Er det normalt?

Bavianfar og jeg har efterhånden været sammen længe nok til, at jeg uden at tøve må sige, at jeg kan se et mønster.

Vi går til lægen  - sammen. 

Nu er jeg i virkeligheden ikke så erfaren udi kunsten "parforhold". Jeg har haft lidt småtterier før jeg mødte bavianfar, men det er så også det.

Indtil videre, har jeg primært været til lægen med noget, der har handlet om graviditet - og så har det da givet meget god mening at tage sæddonoren med.
Når bavainfar indimellem har brokket sig længe nok over en eller anden skavank at det er lykkedes mig at få ham til at bestille en tid hos lægen, ja så tager jeg som regel med.

Jeg vil tro det er fordi jeg ikke synes han er god nok til at referere hvad lægen sagde.

Nu når jeg tænker over det, så synes jeg aldrig rigtigt man ser ægtepar i venteværelset, som regel er det folk der er der alene, eller forældre, der er der med deres børn (eller børn, der er der med deres forældre)

Gadvidst om man burde give sin mand lidt løsere tøjler...

Virkeligt, sommer!?

Tror lige jeg bliver siddende lidt i bilen og venter inden jeg drøner ind i dagplejen efter bavianen

Spændende nyheder

Som jeg måske har nævnt(?) har bavianfar, bavianen og jeg længe drømt om at få lidt flere kvadratmeter at sprede vores ting ud over. Ja faktisk, så tror jeg, at grunden til at bavianen stadig ikke går uden støtte kan findes i, at der intet sted i vores lejlighed er behov for at slippe et eller andet møbel for at komme frem. 

For en måneds tid siden skrev vi under på at købe 128kvm fantastisk villalejlighed i Vanløse. 
Vi har længe talt om, at vi ville have et nyt hjem, der var stort nok til at vi ikke behøvede at flytte på grund af pladsmangel, såfremt bavianen skulle få sig et par søskende.
Denne beslutning betyder, at vi nu skal til at bo i et hjem med stue og fire (4!) værelser. Vi kunne selvfølgeligt brede os ud over alle rummene med et soveværelse, et bavianværelse, et kontor og et gæsteværelse. Men! Vi har jo grundlæggende ikke brug for al den plads. Så nu har vi driblet en aftale på plads med en boligløs ven. Hun flytter ind og skal være en del af vores familie på ubestemt tid. Detaljerne er ikke driblet på plads endnu (hun bor og arbejder pt i udlandet), men det bliver noget i retningen af at vi laver mad sammen for det meste, hun hjælper nogen gange med babysitning, til gengæld er vores bil til låns når den alligevel bare står i carporten.

Jeg tror på det bliver rigtig godt. Det er nok utraditionelt med en familie med tre voksne og et barn. Jeg har gode forhåbninger om at det bliver en succes :-)

Kom1. oktober, kom snart!

Sommerferie aaaah

Jeg har nydt de sidste 1½ uge, hvor regnen har pisset ned vejret har været dejligt svalt og passet godt til bavianens had til solhatten.


I lørdags startede jeg op på arbejde igen, og nu skal jeg indhente de forsømte timer. Jeg har ikke haft ferie, det var bare fridage i sammenhæng, så nu skal der høvles nogle af alle de timer jeg skylder af.
Det er faktisk helt OK - for jeg nyder mit job. Ja, jeg elsker det faktisk.

Det er så fedt at arbejde med mennesker der er på grænsen af deres formåen, og så få dem heppet og motiveret igennem.  Og hvor er det fantastisk at nusse og holde det ene nyfødte barn efter det andet - skønt!

Livet er smukt.

Jeg gruer for hvad der skal ske efter 1. september, når mit vikariat i yndlingsjobbet udløber.
 -men det skal jeg nok ikke spekulere for meget over.

Om kærlighed og barndom

Da jeg var barn tænkte jeg tit på mit bryllup. Mest kredsede tankerne om om to ting - ingen af dem var manden(!)
Kjolen og buketten.

