente nætterne.

Siden vi kom hjem fra juleferie har vi arbejdet benhårdt på at få Lemuren til at sove igennem i sin egen seng. Jeg starter jo job om 4 uger, så det skal helst være muligt for gemalen at være alene hjemme om natten med 2 børn uden at den ene så gerne vil ammes at hendes klageråb vækker den anden.
Jeg skal ikke være væk hver nat, men når jeg er af sted skal der være ro på bagsmækken, så de tre andre bliver klar til den nye dag, og så jeg kan arbejde uden at have ondt i maven over, hvordan de klarer sig derhjemme.
I nat gjorde Lemuren det  umulige, hun snuppede 8 timer uden mad. Bare lidt ærgerligt at det var fra 18.30 til 2.30. Men vi taler her om en lille dame, der har været vant til at overnatte med et bryst i munden - eller så meget indenfor rækkevide at det kunne findes i søvne.
Jeg kan mærke det lysner forude - selvom det sikkert er en fæl jinx at skrive det.

Hverdagen ruller lige så stille derudaf. Bavianen tager i vuggestue, Lemuren er ind imellem i dagpleje og gemalen passer sit studie. Jeg selv holder sammen på hjemmet og familien og bruger i øjeblikket alt for lidt tid på at sove om natten.
Lemuren er flyttet over i sin egen seng, og det har hun faktisk klaret nogenlunde. Hun er efterhånden blevet rimeligt ok til at falde i søvn kl 19 og ikke kræve et babs at falde i søvn på. Til gengæld er hun utroligt glad for at blive ammet adskillige gange i løbet af natten. Nu hvor hun ligger i en helt anden seng skal jeg vågne ganske meget for at klare den lille sag (før lå hun og puttede i min armhule), så vi er begyndt på en nedtrapning på antallet af nat-måltider. En vigtig men hård kamp. Jeg håber vi vinder! (gerne snart)

Der er faktisk utroligt lidt at fortælle om dagliglivet og derfor utroligt få indlæg på bloggen. For helt ærligt, hvad vil I vide om at jeg ordner vasketøj? Eller om at jeg fik suppe til aftensmad i går? Nej vel...

Jeg suger den sidste nydelse ud af barslen og ser med glæde og bæven frem til at starte arbejde om 5 uger.

2014 here we go

Så er den første uge af det nye år gået. Jeg er ikke rigtigt typen, der laver nytårsforsætter. Hvis du har læst med i noget tid vil du nok tænke "jamen du havde da en hel liste for 2013!" Og ja, det havde jeg da, men skal vi lige kigge på den så?


- Føde et barn, helst au naturel og uden for mange sting bagefter (undskyld til eventuelle mænd der måtte være kommet forbi bloggen)
- Cykle mere end i 2012 (jeg har cyklet mindre end 5 gange det sidste år, så det går nok)
- Elske mine børn lidt mere for hver gang de smiler og griner
- Få billeder på væggene i stuen
- Stoppe med at kaste op jævnligt
- Lade være med at blive gravid igen
- Drikke noget mere te
- Nyde min barsel
- Stresse mindre over ikke at have fast arbejde
- Købe en ny telefon
- Få vokset ben jævnligt
- Undgå sukat (føj for helvede)
- Købe en altankasse (og muligvis også plante noget i den, men det er ikke så vigtigt)
- Se noget mere til alle de gode mennesker i mit liv (læs: drikke mig fuld - jævnligt)

-Sådan så den ud. Og jeg må sige, at det faktisk gik rimeligt godt. Jeg fik født et barn - men ikke ligefrem  som jeg helst ville (og hvis man har en robust sjæl og ikke selv er gravid! kan man læse om det her)

