Den daglige kamp

Jeg siger til min badevægt: "Jeg kan ikke lide det nital."

Badevægten svarer: "Hold kæft og stik mig chokoladen!"

Mig: "Must. Resist. Temptation"

Nogle dage er jeg svag og falder i 

Andre dage siger jeg: "Eat this"

Høhøhø

Nogen gange må man glæde sig over de små billige grin.

http://vimeo.com/65927758

Heldigvis har min mand opført sig eksemplarisk ved begge fødsler, så der er ikke noget at klandre ham for. Alligevel kunne jeg godt have lyst til at han prøvede det her (for når hans testikler en sjælden gang bliver strejfet af et eller andet -  ofte bavianens knæ - bliver der pevet en del og sammenlignet med fødsler)

Lørdag

Familien Danmark brugte lørdag formiddag i et shoppingcenter.
Lemuren var ammet af hjemmefra og tilbragte to timer i træk i bunden af indkøbsvognen i sød søvn.
Bavianen var derimod lysvågen og nød at se verden lidt fra oven oppe fra barnesædet i indkøbsvognen.
Der kom flueben ved alle punkter på indkøbssedelen (bukser til lillefar og sko til undertegnede) og da klokken nærmede sig bavianfrokost trillede vi ud til min far.
Det var egentligt ikke meningen at vi skulle blive der så længe, men det endte med både frokost, middagslur til bavianen og grillmad inden vi kl 19 vendte snuden hjem og puttede en meget oplevelsesmættet bavian.

Aftenen blev brugt på det store fælles projekt vi har haft gang i siden starten af vores forhold.
Vi læser højt af Harry Potter. Jeg har læst den adskillige gange, men bavianfar lever i uvidenhed om hvad der sker. Nu er vi halvvejs i den fjerde bog...

Jeg elsker dig SKAT

Vi købte et hus i 2012. Det skulle man nok ikke have gjort, hvis man ville bevare sin hårfarve...

Ejendomsværdiskat er åbenbart en fiks lille skat, der bliver lagt på ens valg af at købe hus i stedet for at bruge pengene på at tage på badeferie - eller noget tredje... (Senere kan nogen måske forklare mig hvorfor jeg skal beskattes af et ellers fornuftigt valg?)

Nåmen ikke nok med at vi åbenbart har købt 2 huse på samme adresse (jojo, for det står der jo i de fortrykte felter på årsopgørelsen, så må det jo være rigtigt), så ejer bavianfar og jeg faktisk også hver sin halvdel af to forskellige huse!?

Så i dag byder på endnu tur i SKATs telefonkø...

Haveejer

Vi overtog slottet 1. oktober, så det var ikke ligefrem havesæson.
Nu hvor Lemuren er født og kroppen efterhånden er blevet lidt mere medgørlig, er jeg gået i haven med arbejdshandsker og ørnenæb (ja jeg ønsker mig en lidt mindre havesaks...).

Der er et stykke terrasse, en lille græsplæne og et enkelt bed. Så det burde ikke kræve så meget energi.
Det er dog ønsketænkning indtil videre, for her er urimeligt mange mælkebøtter (jeg er faktisk i tvivl om plænen primært er af græs eller mælkebøtter).

Bedet er fyldt med planter og blomster, og jeg mærker igen savnet af min mor - for hvad er det dog der står der? Jeg ved hun kunne have svaret...
Påskelilje og tulipan (og mælkebøtte!) genkender jeg, men de andre? Tja, vi må se om de er pæne og hvis ikke, så kan de blive gravet op!

Det tager sin tid at ordne have, når nogen gerne vil fodres - men det har sin helt egen charme at sidde i sin egen have og amme

Goddag lemur (afsnit 2)

Der er flere, der har udtrykt deres ønske om at få lidt flere detaljer om Lemurens ankomst.
Så hvis du ikke har lyst til at læse et føde-drama, så skal du bare stoppe med at læse her, og vende tilbage næste gang, der er nyt på bloggen.

Tre dage efter termin blev min fødsel sat i gang fordi lemuren ikke voksede derinde længere. Jeg havde en forhistorie med en bavian, der blev født 11 dage over tid med en dårligt fungerende moderkage, så der var ingen grund til at vente på jeg selv gik i gang med at føde.