Buketten skulle være røde roser og hvidt brudeslør. Hvor den idé kom fra ved jeg ikke, men sådan skulle det bare være - punktum!
Det blev ikke sådan...
(og hvis sandheden skal frem, var jeg måske endda en lille smule overrasket og skuffet - som om en lille del af mig slet ikke forstod at man kunne kalde andet for en "brudebuket")

I dag tog bavianfar mig med ind i en blomsterbutik og sagde: "hvad vil du have?"
Så nu står en variation over temaet "ægte brudebuket" på mit sofabord. Den er smuk!
Jeg føler mig elsket

Status

Jeg tror det er en blanding af stress og ferie-modus. Jeg blogger ikke så hyppigt lige nu, for hverdagen løber af sted med lige så høj fart som hele tiden - kroppen derimod kalder på ferie, og tempoet er så småt ved at blive skruet ned. I uge 29 skal vi på camping og jeg glæder mig :-) Vi er af sted med både en del venner og Bavianfars familie. Vi var også afsted sidste år, der fejerede Bavianen sin "3 måneders fødselsdag". Hun klarede det godt selvom det øsede ned, så jeg håber også at hun i år klarer det med et smil.

Glædelig sommer

Så bliver bavianen forsøgt puttet mens vi griller i den lokale park med en flok gode venner

Skt Hans

Det meste af Danmark brugte aftenen i går på at blive våd og kold. At stirre på et sørgeligt bål hvor flammerne knap kan få fat pga regn er vist en ganske kendt dansk tradition.

Vi havde faktisk ingen planer i år - dagene flyver af sted pga mine mange arbejdstimer, og vi havde ikke lige fået tænkt over det, førend det pludseligt var dagen før dagen (før dagen du ved...).
Det endte med at bavianfar mod alle odds fandt en babysitter (ja, jeg forstår det heller ikke! Men hun skulle læse til eksamen, og det ville hun da gerne gøre i vores stue mens bavianen sov), og så lå verden jo åben for vores fødder.
Vi tog i biografen og bagefter ud og få en cocktail. Det var hyggeligt! Vi var 8 mennesker i biografen - jeg gætter på at salen kunne rumme 200. "A Dangerous Method". En besynderlig film - men ganske god. Derefter var vi så de eneste gæster på en cocktailbar - ret hyggeligt at sidde i en sofa og hyggesnakke og kigge ud på folk der gik forbi.

Alt i alt en god - men meget utraditionel fejring af Johannes Døbers fødsel.

Dagens grin

Jeg bliver nød til at dele en hjemmeside
Ja det er skørt
Ja det er underligt
Ja jeg griner stadig
Dyremishandling? arh vel - ovre hos superheltemor stjæler de dyrenes mad...

Hvad man lover må man holde

Dengang bavianen trådte ind på scenen gav jeg mig selv et løft. Jeg ville aldrig (ALDRIG!) blive en af de der mødre, der lavede facebook-opdateringer om sit barns afføring. Det skulle mine "læsere" (eller hvad man nu kalder facebook crowd'en) bare ikke udsættes for.

Jeg har stadig ikke brudt det løfte (som heldigvis ikke omfatter denne blog), men det har været en større udfordring de seneste 5 dage, hvor bavianen 2 (to!) gange er blevet overladt til babysittere - så mor og far selv kunne restituere lidt - i den tro, at hun nu var færdig med det der maskingevær-skidning.
Siden jeg hentede hende i dagpleje (2 timer og tre kvarter) er det lykkedes hende at lave tre blefulde i varierende konsistens fra rask til "så'n lidt sygt-agtigt"

Flashback

Så blev det alligevel sådan, at min friweekend er gået op i bræk-/skidesyge. Baivanen har brækket sig siden torsdag og haft diarre siden fredag. Jeg selv har kastet op et par gange her til morgen, men er 7-9-13 ikke udsat for mere end det (endnu!)

Da jeg ventede bavianen havde jeg kvalme i 7½ måned (fra 6. graviditetsuge og til hun kom ud). Jeg kastede op frem til 7. måned og var i en laaang periode i væsketerapi på hospitalet for ikke at blive alt for dehydreret (læs: 2 liter vand i drop 3 gange om ugen).
I dag har virkeligt været en flashback til de mange måneder jeg bare lå i sengen og ikke orkede noget som helst andet end at løbe ud på badeværelset og hilse på Ulrik. Jeg har måttet rose bavianfar for hans store og tunge indsats i alle de mange måneder hvor han sørgede for ALT - inklusive at holde mig oprejst under bruseren, så jeg kunne komme i bad - og putte shampoo i mit hår, fordi mine arme ikke havde kræfter til at blive løftet så højt.
Det var en rigtig nederen graviditet. Det sidste døgn har været en reminder om, at jeg vidst ikke er klar til at vove pelsen og blive gravid igen - i hvert fald ikke endnu.

