mandag den 17. december 2012

My life as a babycarrier

...okay denneher blog har indtil videre handlet meget lidt om den lillesøster, der har meldt sin ankomst 2. april.

Men de sidste par uger er der sket noget forunderligt - og en anelse foruroligende. Jeg har opdaget noget nyt. Altså du synes nok ikke det er nyhed, men for mig er det nærmest revolutionerende. Eftersom jeg er gravid, er det naturligvis en ny fødevare jeg har opdaget. Om jeg begriber at det ikke er et element i madpyramiden. Jeg har opdaget sovs.
Jamen det lyder jo banalt, jeg kan godt selv høre det. Du ved det nok ikke, men jeg er vokset op i et meget "2100 Spelt"-agtigt hjem, selvom spelt-bølgen ikke var startet endnu i midt80-erne, så var min mor en form for pioner. Hjemmebagt brød - altid. Ingen parfumestoffer, ingen ekstra fedt, økologi frem for alt, lokale fødevarer, så verden blev skånet for at fragte lam fra New Zealand og til vores middagsbord. Ingen make-up. Kød altid med lavest muligt fedtprocent. Ingen raffineret sukker.
Jeg var hende den lille pige til børnefødselsdagene, der spiste slik indtil jeg kastede op. Jamen det var jo slik! Man anede ikke hvornår man ville få chancen næste gang...
Nåmen som du kan tænke dig, så var det ret logisk i mit barndomshjem at sovs ikke var en del af madpyramiden, for sovs fandtes ganske enkelt ikke. Det blev tiet ihjel. Det var et bevidst valg fra min mors side - det er der ingen tvivl om.

Men sovs er jo lækkert.
Man kan putte det på kartofler!
Man kan putte det på ris!
Man kan også hælde det ud over sådan nogle kartoffelskiver der har været i ovnen!
Man kan putte det rundt om frisk pasta!

Der findes mange slags:
Bernaise, hollandaise, sådan noget tomatagtigt steak-sovs (tror jeg der stod på pakken), champignon, whiskey. Uh, jeg kan mærke, at jeg kan blive ved.

Okay, jeg holder bare her, ikke?!

Lad os bare sige, at vi får en del kartofler for tiden - og både bavian og gemal er helt med på det. Badevægten spørger vi ikke til råds...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar