I virkeligheden

...er hun slet ikkeen lemur. Hun er en festabe!

Hun nægter at sove før kl 22. Og når man kan sende sådan et happy face her kort før kl 21 - tja, så får man altså lov til at være glad i stuen i stedet for vred i sengen.

Hvor er tiden, der tager os?

For tiden sker der uendeligt lidt, og uendeligt meget.

På den private front har der været gang i den - og hvis ikke nogen læste med, så havde jeg nok også skrevet om det. Men der er dele af familielivet, som ikke skal lægges til åben skue for hvemsomhelst, så derfor har der været lidt radio-silence herfra.

I morgen skal jeg ringe til pladsanvisningen og se om jeg kan trylle/tigge/fedte mig til en plads til lemuren et andet sted end det vi har fået tilbudt.
Hun har faktisk fået tilbudt en plads der virker rigtig fin - en venlig dagplejemor, der bor i gåafstand. Vi er bare meget lune på at få en plads til hende i den flerbørnsdagpleje, der ligger en anelse længere væk.
Det bliver spændende om det lykkes - og hvis ikke, så bliver Lemuren sikkert glad for dagplejedamen.

arbejdssuk

Jeg har skrevet om det før - og nu gør jeg det så igen.
Mit arbejdsliv!
... eller nok nærmere manglen på samme.

Jeg har uddannet mig i en branche, hvor jobsene hang på træerne, da jeg begyndte at studere. Da jeg var færdig havde virkeligheden desværre ændret sig, og jeg mødte en benhård mur af lukkede døre da jeg stod med min autorisation i hånden i sommeren 2010.
Et par graviditeter senere er der nu gået mere end 3 år, og jeg kan prale af at have arbejdet 3 måneder som tilkaldevikar og 4 måneder i et "rigtigt" vikariat. (og derudover godt et år helt udenfor min branche - men det er jo ikke noget man bliver lykkelig af).
Mine smagsprøver på yndlingsjobbet har kun bekræftet mig i, at jeg valgte den rigtige uddannelse. For det er jo fedt! Det ER det jeg vil! Det ER det, der giver mig arbejdsglæde. Det er endda noget, som kunderne i butikken har rost mig for at gøre.
Jeg hare lyst til at komme med en lang række af eder og forbandelser over at det skal være så svært at få et job.
Jeg nyder min barsel helt vildt. Den lille lemur (der runder 5! måneder om 3 dage) er virkeligt et livsstykke. Hun smiler og udvikler sig og jeg får lov at opleve det fra første parket - det er SÅ fedt! Alligevel kredser tankerne om hvornår min barsel mon ender, og hvornår jeg mon får et job.
Da jeg gik hjemme med bavianen trængte jeg til at komme igang igen, og da hun var 5½ måned startede jeg op på deltid udenfor min branche for at møde nogle voksne mennesker og føle at jeg havde noget at lave, det gav mig mere tilfredsstillelse end bleer.
Denne gang er jeg VILD med at nusse om min baby. Vi hygger og har det dejligt - og dagene flyver af sted. Alligevel har jeg brugt denne formiddag på at skrive to ansøgninger til  jobs, som jeg faktisk rigtigt gerne vil have - men som starter allerede 1. oktober. Jeg vil faktisk helst ikke være færdig på barsel allerede 1. oktober! Men det er en branche hvor man tager hvad man kan få - hvis man altså overhovedet kan få noget. Så jeg søger og søger, og så må det være op til de højere magter at bestemme hvornår min lille lemur skal overlades til kommunens pasningsmuligheder - hvis altså de højere magter har den venlighed at skænke hende en plads...

Hvis jeg selv skulle bestemme, så fik jeg en fast stilling fra 1. januar. Ain't gonna happen...

Dagens oplevelse i barselsland

Lemuren har fødder - og de er utroligt spændende

Lemur på tur

Lillesøster og jeg er for tiden på børneafdelingen. I søndags fik hun høj feber og vagtlægen indlagde hende.

Dommen lød på blærebetændelse og kuren er antibiotika i drop.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange de har stukket i hendes lille krop. Hun kunne virkeligt ikke lide det!

Alligevel har min lille, milde, glade pige også stukket hovedet frem ind imellem og sendt store smil til både sygeplejersker, læger og besøgende familiemedlemmer

Hun har også brugt en del tid på at undersøge om droppet mon kan spises

Storesøster har været forbi og hilse på: "lillesøster har av, av. Hun er på sygehuset for at blive rask. Vanten hjælper hende med at blive rask." Information i børnehøjde

Personligt har jeg nydt den fantastiske sygehuskost. Jeg har fx fået "udefinerbart svinekød" til aftensmad en af dagene

Heldigvis er hun i bedring og snart er vi forhåbentligt hjemme igen.