Bavianens fødsel var endt i et kejsersnit, og denne gang var det planen at jeg skulle forsøge at katapultere lemuren nedenud - men hvis jeg virkeligt insisterede kunne jeg godt få et planlagt kejsersnit, men doktorerne anbefalede nu at jeg forsøgte at føde selv.
Jeg nåede ikke så vanvittigt langt. Jeg fik taget vandet lørdag formiddag, da veerne ikke kom af sig selv fik jeg et vedrop. Det gjorde nas (herre-nas faktisk!) så jeg bad om en epi. Det fik jeg. Fordi jeg fik et kejsersnit første gang havde jeg konstant hjertelydsovervågning på under fødslen. Da jeg havde haft veer i relativt kort tid kom der ikke-så-god hjertelyd. Vedroppet blev slukket, pause i noget tid, god hjertelyd og så blev vedroppet tændt igen. Så kom der dårlig hjertelyd igen. Så blev vedroppet slukket igen. Så kom der en rigtig venlig og kompetent læge ind på stuen og sagde "det ser ud som om vi bare skal lave et stille og roligt kejsersnit, for den lille lemur tåler ikke veerne". Inden hun havde sagt sætningen færdig kom der rigtig-rigtig-rigtig dårlig hjertelyd samtidig med at jeg begyndte at bløde (ja oppe fra babyen), så i stedet sagde lægen "kejsersnit, fuld narkose, NU!"
14 temmeligt hektiske minutter senere blev lemuren født.
En time senere vågnede jeg. Rimeligt skæv af narkosen og havde ingen anelse om hvor jeg var, eller hvad, der var sket.
Lemuren havde brug for lidt starthjælp på neonatal, hun havde det ikke så godt da hun kom ud. Men der forventes ingen men på den lange bane.

Se, det var den meget korte og detaljefattige udgave. Det kunne sagtens fortælles som lidt af en gyserhistorie, men jeg har ikke lyst til at tænke tilbage på alle de voldsomme detaljer. Dem er der desværre ret mange af.
Jeg har mere lyst til at være glad for at vi begge to lever.

Frk. flæskekind

Det tog os 8 dage et blive enige om lemurens navn. Hun lignede bavianen helt urimeligt meget, og vi havde simpelthen bare så meget lyst til at give hende samme navn; det lå lige der yderst på tungen og var klar til at blive sagt hver gang den lille lemur lå i mine arme.
Til sidst blev vi dog enige om et andet navn. Siden da har min lille lemur fået noget mere personlighed. Hun er ved at blive godt gammeldags baby-fed. De små tynde ben udvikler måske endda elastikker hvis bare vi giver det en uges tid mere. Tilgengæld har hun allerede fået de vildeste flæskekinder. Hun ser meget nuttet ud lige nu, men jeg kan da godt blive lidt nervøs, hvis de bliver ved med at vokse i samme hast. Gad vist om hun ender med at ligne en bulldog...

Tillykke

I fredags fyldte bavianen to. Hun fattede lige nøjagtigt ingenting af det, men er allerede meget glad for det briotog, som hun fik af sine forældre.

Desværre betyder en toårs fødselsdag, at man (af årsager som ingen kan forklare, udover "sådan er det bare, og det er ikke os, der laver reglerne") ikke længere må sove udenfor i en barnevogn i vuggestuen, men i stedet skal sove indenfor på en madras på gulvet.
Det havde egentligt ikke betydet det store - i weekenderne tager hun altid sin lur indenfor uden problemer - hvis ikke det var fordi at hendes vuggestue er indrettet på så få kvadratmeter, at de børn, der vågner først ikke kan flyttes særligt langt væk fra de sovende børn. Resultatet er, at min lille syvsover, der plejer at tage små tre timers middagslur de sidste to dage kun har fået en time.
Det er med andre ord en irritabel diva vi har fået med hjem de sidste to dage. Det er virkeligt synd for både hende og os. Jeg er lige på nippet til at finde nogen og skælde ud. For det kan da ikke passe, at min stakkels lille bavian skal have sit liv fucket up bare fordi hun er fyldt to!?

Af børn og fulde folk..

Bavianfar: Har du noget i din ble?
Bavianen: Tis!
Bavianfar: Har du andet i din ble?
Bavianen: Syltetøj

Børnelogik når det er bedst

Goddag lemur

Hun kom i lørdags. Hun er sød-agtigt eller noget. Hun ligner bavianen så meget at vi simpelthen ikke kan finde ud af at give hende et navn. Hun sover mere om natten nu end mens hun lå i maven (tak og lov!). Hun har det vidst meget godt. Hendes mor er lidt medtaget. Hendes søster synes hun er meget sød, men at forældrene skal prøves af. Hendes far har barsel denne uge - altså kun fra jobbet ikke studiet - så vi nyder timerne sammen.

Fødslen? Jeg synes du skal læse dette indlæg og så vide, at jeg har tænkt mig at tage mig selv på ordet. Hvis ikke man har noget godt at fortælle, så skal man bare holde sin kæft (eller få en tid hos en psykolog).

Intet nyt er godt nyt

Nogen siger at hvis ikke man har hørt noget skidt, så er alting godt. I lemurens tilfælde er det nok mere sandt at sige, at "intet nyt er intet nyt". For her sker ikke noget. Intet. Nada. Niet. Slet ingen ting.
Terminsdagen kom og gik - ligesom det skete med bavianen...
Bavianen er født 11 dage efter terminen, så det burde jo ikke undre nogen, at lemuren også lader vente på sig.
Nu er sneen snart smeltet, og eftersom hun er bestilt til at være et forårsbarn, tja så er det nok bare det, der er svaret - når den sidste sne er smeltet, så kommer veerne. Måske.