Jeg gruer lidt for fremtiden

Forleden dag faldt jeg over en lille historie hos Maren.

Den beskriver en periode i min barndom, som jeg husker tydeligt. Det var den periode hvor mor ikke orkede at lege med mig særligt længe af gangen. Jeg forstod det ikke dengang, men nu forstår jeg - og jeg gruer for at bavianen en dag når til den fase.

Er det et hint?

For en time siden fyldte jeg indkøbskurven i H&M's webshop - det var længe siden sidst, så jeg måtte gerne :-)
Så længe siden, at sidst jeg handlede der, købte jeg ventetøj...

Jeg kunne ikke huske min adgangskode, så jeg bad systemet om at sende en ny kode til min email.

...den er stadig ikke kommet.

5.33

Tidspunktet bavianen syntes vi skulle op IGEN i dag.
Ajajajajajaj lyder det nede fra tremmesengen. Nogen gange følger der en bizar form for fodmassage med (ja vi bor så småt at tremmesengen og ægtesengen mødes i en sær symbiose).

Vi har været oppe i under en time, og det er allerede lykkedes bavianen at spise et halvt stykke chokoladekage, der lå på en tallerken på sofabordet... Man burde måske blive bedre til at rydde op efter sine gæster før sengetid. På den anden side har det høj prioritet at udnytte barnets sovende timer til selv at få lukket øjnenenene.

Søndag morgen

Jeg kan lige præcis klemmes ind under bavianens juniordyne - og her har jeg siddet alt for længe.
Vi er rykket ind i stuen så bavianfar kan sove lidt mere...

Hvor er morgen-børne-tv dog elendigt!

Hvorfor?

Jeg forstår altså ikke de der kugleforklæder, som taxachauffører tit sidder på.
Hvad gør de godt for? Røvmassage?

Så der EM!

Bavianen ligger i sofaen med en flaske vand og en dyne og putter hos bavianfar, der ser EM.
Jeg er blevet bekræftet i, at Polen er grimt efter at have set åbningsceremonien - jamen altså. Folk dansede rundt med badehætter på... Det giver jo ikke mening

Godt det snart er september, så det der sommer-sports-hysteri er overstået :-)

WTF?

Ja det er en voldsom overskrift.
Men den passer til dette indlæg om en meget voldsom oplevelse.

Jeg meldte mig syg i morges pga dundrende hovedpine. Bavianen stod op kl 5.30 og dansede, klappede (helst på sine forældre) og larmede.
Jeg er stadig helt brugt selvom bavianfar forbarmede sig over mit hovede og tog hende med ind i stuen henad kl 7 så jeg kunne få et hvil.

Bedst som jeg troede at dagen var ved at blive bedre og hovedpinen ved at lette har jeg nu fuldstændigt som et lyn fra en klar himmel fået fejet benene væk under mig.

Følgende sker:
"1 ulæst mail"
mig: klik
mail: Jeg har fået motorcykelkørekort. kh far

Jamen! Hvad?
Jeg forstår det slet ikke - det er jo simpelthen så dumt. "Hej jeg snupper en midtlivskrise som 60årig med ung kæreste og nu også license to get killed in traffic"


Jeg ved hvad mor synes om det... she is not amused.
Og jeg kan ikke engang tillade mig at ringe til hendes bedste veninde og få lidt luft for mine tanker, hun mistede sin mor i går og det sætter jo min fars kørekort ganske meget ned i prioritet.

 Nej, nej, nej hvor er jeg træt af at han er blevet et helt andet menneske efter min mors død

Jeg er det lykkeligste menneske

Bavianfar har passet den lille brøleabe her til morgen så jeg har fået lov til at sove.
Og nu har jeg fået serveret en friskbagt (og hjemmebagt!) grovbirkes og en kop te.

Livet er fyldt med små bobler af lykke som jeg skal huske at stoppe op og nyde :-)

Fredagshygge

Bavianfar er ude efter sushi :-)