Guldkorn

Den store, store bavian på 2,5år kom i dag med et yndigt guldkorn. Hendes far spurgte hende om hun havde noget i bleen.

Hun kigggede lidt skævt op på ham og svarede "disseduun". Vi, der kender hendes særlige dialekt,  ved, at hun fortalte, at der såmænd gemmer sig en tissekone i hendes ble.

Hun er for tiden vældigt optaget af forskellen på drenge og piger, så det var da oplagt at det var det, det handlede om...

Glædeligt gensyn

Hver gang Lemuren går en størrelse op tager jeg en tur i kælderen. 

Det er meget økonomisk at have fået sine børn i samme køn og født i samme måned. Når tøjet passer i størrelsen så passer det også til vejret. 

I kælderen kan jeg så hente en komplet tøjstørrelse og vupti - så er Lemuren igen passende klædt.

For 14 dage siden hentede jeg str 68. Der imellem alt muligt ligegyldigt massefabrikeret tøj og en hel del af min søsters hjemmesyede lå der en ganske særlig sweater.

Den havde sit helt eget indlæg, da den blev pakket ned (og jeg er ikke på fra pc'en, så jeg kan ikke linke).

Det er en lille blå hjemmestrikket sweater som min mor strikkede. 

Jeg græd lidt da jeg så den i tøjposen og jeg græd lidt igen da den blev lagt i skuffen og jeg græd lidt igen i dag, da jeg tog den op af skuffen og gav Lemuren den på.

Jeg bilder mig selv ind, at min mor ikke er så langt væk, når den lille trøje er på min lille pige.

Mmmmm

Vi bestiller ind imellem frugt og grønt hos Aarstiderne. Det er dejligt enkelt at få det leveret til døren, og der er et noget større udvalg af forskellige økologiske grøntsager end hos netto og rema.

Ind imellem betyder det, at der hober sig en slags grøntsager op, som jeg ikke lige ved hvad jeg skal stille op med.

I går besluttede jeg at prøve at komme af med de maaange rødbeder der lå og kiggede på mig i grøntsagsskuffen. Efter flere dage med ovnbagte rodfrugter og råkost af forskellige rodfrugter var der bare stadig omkring trekvart kilo tilbage.

Jeg gik all in på at sylte rødbeder.

Hold nu fest det var enkelt - det kunne jeg måske godt finde på at gøre igen om 100leverpostejsmadder

Efterspil

Det er snart 3 år siden vi blev gift. (Nogen gange tænker jeg, at vi har været sammen uendeligt læng - andre gange, at vi kun lige har lært hinanden at kende).

Det betyder at vi nu har booket et slotsophold til os og en babysitter til ungerne. Gavekortet var en bryllupsgave - med tre års frist for indløsning...

Der er faktisk et gavekort mere, der skal bruges inden 3 år, så vi skal også forbi en vinbutik før november bliver til december.

Vores snarlige bryllupsdag betyder også, at det nu snart er tre år siden min mor døde. (Bryllup og begravelse i samme kirke på under to uger - sorrig og glæde de vandre til hobe.)

Som tiden går, så trænger min søde far mere og mere til at rydde op og ud i sit hjem. Vi har for snart længe siden tømt min mors klædeskab og smykkeskrin. Jeg går ofte med hendes smykker, og er glad for at have hende tæt på mig på den måde.
I går tog vi endnu et kapitel. Min far havde bedt om at få kigget på hendes sy-skab og en del porcelæn.
Det havde vidst taget ca 2 måneder frem i tiden at finde en dato hvor både han, mig og mine to søstre kunne afse nogle timer på samme tid.
Jeg har derfor nu udvidet mit eget syskab betragteligt! Der dukkede en hel del stof op - det meste gik til min ene søster, der helt klart er den, der syr mest. Alligevel blev der også en god portion til mig. Vi kom mange gange forbi rester af stof og måtte stoppe op og sige "kan I huske den bluse hun havde syet i dette stof?"
Min oldemors kaffestel fik jeg også lov at få. Det har mere charme, personlighed og "historiens vingesus" end det er egentligt kønt. Men jeg er glad for at det nu skal hjem til mig og bo - og blive brugt. Min far mente bestemt ikke, at det havde været ude af skabet siden mine oldeforældres hjem blev tømt i 1990.

