Der er flere, der har udtrykt deres ønske om at få lidt flere detaljer om Lemurens ankomst.
Så hvis du ikke har lyst til at læse et føde-drama, så skal du bare stoppe med at læse her, og vende tilbage næste gang, der er nyt på bloggen.
Tre dage efter termin blev min fødsel sat i gang fordi lemuren ikke voksede derinde længere. Jeg havde en forhistorie med en bavian, der blev født 11 dage over tid med en dårligt fungerende moderkage, så der var ingen grund til at vente på jeg selv gik i gang med at føde.
Bavianens fødsel var endt i et kejsersnit, og denne gang var det planen at jeg skulle forsøge at katapultere lemuren nedenud - men hvis jeg virkeligt insisterede kunne jeg godt få et planlagt kejsersnit, men doktorerne anbefalede nu at jeg forsøgte at føde selv.
Jeg nåede ikke så vanvittigt langt. Jeg fik taget vandet lørdag formiddag, da veerne ikke kom af sig selv fik jeg et vedrop. Det gjorde nas (herre-nas faktisk!) så jeg bad om en epi. Det fik jeg. Fordi jeg fik et kejsersnit første gang havde jeg konstant hjertelydsovervågning på under fødslen. Da jeg havde haft veer i relativt kort tid kom der ikke-så-god hjertelyd. Vedroppet blev slukket, pause i noget tid, god hjertelyd og så blev vedroppet tændt igen. Så kom der dårlig hjertelyd igen. Så blev vedroppet slukket igen. Så kom der en rigtig venlig og kompetent læge ind på stuen og sagde "det ser ud som om vi bare skal lave et stille og roligt kejsersnit, for den lille lemur tåler ikke veerne". Inden hun havde sagt sætningen færdig kom der rigtig-rigtig-rigtig dårlig hjertelyd samtidig med at jeg begyndte at bløde (ja oppe fra babyen), så i stedet sagde lægen "kejsersnit, fuld narkose, NU!"
14 temmeligt hektiske minutter senere blev lemuren født.
En time senere vågnede jeg. Rimeligt skæv af narkosen og havde ingen anelse om hvor jeg var, eller hvad, der var sket.
Lemuren havde brug for lidt starthjælp på neonatal, hun havde det ikke så godt da hun kom ud. Men der forventes ingen men på den lange bane.
Se, det var den meget korte og detaljefattige udgave. Det kunne sagtens fortælles som lidt af en gyserhistorie, men jeg har ikke lyst til at tænke tilbage på alle de voldsomme detaljer. Dem er der desværre ret mange af.
Jeg har mere lyst til at være glad for at vi begge to lever.
mandag den 29. april 2013
Frk. flæskekind
Det tog os 8 dage et blive enige om lemurens navn. Hun lignede bavianen helt urimeligt meget, og vi havde simpelthen bare så meget lyst til at give hende samme navn; det lå lige der yderst på tungen og var klar til at blive sagt hver gang den lille lemur lå i mine arme.
Til sidst blev vi dog enige om et andet navn. Siden da har min lille lemur fået noget mere personlighed. Hun er ved at blive godt gammeldags baby-fed. De små tynde ben udvikler måske endda elastikker hvis bare vi giver det en uges tid mere. Tilgengæld har hun allerede fået de vildeste flæskekinder. Hun ser meget nuttet ud lige nu, men jeg kan da godt blive lidt nervøs, hvis de bliver ved med at vokse i samme hast. Gad vist om hun ender med at ligne en bulldog...
Til sidst blev vi dog enige om et andet navn. Siden da har min lille lemur fået noget mere personlighed. Hun er ved at blive godt gammeldags baby-fed. De små tynde ben udvikler måske endda elastikker hvis bare vi giver det en uges tid mere. Tilgengæld har hun allerede fået de vildeste flæskekinder. Hun ser meget nuttet ud lige nu, men jeg kan da godt blive lidt nervøs, hvis de bliver ved med at vokse i samme hast. Gad vist om hun ender med at ligne en bulldog...
onsdag den 24. april 2013
Tillykke
I fredags fyldte bavianen to. Hun fattede lige nøjagtigt ingenting af det, men er allerede meget glad for det briotog, som hun fik af sine forældre.
Desværre betyder en toårs fødselsdag, at man (af årsager som ingen kan forklare, udover "sådan er det bare, og det er ikke os, der laver reglerne") ikke længere må sove udenfor i en barnevogn i vuggestuen, men i stedet skal sove indenfor på en madras på gulvet.