Mens vi venter kan man så passende bage brunsviger, invitere gæster og lave mad til fryseren.
Så det gør jeg...

Glædelig påske

Jeg har fået alt for lidt mælkechokolade denne påske!

Hurra for at den er slut og bavianen i morgen kan afleveres i vuggestuen efter 10 intense dage herhjemme.
Jeg er træt ovenpå konstant bavian-glæde. Hun er det dejligste lille menneske jeg kender, men uha hvor har hun bare mere energi end min hval-krop kan leve op til.

Ahrmen altså

Min krop er åbenbart ikke enig med mig i hvor lang tid en graviditet bør vare.

Hvis listen over graviditetsrelaterede gener var lidt kortere, så ville jeg nok også være mere large med ikke at have født endnu (og heller ikke have optræk til at det skulle ske lige foreløbigt).
Desværre har min krop i et eller andet sært anfald af had til mit velbefindende valgt at tilføje den ene iskiasnerve til listen over fucked' up dele af min krop.

Jeg gætter på at det næste punkt bliver den anden iskiasnerve, men man kan jo ikke vide det...

Hvis de der folk, der har nemme graviditeter og synes fødsler er hyggelige lige gider at tage et par stykker for holdet ville jeg være glad. Jeg skal i hvert fald ikke gøre det her igen.

Denneher krop er ikke stor nok til to

Vi kæmper om pladsen, og selvom både badevægten og målebåndet er enige om at det er en stor tilbygning så synes lemuren vist alligevel at der er lidt for trangt.
Jeg forsøger at se et halvFULDT glas, og glæder mig over at hun i det mindste angriber opad. Det ville alligevel være værre hvis jeg kom til at gå og p*sse i bukserne end som nu hvor jeg ind imellem kommer til at kaste op ud af det blå, fordi 'nogen' sender karatespark i retningen af mavesækken.

Forberedelser

Skulle amningen af lemuren også gå galt, så er vi da i hvert fald klar til at have et flaskebarn denne gang!

Skål!

Mens vi venter på Lemuren, er lørdagen blevet brugt på at hænge gynge op i haven.

I aften skal vi have pizza, og mens vi venter på at ovnen varmer op kan vi lige nå en lille skål.

Bavianen nyder indtil videre påskeferien, og vi andre hænger I for at give hende noget tid, nærhed og opmærksomhed inden Lemurens ankomst sender chokbølger gennem hendes lille faste hverdag.

Bagning for viderekommende

I dag valgte jeg at brænde al energien af på at hente bavianen lige efter lur og tage hende med hjem og bage pølsehorn og boller.
Bavianen stod på en stol og kiggede med, hun brugte mest af alt hyggestunden på at spise mest muligt af det mel, der var strøet ud over bordet.
Smukt!

Nu efterhæver hele herligheden, og så bliver det spændende om det kan spises!

Turboweekend

Når man har masser på programmet så flyver tiden.
Weekenden er brugt i Jylland med masser af familiehygge. Det er (nok?!) sidste visit hos svigerforældrene inden 3 snart bliver til 4.
Lørdag var vi inviteret til min fætters kobberbryllup, en dejlig fest med masser af god mad. Bavianen hyggede hos fammo og faffa mens vi var ude.
I dag bliver der lagt puslespil og leget med perler efter alle kunstens regler - fammo holder fridag med bavianen. I eftermiddag har bavianfar et møde i Århus, og i aften går turen tilbage til Slottet. Det glæder jeg mig til.
Ude godt, men hjemme bedst - og desuden er det altså angstprovokerende at være højgravid i en anden landsdel. Selvfølgeligt kan man føde herovre, men det er nu rarest at få lov at føde der hvor man har regnet med.

Af alle de ting, der fortjener live-transmission

Vatikanets skorsten er altså ikke en af dem!

Vi vokser og trives

Der er virkeligt intet nyt under solen. Lemuren vokser tilsyneladende efter planen, og selvom hun ikke kan ses, så kan det bestemt ses på mig!

Lige for tiden kører hun samme stil som sin storesøster og ligger og drejer rundt. Bare sådan en gang eller to om dagen - man skulle jo nødigt vide hvor man har hende.
På onsdag har jeg derfor en aftale med fødeafdelingen om at de skal vende hendes hoved nedad og hendes numse op. Altså med mindre hun allerede ligger sådan lige på det tidspunkt vi er der.
Bavianen accepterede først sin skæbne og stak hovedet ned to uger før termin, så at tro at lemuren skulle ligge klar i udgangsposition allerede er åbenbart for meget forlangt. I morgen er der tre uger til termin, og så ville det jo sådan set være normalt at føde.
Der er dog ingen optræk til noget som helst af nogen art. Med de 11 dages overtid sidst in mente er hjemmet sådan set heller ikke klart endnu til at modtage en ny beboer.