-Jeg fik IKKE cyklet, nu har jeg faktisk ikke engang en cykel længere... Måske 2014 bliver bedre?
-Jeg har helt klart elsket børnene lidt mere for hver dag, der er gået.
-Der er kommet masser af billeder op at hænge, og Slottet føles slet ikke så meget som "ny bolig" længere, nu er det efterhånden bare "hjem"
-Jeg er stoppet med det der "opkast"
-Jeg er IKKE gravid - halleluja!
-Jeg har drukket masser af te
-Min barsel har været dejlig, jeg har hygget mig meget med både Lemuren, Bavianen og mødregruppen.
-Jeg har stresset rigtigt meget over ikke at have et job, men jeg rundede 2013 af med at få et (jojo den er god nok - fra 1. marts er jeg at finde ude i virkeligheden)
-Jeg har købt en ny telefon - engang i juni var det vist. Den har et godt kamera og det bliver brugt!
-Benene blev vokset 1 gang i 2013, så det kan man vist ikke kalde jævnligt, men jeg kom da igang igen
-Ingen sukat blev det til - og det nytårsforsæt tror jeg vi napper i 2014 også!
-Der er altankasse!
-Jeg har ammet hele vejen indtil nytårsaften og har derfor ikke rigtigt drukket mig fuld jævnligt - 2 gange er det blevet til, og "snaldret" er nok et bedre ord for det der skete :-) (Og ja, begge gange har været med efterfølgende udmalkning og alt det der, jeg er ikke typen, der serverer promillemælk for Lemuren)
-Mit bonus-forsæt om at veje mindre ved udgangen af 2013 end ved indgangen fik jeg også holdt, og det forsæt ryger også på listen for 2014.


Hvad vil jeg gerne opnå i 2014?

- Elske mine børn lidt mere for hver dag, der går
- Være god mod andre og især mig selv
- Nyde resten af min barsel
- Ikke blive gravid
- Drikke noget mere asti
- At hele familien sover igennem på regelmæssig basis
- Veje mindre når året slutter end da det startede
- Grine
- Elske
- Leve
- Håbe
- Drømme

Så kan det nye år bare komme an :-)

Always look on the bright side of life

Jeg elsker mine piger og det er faktisk både dejligt og hyggeligt at gå hjemme og nusse om dem.

Det lader jeg så lige stå fremme forrest i bevidstheden og skubber helt tilbage at jeg ikke fik det job jeg var til samtale på i går.

Er der mere chokolade?

arbejdssuk

Jeg har skrevet om det før - og nu gør jeg det så igen.
Mit arbejdsliv!
... eller nok nærmere manglen på samme.

Jeg har uddannet mig i en branche, hvor jobsene hang på træerne, da jeg begyndte at studere. Da jeg var færdig havde virkeligheden desværre ændret sig, og jeg mødte en benhård mur af lukkede døre da jeg stod med min autorisation i hånden i sommeren 2010.
Et par graviditeter senere er der nu gået mere end 3 år, og jeg kan prale af at have arbejdet 3 måneder som tilkaldevikar og 4 måneder i et "rigtigt" vikariat. (og derudover godt et år helt udenfor min branche - men det er jo ikke noget man bliver lykkelig af).
Mine smagsprøver på yndlingsjobbet har kun bekræftet mig i, at jeg valgte den rigtige uddannelse. For det er jo fedt! Det ER det jeg vil! Det ER det, der giver mig arbejdsglæde. Det er endda noget, som kunderne i butikken har rost mig for at gøre.
Jeg hare lyst til at komme med en lang række af eder og forbandelser over at det skal være så svært at få et job.
Jeg nyder min barsel helt vildt. Den lille lemur (der runder 5! måneder om 3 dage) er virkeligt et livsstykke. Hun smiler og udvikler sig og jeg får lov at opleve det fra første parket - det er SÅ fedt! Alligevel kredser tankerne om hvornår min barsel mon ender, og hvornår jeg mon får et job.
Da jeg gik hjemme med bavianen trængte jeg til at komme igang igen, og da hun var 5½ måned startede jeg op på deltid udenfor min branche for at møde nogle voksne mennesker og føle at jeg havde noget at lave, det gav mig mere tilfredsstillelse end bleer.
Denne gang er jeg VILD med at nusse om min baby. Vi hygger og har det dejligt - og dagene flyver af sted. Alligevel har jeg brugt denne formiddag på at skrive to ansøgninger til  jobs, som jeg faktisk rigtigt gerne vil have - men som starter allerede 1. oktober. Jeg vil faktisk helst ikke være færdig på barsel allerede 1. oktober! Men det er en branche hvor man tager hvad man kan få - hvis man altså overhovedet kan få noget. Så jeg søger og søger, og så må det være op til de højere magter at bestemme hvornår min lille lemur skal overlades til kommunens pasningsmuligheder - hvis altså de højere magter har den venlighed at skænke hende en plads...