Det havde egentligt ikke betydet det store - i weekenderne tager hun altid sin lur indenfor uden problemer - hvis ikke det var fordi at hendes vuggestue er indrettet på så få kvadratmeter, at de børn, der vågner først ikke kan flyttes særligt langt væk fra de sovende børn. Resultatet er, at min lille syvsover, der plejer at tage små tre timers middagslur de sidste to dage kun har fået en time.
Det er med andre ord en irritabel diva vi har fået med hjem de sidste to dage. Det er virkeligt synd for både hende og os. Jeg er lige på nippet til at finde nogen og skælde ud. For det kan da ikke passe, at min stakkels lille bavian skal have sit liv fucket up bare fordi hun er fyldt to!?
Desværre betyder en toårs fødselsdag, at man (af årsager som ingen kan forklare, udover "sådan er det bare, og det er ikke os, der laver reglerne") ikke længere må sove udenfor i en barnevogn i vuggestuen, men i stedet skal sove indenfor på en madras på gulvet.
Det havde egentligt ikke betydet det store - i weekenderne tager hun altid sin lur indenfor uden problemer - hvis ikke det var fordi at hendes vuggestue er indrettet på så få kvadratmeter, at de børn, der vågner først ikke kan flyttes særligt langt væk fra de sovende børn. Resultatet er, at min lille syvsover, der plejer at tage små tre timers middagslur de sidste to dage kun har fået en time.
Det er med andre ord en irritabel diva vi har fået med hjem de sidste to dage. Det er virkeligt synd for både hende og os. Jeg er lige på nippet til at finde nogen og skælde ud. For det kan da ikke passe, at min stakkels lille bavian skal have sit liv fucket up bare fordi hun er fyldt to!?
fredag den 19. april 2013
Af børn og fulde folk..
Bavianfar: Har du noget i din ble?
Bavianen: Tis!
Bavianfar: Har du andet i din ble?
Bavianen: Syltetøj
Børnelogik når det er bedst
Bavianen: Tis!
Bavianfar: Har du andet i din ble?
Bavianen: Syltetøj
Børnelogik når det er bedst
torsdag den 11. april 2013
Goddag lemur
Hun kom i lørdags. Hun er sød-agtigt eller noget. Hun ligner bavianen så meget at vi simpelthen ikke kan finde ud af at give hende et navn. Hun sover mere om natten nu end mens hun lå i maven (tak og lov!). Hun har det vidst meget godt. Hendes mor er lidt medtaget. Hendes søster synes hun er meget sød, men at forældrene skal prøves af. Hendes far har barsel denne uge - altså kun fra jobbet ikke studiet - så vi nyder timerne sammen.
Fødslen? Jeg synes du skal læse dette indlæg og så vide, at jeg har tænkt mig at tage mig selv på ordet. Hvis ikke man har noget godt at fortælle, så skal man bare holde sin kæft (eller få en tid hos en psykolog).
Fødslen? Jeg synes du skal læse dette indlæg og så vide, at jeg har tænkt mig at tage mig selv på ordet. Hvis ikke man har noget godt at fortælle, så skal man bare holde sin kæft (eller få en tid hos en psykolog).
onsdag den 3. april 2013
Intet nyt er godt nyt
Nogen siger at hvis ikke man har hørt noget skidt, så er alting godt. I lemurens tilfælde er det nok mere sandt at sige, at "intet nyt er intet nyt". For her sker ikke noget. Intet. Nada. Niet. Slet ingen ting.
Terminsdagen kom og gik - ligesom det skete med bavianen...
Bavianen er født 11 dage efter terminen, så det burde jo ikke undre nogen, at lemuren også lader vente på sig.
Nu er sneen snart smeltet, og eftersom hun er bestilt til at være et forårsbarn, tja så er det nok bare det, der er svaret - når den sidste sne er smeltet, så kommer veerne. Måske.
Mens vi venter kan man så passende bage brunsviger, invitere gæster og lave mad til fryseren.
Så det gør jeg...
Terminsdagen kom og gik - ligesom det skete med bavianen...
Bavianen er født 11 dage efter terminen, så det burde jo ikke undre nogen, at lemuren også lader vente på sig.
Nu er sneen snart smeltet, og eftersom hun er bestilt til at være et forårsbarn, tja så er det nok bare det, der er svaret - når den sidste sne er smeltet, så kommer veerne. Måske.
