Jeg har en stor svaghed

Jeg er faktisk ikke vokset op med at få bagerbrød og -kager. Jeg husker hvordan det til mine søstres og min konfirmation var en udsøgt luksuriøs fornøjelse, at der på andendagens morgen var wienerbrød - altså sådan RIGTIGT wienerbrød! Det er nok et udtryk for en mangeltilstand, at jeg, når jeg gik forbi en bager, blev nød til at standse op og se ind af vinduet. Næsten som om synet og duften kunne stille trangen til at smage...
Sjældne gange i min barndom husker jeg hvordan min far kom hjem efter arbejde om fredagen med en knitrende bagerpose. Den bager han kørte forbi på vej hjem havde haft et skilt ude: "5 linser 15 kr." stod der. Og så havde han gjort det man ikke må - trodset min mors sundhedsfanatisme, og købt 5 linser med hjem. En til hver...
De smagte syndigt og himmelsk på samme tid!

Siden min barndom har linserne ofte spøgt i mit baghovede - nogle gange må jeg give efter for trangen