Hvis jeg selv skulle bestemme, så fik jeg en fast stilling fra 1. januar. Ain't gonna happen...

Når man søger "sit eget" job

Siden april har jeg haft et vikariat på en dejlig arbejdsplads. Det udløber desværre 1. september.
I morgen er der ansøgningsfrist på 5 nye vikariater i samme stilling som jeg har haft indtil videre.

Så her sidder jeg, og prøver virkeligt at brygge en god ansøgning sammen - mest af alt har jeg bare lyst til at skrige "tag mig, tag mig"

Yrks, det er svært at rose sig selv lige tilpas nok til at de ikke synes man overdriver, samtidig med der også helst skal være nogle dejlige sætninger om "kollegaer, samarbejdspartnere, ledere" og alle de andre man omgås, så det bliver afsløret at det jo ikke bare er et hvilket som helst sted jeg vil arbejde, men lige netop der...

Jeg ved vi er mere end 5 hvis vikariat udløber nu...

Og et eller andet sted ved jeg også, at jeg ikke får et af de opslåede vikariater - men man skal jo søge alligevel, ikke?

Sommerferie aaaah

Jeg har nydt de sidste 1½ uge, hvor regnen har pisset ned vejret har været dejligt svalt og passet godt til bavianens had til solhatten.


I lørdags startede jeg op på arbejde igen, og nu skal jeg indhente de forsømte timer. Jeg har ikke haft ferie, det var bare fridage i sammenhæng, så nu skal der høvles nogle af alle de timer jeg skylder af.
Det er faktisk helt OK - for jeg nyder mit job. Ja, jeg elsker det faktisk.

Det er så fedt at arbejde med mennesker der er på grænsen af deres formåen, og så få dem heppet og motiveret igennem.  Og hvor er det fantastisk at nusse og holde det ene nyfødte barn efter det andet - skønt!

Livet er smukt.

Jeg gruer for hvad der skal ske efter 1. september, når mit vikariat i yndlingsjobbet udløber.
 -men det skal jeg nok ikke spekulere for meget over.

Det der ikke må ske

Bavianen har brugt de sidste tre nætter på at danse fandango.
Så må man bare ikke møde på arbejde og se dette skilt

Glædelig store bededag

Du ved, du er på vej på arbejde på en helligdag, når trafikken glider så fint

Der arbejdes på højtryk

...og derfor ligger bloggen stille.

Fortiden jonglerer jeg med en hel del bolde, og tungen sidder derude i kanten af mundvigen som et tydeligt tegn på at jeg må koncentrere mig for at få opvask, arbejde, familieliv, andet arbejde, nattesøvn, tredje arbejde og indkøb, rengøring, madlavning og så videre til at gå op i en højere enhed uden at jeg går op i en spids.

Men fra i morgen bliver det anderledes - tror jeg!? Jeg skal nemlig i morgen, ringe til både andet arbejde og tredje arbejde og sige, at jeg er blevet tilbudt fjerde arbejde og jeg derfor ikke kan være hos dem længere (naturligvis uden at brænde broer - hvis det da kan lykkes, for fjerde arbejde er "kun" et vikariat frem til 1. september).
Fra i morgen har jeg "kun" to jobs :-)

Puha, glæder mig virkeligt ikke til at ordne de to opringninger!

Dump

-Hørte du det?
-Altså lyden

-Hvilken lyd?

-Lyden!
-Det "dump" det sagde, da appelsinen faldt ned i min turban

-Appelsinen?

-Ja ok, ok, en decideret appelsin var det jo ikke (og jeg har heller ikke en turban). Men det skal sandeligt fejres alligevel!
Det virker sindssygt, men i min branche har man lov til at glæde sig over, allernådigst at have fået lov til at blive taget ind i varmen som tildkaldevikar på en fødegang. Og det er lige hvad der er sket!

-Jamen tillykke så

-TAK!

Ynk ynk

Vi der er på kontoret synes det er så synd for os, at vi hellere må ynke over lidt kage :-)
De fleste holder nemlig lang påske, så der er kun fremmødt en ganske udsøgt lille skarre

Øhm - jamen...!?

Dagens oplevelse var at få min første lønseddel efter min lønforhandling.