Hver gang vi tager endnu et nap med at bladre igennem min mors liv, så bliver det så virkeligt at hun ikke er her mere.

Mine to piger skal aldrig lære hende at kende.

Uforståeligt!

Tilbudsjæger

Min netto (jojo, det er min) er begyndt på noget ganske sympatisk. De sætter prisen ned på varer der er tæt på udløbsdatoen.

I dag vil jeg så glæde gemalen med højrebsbøffer når han kommer halvsent hjem fra job.

Ungerne bliver spist af med madder. Bavianen får varm mad i vuggestuen og Lemuren spiser ikke så meget endnu. Så der er ingen grund til dårlig samvittighed over at servere rugbrød

Sofahygge

I dag har lemuren første dag i dagpleje. Altså på papiret.

For vi sidder herhjemme på sofaen med bavianen. Hun har udskiftet vuggestuens skovtur med feber. Øv!

Det har nu engang sin egen charme at bruge dagen på sofaen med netflix/youtube udelukkende efter ønskerne fra en pige på 2,5:

F for får

Ylvis - what does the fox say?

Pingu

Peter Pedal

Jeg håber snart hun er ovenpå igen.

Always look on the bright side of life

Jeg elsker mine piger og det er faktisk både dejligt og hyggeligt at gå hjemme og nusse om dem.

Det lader jeg så lige stå fremme forrest i bevidstheden og skubber helt tilbage at jeg ikke fik det job jeg var til samtale på i går.

Er der mere chokolade?

I virkeligheden

...er hun slet ikkeen lemur. Hun er en festabe!

Hun nægter at sove før kl 22. Og når man kan sende sådan et happy face her kort før kl 21 - tja, så får man altså lov til at være glad i stuen i stedet for vred i sengen.

Hvor er tiden, der tager os?

For tiden sker der uendeligt lidt, og uendeligt meget.

På den private front har der været gang i den - og hvis ikke nogen læste med, så havde jeg nok også skrevet om det. Men der er dele af familielivet, som ikke skal lægges til åben skue for hvemsomhelst, så derfor har der været lidt radio-silence herfra.

I morgen skal jeg ringe til pladsanvisningen og se om jeg kan trylle/tigge/fedte mig til en plads til lemuren et andet sted end det vi har fået tilbudt.
Hun har faktisk fået tilbudt en plads der virker rigtig fin - en venlig dagplejemor, der bor i gåafstand. Vi er bare meget lune på at få en plads til hende i den flerbørnsdagpleje, der ligger en anelse længere væk.
Det bliver spændende om det lykkes - og hvis ikke, så bliver Lemuren sikkert glad for dagplejedamen.

arbejdssuk

Jeg har skrevet om det før - og nu gør jeg det så igen.
Mit arbejdsliv!
... eller nok nærmere manglen på samme.