Mens vi venter kan man så passende bage brunsviger, invitere gæster og lave mad til fryseren.
Så det gør jeg...
mandag den 1. april 2013
Glædelig påske
Jeg har fået alt for lidt mælkechokolade denne påske!
Hurra for at den er slut og bavianen i morgen kan afleveres i vuggestuen efter 10 intense dage herhjemme.
Jeg er træt ovenpå konstant bavian-glæde. Hun er det dejligste lille menneske jeg kender, men uha hvor har hun bare mere energi end min hval-krop kan leve op til.
Hurra for at den er slut og bavianen i morgen kan afleveres i vuggestuen efter 10 intense dage herhjemme.
Jeg er træt ovenpå konstant bavian-glæde. Hun er det dejligste lille menneske jeg kender, men uha hvor har hun bare mere energi end min hval-krop kan leve op til.
fredag den 29. marts 2013
Ahrmen altså
Min krop er åbenbart ikke enig med mig i hvor lang tid en graviditet bør vare.
Hvis listen over graviditetsrelaterede gener var lidt kortere, så ville jeg nok også være mere large med ikke at have født endnu (og heller ikke have optræk til at det skulle ske lige foreløbigt).
Desværre har min krop i et eller andet sært anfald af had til mit velbefindende valgt at tilføje den ene iskiasnerve til listen over fucked' up dele af min krop.
Jeg gætter på at det næste punkt bliver den anden iskiasnerve, men man kan jo ikke vide det...
Hvis de der folk, der har nemme graviditeter og synes fødsler er hyggelige lige gider at tage et par stykker for holdet ville jeg være glad. Jeg skal i hvert fald ikke gøre det her igen.
Hvis listen over graviditetsrelaterede gener var lidt kortere, så ville jeg nok også være mere large med ikke at have født endnu (og heller ikke have optræk til at det skulle ske lige foreløbigt).
Desværre har min krop i et eller andet sært anfald af had til mit velbefindende valgt at tilføje den ene iskiasnerve til listen over fucked' up dele af min krop.
Jeg gætter på at det næste punkt bliver den anden iskiasnerve, men man kan jo ikke vide det...
Hvis de der folk, der har nemme graviditeter og synes fødsler er hyggelige lige gider at tage et par stykker for holdet ville jeg være glad. Jeg skal i hvert fald ikke gøre det her igen.
torsdag den 28. marts 2013
Denneher krop er ikke stor nok til to
Vi kæmper om pladsen, og selvom både badevægten og målebåndet er enige om at det er en stor tilbygning så synes lemuren vist alligevel at der er lidt for trangt.
Jeg forsøger at se et halvFULDT glas, og glæder mig over at hun i det mindste angriber opad. Det ville alligevel være værre hvis jeg kom til at gå og p*sse i bukserne end som nu hvor jeg ind imellem kommer til at kaste op ud af det blå, fordi 'nogen' sender karatespark i retningen af mavesækken.
Jeg forsøger at se et halvFULDT glas, og glæder mig over at hun i det mindste angriber opad. Det ville alligevel være værre hvis jeg kom til at gå og p*sse i bukserne end som nu hvor jeg ind imellem kommer til at kaste op ud af det blå, fordi 'nogen' sender karatespark i retningen af mavesækken.
lørdag den 23. marts 2013
Forberedelser
Skulle amningen af lemuren også gå galt, så er vi da i hvert fald klar til at have et flaskebarn denne gang!
Skål!
Mens vi venter på Lemuren, er lørdagen blevet brugt på at hænge gynge op i haven.
I aften skal vi have pizza, og mens vi venter på at ovnen varmer op kan vi lige nå en lille skål.
Bavianen nyder indtil videre påskeferien, og vi andre hænger I for at give hende noget tid, nærhed og opmærksomhed inden Lemurens ankomst sender chokbølger gennem hendes lille faste hverdag.
I aften skal vi have pizza, og mens vi venter på at ovnen varmer op kan vi lige nå en lille skål.
Bavianen nyder indtil videre påskeferien, og vi andre hænger I for at give hende noget tid, nærhed og opmærksomhed inden Lemurens ankomst sender chokbølger gennem hendes lille faste hverdag.
onsdag den 20. marts 2013
Bagning for viderekommende
I dag valgte jeg at brænde al energien af på at hente bavianen lige efter lur og tage hende med hjem og bage pølsehorn og boller.