Jeg scorede mig et funktionstillæg til lønforhandlingen på 19,42 kr. Af min lønseddel fremgår det, at jeg har fået udbetalt et tillæg på 19,41 kr. Det studsede jeg da lidt over (mest fordi de lige havde glemt at give mig nogle tillæg for ulempetidspunkter) og ringede til lønkontroret og sagde "hvadbehager!?"
Svaret var følgende: "Det er en afrunding som lønsystemet foretager, og jeg kan ikke ændre på det". (de der tillæg var der ikke noget problem med at få fikset, det er sat i værk)
Det udløste en mail fra min hånd til chefen:
Og svaret lød sådan her

Jeg undrede mig over, at det funktionstillæg på 19,42 kr./time som er nævnt i min kontrakt, på min lønseddel er opgjort til 19,41 kr. Det er kun en enkelt øre, og i det lange løb spiller det jo i sagens natur ikke den store rolle på min samlede indtægt.

Jeg tillader mig dog alligevel at gøre dig opmærksom på, at det føles uprofessionelt, at der er uoverensstemmelse mellem lønsedlen og kontrakten, og at forklaringen om at ”systemet kan lave mindre afrundingsfejl som vi kan ikke gør noget ved” virker søgt.

Jeg håber at du vil kigge nærmere på sagen, og evt. foretage nogle justeringer i systemet, så det fremadrettet er muligt for jer at udbetale den aftalte løn.

Og svaret lød sådan cirka sådan her:

Bla. bla. bla. der er ikke nogen fejl i vores lønsystem, for det er en meget indviklet metode vi bruger til at beregne tillægene fordi bla. bla. bla.
Så fejlen er i din kontrakt og vi regner med din forståelse for, at vi ikke vil bruge yderligere ressourcer på at korrigere din kontrakt

Jamen altså! Hvis det havde været et større beløb det drejede sig om, så var jeg nok kommet til at skrive tilbage og spørge om hun kan stave til F-A-G-F-O-R-E-N-I-N-G...

På'en igen

Se mig - jeg skriver en jobansøgning

Det minder mig lidt om den der sang fra Nephew: Igen og igen og...

Man skal bare blive ved, til sidst må det jo lykkes!

Denne her gang er det faktisk også et job jeg ret gerne vil have, så måske det skinner igennem i min ansøgning

Pessimisme bortgives gratis (lagerføres i store mængder)
Optimisme købes (mangler det virkeligt!)

Og så siger de at kvinder ikke kan finde ud af at forhandle løn...

Advarsel: Hvis du er fan af janteloven eller synes det er tabu at tale om penge så læs ikke dette indlæg

Da jeg startede på det der job, som jeg synes er ok, men som jeg ikke flipper skråt ud over at arbejde på, var det en helt nyoprettet stilling.

Efterhånden som månederne er gået, er det blevet tydeligt, at både arbejdsopgaver og arbejdstid er blevet anderledes end først forventet.
For en måneds tid siden tog jeg en snak med über-bossen om rimeligheden i en lønstigning, samt ulempetillæg, hvis de fortsat forventer, at der er arbejdsopgaver, der skal løses udenfor almindelig kontortid (som egentligt ikke var den oprindelige plan).

I dag foreligger resultatet, og jeg må med glæde sige, at jeg ikke kun har fået det som jeg ville have det, men også har fået en lidt federe titel at sætte på mit CV, når nu jeg søger en masse andre jobs

Ahrmen altså

Når man sådan har et almindeligt hverdagsjob, så får man jo arbejdet en hel del mandag-fredag. Gerne lige omkring 37 timer.

Derudover tilbringer jeg så de der famøse timer på yndlings-jobbet, når de lige ringer fordi de har brug for en vikar.

Jeg elsker, at tage ind på hospitalet og trække den hvide kittel på. Jeg elsker at bruge min uddannelse - og bruge mig selv.

Når alt det er sagt, så er der kun et simpelt stykke matematik tilbage, der forklarer hvorfor jeg ser min familie for lidt. 37 timers arbejde mandag-fredag + 2 vikar nattevagter i weekenden = 53 timers arbejde på en uge, og to "sove-dage".

Hvis det fortsætter med to vagter om ugen, må jeg vist hellere få droslet lidt ned for timetallet på mit hverdagsjob.