Jeg har uddannet mig i en branche, hvor jobsene hang på træerne, da jeg begyndte at studere. Da jeg var færdig havde virkeligheden desværre ændret sig, og jeg mødte en benhård mur af lukkede døre da jeg stod med min autorisation i hånden i sommeren 2010.
Et par graviditeter senere er der nu gået mere end 3 år, og jeg kan prale af at have arbejdet 3 måneder som tilkaldevikar og 4 måneder i et "rigtigt" vikariat. (og derudover godt et år helt udenfor min branche - men det er jo ikke noget man bliver lykkelig af).
Mine smagsprøver på yndlingsjobbet har kun bekræftet mig i, at jeg valgte den rigtige uddannelse. For det er jo fedt! Det ER det jeg vil! Det ER det, der giver mig arbejdsglæde. Det er endda noget, som kunderne i butikken har rost mig for at gøre.
Jeg hare lyst til at komme med en lang række af eder og forbandelser over at det skal være så svært at få et job.
Jeg nyder min barsel helt vildt. Den lille lemur (der runder 5! måneder om 3 dage) er virkeligt et livsstykke. Hun smiler og udvikler sig og jeg får lov at opleve det fra første parket - det er SÅ fedt! Alligevel kredser tankerne om hvornår min barsel mon ender, og hvornår jeg mon får et job.
Da jeg gik hjemme med bavianen trængte jeg til at komme igang igen, og da hun var 5½ måned startede jeg op på deltid udenfor min branche for at møde nogle voksne mennesker og føle at jeg havde noget at lave, det gav mig mere tilfredsstillelse end bleer.
Denne gang er jeg VILD med at nusse om min baby. Vi hygger og har det dejligt - og dagene flyver af sted. Alligevel har jeg brugt denne formiddag på at skrive to ansøgninger til  jobs, som jeg faktisk rigtigt gerne vil have - men som starter allerede 1. oktober. Jeg vil faktisk helst ikke være færdig på barsel allerede 1. oktober! Men det er en branche hvor man tager hvad man kan få - hvis man altså overhovedet kan få noget. Så jeg søger og søger, og så må det være op til de højere magter at bestemme hvornår min lille lemur skal overlades til kommunens pasningsmuligheder - hvis altså de højere magter har den venlighed at skænke hende en plads...

Hvis jeg selv skulle bestemme, så fik jeg en fast stilling fra 1. januar. Ain't gonna happen...

Dagens oplevelse i barselsland

Lemuren har fødder - og de er utroligt spændende

Lemur på tur

Lillesøster og jeg er for tiden på børneafdelingen. I søndags fik hun høj feber og vagtlægen indlagde hende.

Dommen lød på blærebetændelse og kuren er antibiotika i drop.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange de har stukket i hendes lille krop. Hun kunne virkeligt ikke lide det!

Alligevel har min lille, milde, glade pige også stukket hovedet frem ind imellem og sendt store smil til både sygeplejersker, læger og besøgende familiemedlemmer

Hun har også brugt en del tid på at undersøge om droppet mon kan spises

Storesøster har været forbi og hilse på: "lillesøster har av, av. Hun er på sygehuset for at blive rask. Vanten hjælper hende med at blive rask." Information i børnehøjde

Personligt har jeg nydt den fantastiske sygehuskost. Jeg har fx fået "udefinerbart svinekød" til aftensmad en af dagene

Heldigvis er hun i bedring og snart er vi forhåbentligt hjemme igen.

Jamen altså

Prøv lige og se hvor meget dejlighed jeg kravler i seng til!

Mmmmmm

Jeg kan blive helt ør af lykke. Tænk at jeg har været så velsignet at blive mor til det smukkeste lille væsen. Jeg elsker at kravle i seng om aftenen vel vidende at vi skal putte hele natten.

Hun har allerede været her i mere end 4 måneder og mit moderhjerte er ved at sprænges af kærlighed. 

Sundhedsplejersken var forbi i dag og kigge på hende og jeg kan nu prale af at være mor til 6240g og 63cm rendyrket nuttethed

Og til sidst et billede fra i dag - jeg kom lige til at gå amok i striber

Lykken er at vågne op ved siden af denne lille glade skabningen...

...eneste minus er at kl kun er 6.30 og hun lugter lidt af tis

Vær beredt

Min svigerfamilie har en fast tilbagevendende tradition. Hver andet år inviterer mine svigerforældre deres 5 (fem!) børn med påhæng og afkom på sommerferie. For to år siden var det en meget lille bavian, der var med og for fire år siden var bavianfar afsted alene og drømte om måske at have en kæreste at tage med næste gang. (Jojo, ægteskab, 2 børn, hus og bil på under 4 år...)