Jamen altså

Prøv lige og se hvor meget dejlighed jeg kravler i seng til!

Mmmmmm

Jeg kan blive helt ør af lykke. Tænk at jeg har været så velsignet at blive mor til det smukkeste lille væsen. Jeg elsker at kravle i seng om aftenen vel vidende at vi skal putte hele natten.

Hun har allerede været her i mere end 4 måneder og mit moderhjerte er ved at sprænges af kærlighed. 

Sundhedsplejersken var forbi i dag og kigge på hende og jeg kan nu prale af at være mor til 6240g og 63cm rendyrket nuttethed

Og til sidst et billede fra i dag - jeg kom lige til at gå amok i striber

Lykken er at vågne op ved siden af denne lille glade skabningen...

...eneste minus er at kl kun er 6.30 og hun lugter lidt af tis

Vær beredt

Min svigerfamilie har en fast tilbagevendende tradition. Hver andet år inviterer mine svigerforældre deres 5 (fem!) børn med påhæng og afkom på sommerferie. For to år siden var det en meget lille bavian, der var med og for fire år siden var bavianfar afsted alene og drømte om måske at have en kæreste at tage med næste gang. (Jojo, ægteskab, 2 børn, hus og bil på under 4 år...)

En af mit livs hidtil pinligste oplevelser udspandt sig på ferien for to år siden. En eftermiddag tog alle på tur - undtagen min svoger (bavianfars storesøsters mand) og jeg, der var "alene hjemme" i hver sin ende af huset. Vi trængte begge to til at hvile ørerne. Den skønne frieftermiddag bliver desværre ødelagt af at jeg opdager at tante rød er kommet på besøg. Det er mere end et år siden sidst (graviditet om amning...) og jeg bliver ganske enkelt taget på sengen. Jeg har intet, INTET, ud over toiletpapir at klare mig med. Ikke ligefrem en ønskværdig situation. Jeg trækker vejret dybt et par gange og finder så min sviger - får selvfølgeligt vækket ham fra en lur GREAT! - og spørger om hans kone mon tilfældigvis har en eller anden form for kvindeprodukt med, der kan afværge det røde havs raseren af mine bukser. Han fremtryller et bind fra konens taske, jeg takker og fordufter hurtigt.
Et enkelt bind er jo ikke nok til en hel periode, så jeg ringer til bavianfar. Forklarer kort situationen og beder om at han lige diskret handler lidt for mig nu han alligevel er ude. Det viser sig så at hele svigerfamilien tager i butik sammen - der skulle handles ind til aftensmad. 

Hvad der videre sker har bavianfar forklaret, det lykkes ham ikke at snige sig bort fra følget, til gengæld ved alle bagefter, at jeg har fået min normale cyklus tilbage.

Nogle informationer skal bare helst ikke deles med 16årige generte lillebrødre....

I år har jeg pakket nogle kvindeprodukter selv, og om 2 år har jeg ikke lige født, så der vil jeg gerne være drøet cirkus foruden.

God sommer 😊

Av av

Lemuren blev vaccineret i dag.

Det føles rimeligt ondt at holde hende fast mens sygeplejersken stikker i først det ene og sådet andet lår.
Nogen gange er smerter faktisk værd at udholde fordi man får et udbytte, der er indsatsen værd. Og jeg er da glad for at jeg lever i en tid hvor sygdomme ikke slår børn ihjel jævnligt - altså i Danmark. Det er bare svært at sidde med en lille feberhed datter i armene og vide at det er min skyld at hun er skidt. For jeg kan ikke ligefrem forklare hende at det er til hendes eget bedste

Nye forståelser

Som barn forstod jeg ikke min fars besættelse af "sin egen seng". Det var et udtryk man hørte ham sige ofte når ferier nærmede sig deres afslutning. Nogen gange sagde han endda "sin egen seng med sin egen kone". 

Jeg elskede bare at være ude og rejse (uanset om det var besøg hos mormor og morfar i Jylland eller Afrika). Jeg syntes egentligt det var underligt at min far ikke bare nød ferien og var ked af at skulle hjem - sådan havde jeg det jo selv.

I dag er vi kommet hjem fra en uges fantastisk campingferie. Men to voksne og en baby (der øver sig på at trille i søvne) er bare for mange mennesker til en 120cm bred seng i en campingvogn.