Bavianen stod på en stol og kiggede med, hun brugte mest af alt hyggestunden på at spise mest muligt af det mel, der var strøet ud over bordet.
Smukt!
Nu efterhæver hele herligheden, og så bliver det spændende om det kan spises!
Bavianen stod på en stol og kiggede med, hun brugte mest af alt hyggestunden på at spise mest muligt af det mel, der var strøet ud over bordet.
Smukt!
Nu efterhæver hele herligheden, og så bliver det spændende om det kan spises!
mandag den 18. marts 2013
Turboweekend
Når man har masser på programmet så flyver tiden.
Weekenden er brugt i Jylland med masser af familiehygge. Det er (nok?!) sidste visit hos svigerforældrene inden 3 snart bliver til 4.
Lørdag var vi inviteret til min fætters kobberbryllup, en dejlig fest med masser af god mad. Bavianen hyggede hos fammo og faffa mens vi var ude.
I dag bliver der lagt puslespil og leget med perler efter alle kunstens regler - fammo holder fridag med bavianen. I eftermiddag har bavianfar et møde i Århus, og i aften går turen tilbage til Slottet. Det glæder jeg mig til.
Ude godt, men hjemme bedst - og desuden er det altså angstprovokerende at være højgravid i en anden landsdel. Selvfølgeligt kan man føde herovre, men det er nu rarest at få lov at føde der hvor man har regnet med.
Weekenden er brugt i Jylland med masser af familiehygge. Det er (nok?!) sidste visit hos svigerforældrene inden 3 snart bliver til 4.
Lørdag var vi inviteret til min fætters kobberbryllup, en dejlig fest med masser af god mad. Bavianen hyggede hos fammo og faffa mens vi var ude.
I dag bliver der lagt puslespil og leget med perler efter alle kunstens regler - fammo holder fridag med bavianen. I eftermiddag har bavianfar et møde i Århus, og i aften går turen tilbage til Slottet. Det glæder jeg mig til.
Ude godt, men hjemme bedst - og desuden er det altså angstprovokerende at være højgravid i en anden landsdel. Selvfølgeligt kan man føde herovre, men det er nu rarest at få lov at føde der hvor man har regnet med.
tirsdag den 12. marts 2013
mandag den 11. marts 2013
Vi vokser og trives
Der er virkeligt intet nyt under solen. Lemuren vokser tilsyneladende efter planen, og selvom hun ikke kan ses, så kan det bestemt ses på mig!
Lige for tiden kører hun samme stil som sin storesøster og ligger og drejer rundt. Bare sådan en gang eller to om dagen - man skulle jo nødigt vide hvor man har hende.
På onsdag har jeg derfor en aftale med fødeafdelingen om at de skal vende hendes hoved nedad og hendes numse op. Altså med mindre hun allerede ligger sådan lige på det tidspunkt vi er der.
Bavianen accepterede først sin skæbne og stak hovedet ned to uger før termin, så at tro at lemuren skulle ligge klar i udgangsposition allerede er åbenbart for meget forlangt. I morgen er der tre uger til termin, og så ville det jo sådan set være normalt at føde.
Der er dog ingen optræk til noget som helst af nogen art. Med de 11 dages overtid sidst in mente er hjemmet sådan set heller ikke klart endnu til at modtage en ny beboer.
Lige for tiden kører hun samme stil som sin storesøster og ligger og drejer rundt. Bare sådan en gang eller to om dagen - man skulle jo nødigt vide hvor man har hende.
På onsdag har jeg derfor en aftale med fødeafdelingen om at de skal vende hendes hoved nedad og hendes numse op. Altså med mindre hun allerede ligger sådan lige på det tidspunkt vi er der.
Bavianen accepterede først sin skæbne og stak hovedet ned to uger før termin, så at tro at lemuren skulle ligge klar i udgangsposition allerede er åbenbart for meget forlangt. I morgen er der tre uger til termin, og så ville det jo sådan set være normalt at føde.
Der er dog ingen optræk til noget som helst af nogen art. Med de 11 dages overtid sidst in mente er hjemmet sådan set heller ikke klart endnu til at modtage en ny beboer.
lørdag den 9. marts 2013
Så det lørdag
Indrømmet, 8.30 er lidt tidligt at være klar til middagslur, men når man vågnede kl 5, var faldet i søvn kl 22ish og derimellem halv-vågnet et hav af gange. Tja, så er det vel okay?