En af mit livs hidtil pinligste oplevelser udspandt sig på ferien for to år siden. En eftermiddag tog alle på tur - undtagen min svoger (bavianfars storesøsters mand) og jeg, der var "alene hjemme" i hver sin ende af huset. Vi trængte begge to til at hvile ørerne. Den skønne frieftermiddag bliver desværre ødelagt af at jeg opdager at tante rød er kommet på besøg. Det er mere end et år siden sidst (graviditet om amning...) og jeg bliver ganske enkelt taget på sengen. Jeg har intet, INTET, ud over toiletpapir at klare mig med. Ikke ligefrem en ønskværdig situation. Jeg trækker vejret dybt et par gange og finder så min sviger - får selvfølgeligt vækket ham fra en lur GREAT! - og spørger om hans kone mon tilfældigvis har en eller anden form for kvindeprodukt med, der kan afværge det røde havs raseren af mine bukser. Han fremtryller et bind fra konens taske, jeg takker og fordufter hurtigt.
Et enkelt bind er jo ikke nok til en hel periode, så jeg ringer til bavianfar. Forklarer kort situationen og beder om at han lige diskret handler lidt for mig nu han alligevel er ude. Det viser sig så at hele svigerfamilien tager i butik sammen - der skulle handles ind til aftensmad. 

Hvad der videre sker har bavianfar forklaret, det lykkes ham ikke at snige sig bort fra følget, til gengæld ved alle bagefter, at jeg har fået min normale cyklus tilbage.

Nogle informationer skal bare helst ikke deles med 16årige generte lillebrødre....

I år har jeg pakket nogle kvindeprodukter selv, og om 2 år har jeg ikke lige født, så der vil jeg gerne være drøet cirkus foruden.

God sommer 😊

Av av

Lemuren blev vaccineret i dag.

Det føles rimeligt ondt at holde hende fast mens sygeplejersken stikker i først det ene og sådet andet lår.
Nogen gange er smerter faktisk værd at udholde fordi man får et udbytte, der er indsatsen værd. Og jeg er da glad for at jeg lever i en tid hvor sygdomme ikke slår børn ihjel jævnligt - altså i Danmark. Det er bare svært at sidde med en lille feberhed datter i armene og vide at det er min skyld at hun er skidt. For jeg kan ikke ligefrem forklare hende at det er til hendes eget bedste

Nye forståelser

Som barn forstod jeg ikke min fars besættelse af "sin egen seng". Det var et udtryk man hørte ham sige ofte når ferier nærmede sig deres afslutning. Nogen gange sagde han endda "sin egen seng med sin egen kone". 

Jeg elskede bare at være ude og rejse (uanset om det var besøg hos mormor og morfar i Jylland eller Afrika). Jeg syntes egentligt det var underligt at min far ikke bare nød ferien og var ked af at skulle hjem - sådan havde jeg det jo selv.

I dag er vi kommet hjem fra en uges fantastisk campingferie. Men to voksne og en baby (der øver sig på at trille i søvne) er bare for mange mennesker til en 120cm bred seng i en campingvogn.

I løbet af ugen (og det HAR altså været en ualmindeligt god tur!) har jeg taget mig selv i at tænke "det skal blive godt at komme hjem i sin egen seng". 

Man er vel først rigtig voksen når man virkeligt forstår sine forældre

Barselsløjer

Lemuren elsker når jeg synger for hende - og hvis jeg nusser hendes mave imens, så får jeg det ene store smil efter det andet.

Det betyder at jeg kommer laaaangt omkring i mit repetoire.

Jeg kunne godt bruge at kunne endnu flere sange. En normal synge-session består af følgende numre:

Du må få min sofacykel når jeg dør

Hot (Nik og Jay)

Jesu lille lam jeg er

Der sad to katte på et bord

Kald det kærlighed

En elefant kom marcherende

Ingen er så tryg i fare

Hvem skabte stjernerne

Hvis du ser en krokodille i dit badekar

Nu er klokken blevet mange (Trolderik)

Det' mig der står herude og banker på

Hvad synger I for/med jeres unger?

Goddag derude

Ser mine kinder store ud i denneher bluse?