Jeg har gået og glædet mig over, at min kontrakt udløber om 2 måneder. Jeg havde sådan set regnet med at blive tilbudt en forlængelse (eftersom projektet har vist sig at tage længere tid, og det virker absurd at fyre mig og oplære en anden til at gøre det jeg allerede er pisse-god (JO!) til).
Jeg har glædet mig til at svare at jeg bestemt er interesseret i en forlængelse, og tilhørende forhandling af kontrakt - især det sidste!
Jeg synes ikke min nuværende kontrakt afspejler mine arbejdsopgaver, min indsats og mit engagement, både når det kommer til jobbeskrivelse og løn (cool cash), men også når det kommer til de små goder.
I dag havde en kollega kage med, og der sidder jeg midt i en sofa, omgivet af 10-12 kollegaer, der alle kigger på kagerne og småsnakker. Så kommer über-bossens sekretær (som naturligvis også skal have kage), kigger på mig tværs hen over sofabordet og proklamerer højlydt "Stine, jeg har lige forlænget dig indtil udgangen af året". Mig(forundret): "Nå, jeg havde ellers glædet mig til at genforhandle kontrakt...". Sekretær: "Jamen [Firmanavn] har en meget firkantet lønpolitik, så der er ikke rigtigt noget at forhandle om".
Hvor amatøragtigt er det lige? Chefens sekretær! (Mens chefen faktisk er på ferie i 1½ uge endnu) Midt imellem alle de andre kollegaer! En påstand om at der ikke er noget at forhandle om!
Ej man altså - hvor skal jeg altså bare snart have et fast job et andet sted
Ingen kommentarer:
Send en kommentar