Pyha, det er hårdt at være højgravid, a-menneske og tydeligvis beboet af en b-menneske-baby.
Jeg håber ikke hun fortsætter som natteravn når hun kommer ud (may that day come soon)
Pyha, det er hårdt at være højgravid, a-menneske og tydeligvis beboet af en b-menneske-baby.
Jeg håber ikke hun fortsætter som natteravn når hun kommer ud (may that day come soon)
søndag den 3. marts 2013
Barndomsminder
I mit barndomshjem var penge ikke noget der groede på træerne.
Vi var ikke Lolland-fattige - vi led bestemt ingen nød. Mine forældre havde prioriteret at købe et dejligt lille rækkehus og min mor arbejde 3dage om ugen.
Det betød, at vi fik masser af mor-kærlighed, og knap så mange materielle goder.
Bagerbrød fandtes ikke. Jeg tror ikke mine forældre selv satte særligt pris på det, og med 3 sultne unger ville en omgang rundstykker og wienerbrød hurtigt tage en god bid af madbudgettet. En sjælden gang imellem skete der dog det helt magiske, at min far havde en lille konservesdåse med hjem fra den ugentlige indkøbstur. En lille dåse, der med et enkelt *puf* kunne åbne sig på midten. Ud kom en rulle af dej, der var for-skåret så den nemt kunne deles i 6 trekanter. Hver trekant blev rullet og sat på en bageplade og efter 15 minutter i ovnen var der nybagte croissanter.
Jeg faldt over sådan en lille dåse sidst jeg handlede.
Bavianfar havde aldrig hverken set eller hørt om det, men efter en søndag morgen med latte og croissanter uden at skulle til bageren er hun nu overbevist om at det fortjener en gentagelse (måske især fordi der blev rullet chokolade ind i en af dem)
Bavianen kværnede en hel croissant selv med stort smil og masser af "av av, varm, puste" undervejs.
Vi var ikke Lolland-fattige - vi led bestemt ingen nød. Mine forældre havde prioriteret at købe et dejligt lille rækkehus og min mor arbejde 3dage om ugen.
Det betød, at vi fik masser af mor-kærlighed, og knap så mange materielle goder.
Bagerbrød fandtes ikke. Jeg tror ikke mine forældre selv satte særligt pris på det, og med 3 sultne unger ville en omgang rundstykker og wienerbrød hurtigt tage en god bid af madbudgettet. En sjælden gang imellem skete der dog det helt magiske, at min far havde en lille konservesdåse med hjem fra den ugentlige indkøbstur. En lille dåse, der med et enkelt *puf* kunne åbne sig på midten. Ud kom en rulle af dej, der var for-skåret så den nemt kunne deles i 6 trekanter. Hver trekant blev rullet og sat på en bageplade og efter 15 minutter i ovnen var der nybagte croissanter.
Jeg faldt over sådan en lille dåse sidst jeg handlede.
Bavianfar havde aldrig hverken set eller hørt om det, men efter en søndag morgen med latte og croissanter uden at skulle til bageren er hun nu overbevist om at det fortjener en gentagelse (måske især fordi der blev rullet chokolade ind i en af dem)
Bavianen kværnede en hel croissant selv med stort smil og masser af "av av, varm, puste" undervejs.
fredag den 1. marts 2013
Nemme løsninger - part 2
For nogle uger siden lavede jeg et lille teaser-indlæg om at vi skulle afprøve Aarstidernes måltidskasser.
Sådan en "tryk på en knap så leverer vi alt det du skal bruge for at fodre din familie tre aftener"-kasse
Den var god!
Vi kommer nok til at gøre det igen!
Det var nemt!
Det smagte virkeligt godt!
Det var øko, så jeg havde god samvittighed!
Det var fastfood uden at være dårligt (altså det tog max 30min fra jeg tændte lyset i køkkenet og til jeg kunne sige "værsgod")
Tænker du: "Gad vidst om hun får penge for at skrive det her?" så er svaret: "Næh... Jeg har for få læsere"
Sådan en "tryk på en knap så leverer vi alt det du skal bruge for at fodre din familie tre aftener"-kasse
Den var god!
Vi kommer nok til at gøre det igen!
Det var nemt!
Det smagte virkeligt godt!
Det var øko, så jeg havde god samvittighed!