I løbet af ugen (og det HAR altså været en ualmindeligt god tur!) har jeg taget mig selv i at tænke "det skal blive godt at komme hjem i sin egen seng". 

Man er vel først rigtig voksen når man virkeligt forstår sine forældre

Barselsløjer

Lemuren elsker når jeg synger for hende - og hvis jeg nusser hendes mave imens, så får jeg det ene store smil efter det andet.

Det betyder at jeg kommer laaaangt omkring i mit repetoire.

Jeg kunne godt bruge at kunne endnu flere sange. En normal synge-session består af følgende numre:

Du må få min sofacykel når jeg dør

Hot (Nik og Jay)

Jesu lille lam jeg er

Der sad to katte på et bord

Kald det kærlighed

En elefant kom marcherende

Ingen er så tryg i fare

Hvem skabte stjernerne

Hvis du ser en krokodille i dit badekar

Nu er klokken blevet mange (Trolderik)

Det' mig der står herude og banker på

Hvad synger I for/med jeres unger?

Goddag derude

Ser mine kinder store ud i denneher bluse?

Ammeri

Det er ikke nogen undskyldning det her - bare hvis du skulle være i tvivl.
Pt prioriterer jeg intet højere (end ikke min egen tissetrang!) end at være Lemurens fødekilde.

Bavianen blev ammet i 10 uger, jeg var en dårlig ko åbenbart - hun blev i hvert fald indlagt pga underernæring (jojo, en hel uge på sygehuset til stopfodring og udmalkning på mig) og da vi blev udskrevet nægtede hun at amme. Så der stoppede det...

Det skulle jo ikke lige gentage sig denne gang, så Lemuren er blevet kontrolvejet ugentligt og jeg har åbenbart fundet min indre ko!? I hvert fald er produktionen bedre denne gang (og jeg slipper for at høre svigermor sige ting som: "Jeg anstrengte mig bare, så lykkedes amningen - måske du skulle prøve det?"). Men nøj det kræver en indsats. Så hvis ikke jeg har tid til at blogge, så er det fordi der sidder en sugemalle på min pat, og en bavian ved min side med en dukke i ammestilling "mig også mælk bryst"

Goddag sommer, farvel graviditet...

I dag kom der en pakke fra H&M. I erkendelse af at jeg har gået i graviditetsbukser i 12 uger efter fødslen fordi mine lår (og også maven, men det snakker vi ikke om) stadig er for store til før-graviditetstøjet...

Ja altså, jeg har købt nogle leggings - så nu skal vejret bare være godt, så vil jeg gå i kjoler. Leggings'ne bliver forhåbentligt langsomt for store og til efteråret er jeg så nok tilbage i bukserne fra før (håbet er lysegrønt).

Det forhadte 9tal på badevægten er nu blevet til et 8tal og inden alt for længe vil jeg gerne skifte det ud med et 7tal. Det kræver selvfølgeligt en indsats, men det skal nok lykkes med tiden!

Vær beredt

Så er det i morgen Lemuren skal bæres frem for Vorherre og døbes. Festen har vi optimistisk nok valgt at holde hjemme. Vi tænkte det nok blev havevejr - det gør det ikke!

Så 40 mennesker i vores stue er lidt af et projekt.

Det første projekt er dog at pudse vinduerne

Derudover skal resten af hytten friskes op - og så skal der stilles stole og borde op... 

Arbejd, arbejd! 

Heldigvis sover Lemuren, Bavianen er på tur med moster 1 og moster 2 og Bavianfar er ude og foretage de sidste indkøb

Afsløret!

Det er derfor mine solbriller tit er meget fedtede

Bavianen elsker dem, og jeg er nok lidt for god til at glemme dem på sofabordet

...selv bavianens dukke har prøvet dem

Aftenstemning

Lemuren sover og bavianen er i fuld sving med at lave et kort til sin far.

Det er jo trods alt fars dag i morgen

Den daglige kamp

Jeg siger til min badevægt: "Jeg kan ikke lide det nital."

Badevægten svarer: "Hold kæft og stik mig chokoladen!"

Mig: "Must. Resist. Temptation"

Nogle dage er jeg svag og falder i 

Andre dage siger jeg: "Eat this"

Høhøhø

Nogen gange må man glæde sig over de små billige grin.

http://vimeo.com/65927758

Heldigvis har min mand opført sig eksemplarisk ved begge fødsler, så der er ikke noget at klandre ham for. Alligevel kunne jeg godt have lyst til at han prøvede det her (for når hans testikler en sjælden gang bliver strejfet af et eller andet -  ofte bavianens knæ - bliver der pevet en del og sammenlignet med fødsler)