torsdag den 13. december 2012

youtube from hell

Hjemme hos os er der to dage om ugen hvor bavianfar arbejder sent. Så hver eneste tirsdag og onsdag er jeg super-mor, (ikke at forveksle med superheltemor, hende kan jeg slet ikke hamle op med - 4 børn! What!) der henter bavianen i vuggestuen, får hende med hjem, får hende fodret, får leget med hende, får hende puttet og falder selv død om i sofaen.

I går bestod "lege"-delen i, at hun gerne ville se videoer på youtube. Det er noget bavianfar har lært hende. I starten var det nemt nok, hun ville gerne se Pingu og det kan hendes mor også lige holde ud, men så en dag blev hun vist små videoer med katte og hunde og nu er det det eneste hun gider se. Hun kommer løbende og råber "jauw jauw" (ja vi er ikke nået til at "mi-av" har to stavelser) og så ved man godt at man ikke kan finde en video hurtigt nok.
I går blev konceptet udviddet. Hver gang en video var færdig, valgte hun fra listen med relaterede videoer hvad vi så skulle se.

Jeg kan oplyse, at der er tre meget uskyldige børne-videoer fra at teletubbies danser og til  nedenstående video (bare rolig, den tager kun 1 minut)


Jeg er slet ikke i tvivl om at den video er skyld i, at jeg i nat har drømt at jeg gentagne gange skulle fiske bavianen op af et toilet fyldt med lort og putte hende i bad.

Det er godt der er en uge til næste gang jeg skal have bavianen alene - og at der derefter er et par ugers juleferie på bavianfars arbejdsliv.


1 kommentar:

  1. Kig forbi min blog :D
    og deltag i min give-away

    Du kan vinde et ur fra Dyrberg/Kern til værdi a' 1000,-

    http://www.fashionbysterup.dk/2012/11/give-away-3.html

    SvarSlet