Det var fastfood uden at være dårligt (altså det tog max 30min fra jeg tændte lyset i køkkenet og til jeg kunne sige "værsgod")
Tænker du: "Gad vidst om hun får penge for at skrive det her?" så er svaret: "Næh... Jeg har for få læsere"
Så hold dog kæft!
...eller gå til psykolog.
Det havde nok været det mest passende svar, men nogen gange er man simpelthen så godt opdraget at man bare bliver siddende på sin lille numse (haha "lille" haha - you wish) og lytter og prøver at lade som om man gerne vil høre. Siger ting som "aha" og andre sære smålyde i håb om at man snart kan slippe fri.
Du kender det måske? Så vidt jeg er orienteret sker det for cirka alle så snart de begynder at se gravide ud (hmm, eller måske kun for alle kvinder, der ser gravide ud).
Jeg var ved frisøren i sidste uge. Det trængte jeg til. Det blev pænt. Konet og praktisk, men pænt. I hvert fald pænere end den høstak jeg kom med.
Tilbage til emnet
Folk der har haft en ubehagelig oplevelse med at føde et barn skal simpelthen holde kæft eller få sig noget terapi. Det er ikke okay at kaste sine ord ud over gravide damer. Og det er faktisk slet ikke okay, at tro, at vi gider høre på jer!
Jeg har selv en ret grim historie jeg kan fortælle, om den gang bavianen ikke blev født, men skåret ud igennem mit maveskind efter 5 døgn med veer... Om hvordan bavianfar næsten besvimede på operationsstuen og 1000 andre rigtigt væmmelige detaljer.
Jeg kan også fortælle historien sådanher: "Vi elsker bavianen, det var en hård fødsel, men hun kom ud og havde det godt, og jeg klarede den også. Alle de jordemødre vi mødte var SÅ søde og tog rigtig godt hånd om os, så vi er helt trygge ved at skulle møde endnu flere jordemødre når lemuren snart kommer"
Hvis nu du var gravid hvilken historie ville du så helst høre? Den med alle de rædsomme detaljer, eller den med "det gik og det skal nok gå igen"?
Måske vil du faktisk, hvis du sådan lige mærker efter, allerhelst være fri for begge historier.
Det sidste er dog tilsyneladende ingen mulighed. Og når frisøren står med saksen faretruende tæt på både ører, halspulsåre, næse og andre ting man gerne vil have med hjem igen, så sker følgende regnestykke åbenbart inde i ens hovede: "Hvis jeg nu bare nøjes med at sige "aha" og ellers sidde stille, så kommer jeg nok uskadt igennem historien om hendes traumatiske fødsel".
Jeg fik mine kropsdele med hjem i et stykke.
Min psyke led heller ikke det store. Man har vel efterhånden set så meget, at en tilfældig frisørs oplevelse ikke kan ryste grundvolden.
Jeg brude virkeligt på en pæn måde have sagt "undskyld, men den historie gør faktisk ikke noget godt for mig. Kunne du måske gemme den til en psykolog (terapeut eller whatever!), for jeg orker ikke at spilde mit gode fødselsmod på at lytte til dig. Slet ikke når jeg bagefter skal betale ved kasse 1 og bare trængte til at sidde med et ugeblad."
Nåmen så det jeg ville sige kan nok koges ned til det her:
Det havde nok været det mest passende svar, men nogen gange er man simpelthen så godt opdraget at man bare bliver siddende på sin lille numse (haha "lille" haha - you wish) og lytter og prøver at lade som om man gerne vil høre. Siger ting som "aha" og andre sære smålyde i håb om at man snart kan slippe fri.
Du kender det måske? Så vidt jeg er orienteret sker det for cirka alle så snart de begynder at se gravide ud (hmm, eller måske kun for alle kvinder, der ser gravide ud).
Jeg var ved frisøren i sidste uge. Det trængte jeg til. Det blev pænt. Konet og praktisk, men pænt. I hvert fald pænere end den høstak jeg kom med.
Tilbage til emnet
Folk der har haft en ubehagelig oplevelse med at føde et barn skal simpelthen holde kæft eller få sig noget terapi. Det er ikke okay at kaste sine ord ud over gravide damer. Og det er faktisk slet ikke okay, at tro, at vi gider høre på jer!
Jeg har selv en ret grim historie jeg kan fortælle, om den gang bavianen ikke blev født, men skåret ud igennem mit maveskind efter 5 døgn med veer... Om hvordan bavianfar næsten besvimede på operationsstuen og 1000 andre rigtigt væmmelige detaljer.
Jeg kan også fortælle historien sådanher: "Vi elsker bavianen, det var en hård fødsel, men hun kom ud og havde det godt, og jeg klarede den også. Alle de jordemødre vi mødte var SÅ søde og tog rigtig godt hånd om os, så vi er helt trygge ved at skulle møde endnu flere jordemødre når lemuren snart kommer"
Hvis nu du var gravid hvilken historie ville du så helst høre? Den med alle de rædsomme detaljer, eller den med "det gik og det skal nok gå igen"?
Måske vil du faktisk, hvis du sådan lige mærker efter, allerhelst være fri for begge historier.
Det sidste er dog tilsyneladende ingen mulighed. Og når frisøren står med saksen faretruende tæt på både ører, halspulsåre, næse og andre ting man gerne vil have med hjem igen, så sker følgende regnestykke åbenbart inde i ens hovede: "Hvis jeg nu bare nøjes med at sige "aha" og ellers sidde stille, så kommer jeg nok uskadt igennem historien om hendes traumatiske fødsel".
Jeg fik mine kropsdele med hjem i et stykke.
Min psyke led heller ikke det store. Man har vel efterhånden set så meget, at en tilfældig frisørs oplevelse ikke kan ryste grundvolden.
Jeg brude virkeligt på en pæn måde have sagt "undskyld, men den historie gør faktisk ikke noget godt for mig. Kunne du måske gemme den til en psykolog (terapeut eller whatever!), for jeg orker ikke at spilde mit gode fødselsmod på at lytte til dig. Slet ikke når jeg bagefter skal betale ved kasse 1 og bare trængte til at sidde med et ugeblad."
Nåmen så det jeg ville sige kan nok koges ned til det her:
Kære medsøster
Hvis du havde en dårlig fødsel, så fortæl om det til en, der ikke er gravid men til gengæld kan hjælpe dig med at få lidt styr på dit eget indre kaos.
Kærlig hilsen
Alle os der snart skal føde
fredag den 8. februar 2013
Moderkærlighed
Jeg har aldrig været i tvivl om at min mor elskede mig.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg elsker min lille bavian.
Sneglcille har begået et indlæg om moderfølelser og om hvornår hun begyndte at elske sin søn. Det kom ikke eksploderende, det øjeblik klister-klumpen blev lagt på hendes mave, men opstod først nogle uger senere.
Det er et meget fint og ærligt indlæg, og kommentar-sporet er helt fyldt med kvinder der siger/skriver/råber "Os' mig!"
Jeg bliver nød til at stemme i. Første gang jeg så bavianen tænkte jeg "Aha. Nåmen det er så dig! og du er så en pige - jamen velkommen til" Jeg var nok rimeligt omtumlet ovenpå et akut kejsersnit og en masse forvirrende følelser der drønede rundt inde i hovedet. I løbet af den første dag opstod der gradvist en følelse af forbundethed med den lille krøllede bavian og et ønske om at passe på hende.
Da hun 5 måneder gammel for første gang grinede til mig, var det den dejligste lille lyd nogensinde. Hun grinede med både øjne, mund og masser af lyd. Lige der - midt på stuegulvet - eksploderede følelserne inde i mig, og jeg vidste, at jeg elskede hende.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg elsker min lille bavian.
Sneglcille har begået et indlæg om moderfølelser og om hvornår hun begyndte at elske sin søn. Det kom ikke eksploderende, det øjeblik klister-klumpen blev lagt på hendes mave, men opstod først nogle uger senere.
Det er et meget fint og ærligt indlæg, og kommentar-sporet er helt fyldt med kvinder der siger/skriver/råber "Os' mig!"
Jeg bliver nød til at stemme i. Første gang jeg så bavianen tænkte jeg "Aha. Nåmen det er så dig! og du er så en pige - jamen velkommen til" Jeg var nok rimeligt omtumlet ovenpå et akut kejsersnit og en masse forvirrende følelser der drønede rundt inde i hovedet. I løbet af den første dag opstod der gradvist en følelse af forbundethed med den lille krøllede bavian og et ønske om at passe på hende.
Da hun 5 måneder gammel for første gang grinede til mig, var det den dejligste lille lyd nogensinde. Hun grinede med både øjne, mund og masser af lyd. Lige der - midt på stuegulvet - eksploderede følelserne inde i mig, og jeg vidste, at jeg elskede hende.
Abonner på:
Opslag (Atom)