torsdag den 30. januar 2014

Børn og fulde folk

Jeg har i dag haft sådan et af de der øjeblikke, hvor sandheden bliver serveret helt uden omsvøb.

"Dine bryster hikker" sagde bavianen til mig. Jo tak, jeg gynger åbenbart med hele overkroppen når jeg har hikke.

Børn altså :-)

torsdag den 23. januar 2014

Hverdagen ruller lige så stille derudaf. Bavianen tager i vuggestue, Lemuren er ind imellem i dagpleje og gemalen passer sit studie. Jeg selv holder sammen på hjemmet og familien og bruger i øjeblikket alt for lidt tid på at sove om natten.
Lemuren er flyttet over i sin egen seng, og det har hun faktisk klaret nogenlunde. Hun er efterhånden blevet rimeligt ok til at falde i søvn kl 19 og ikke kræve et babs at falde i søvn på. Til gengæld er hun utroligt glad for at blive ammet adskillige gange i løbet af natten. Nu hvor hun ligger i en helt anden seng skal jeg vågne ganske meget for at klare den lille sag (før lå hun og puttede i min armhule), så vi er begyndt på en nedtrapning på antallet af nat-måltider. En vigtig men hård kamp. Jeg håber vi vinder! (gerne snart)

Der er faktisk utroligt lidt at fortælle om dagliglivet og derfor utroligt få indlæg på bloggen. For helt ærligt, hvad vil I vide om at jeg ordner vasketøj? Eller om at jeg fik suppe til aftensmad i går? Nej vel...

Jeg suger den sidste nydelse ud af barslen og ser med glæde og bæven frem til at starte arbejde om 5 uger.


onsdag den 22. januar 2014

Hvabeha'r?

Mig: Hvad skal der ske i skolen i dag? (nej jeg er åbenbart ikke typen der kalder det "på studiet")
Bavianfar: Der kommer en gæstelærer og fortæller om Hizb ut tharir
Bavianen: Hårbørste?
Mig: Nej, far sagde ikke hårbørste, far sagde Hizb ut tharir.
Bavianen: Butik?
Mig: Nej, far sagde ikke butik, far sagde Hizb ut tharir. Det er en slags klub. Jeg tror ikke du har hørt om den før
Bavianen: ...?...


tirsdag den 14. januar 2014

lørdag den 11. januar 2014

Goddag lørdag

Det småregner og er sådan lidt nederen efterårsagtigt udenfor vinduet. Hvad gør man så en hel lang lørdag med to der gerne vil underholdes? (Og to, der helst vil sidde under dynen med en kop i hånden og noget godt på tv...)

Vi tager i zoo. Det var godtnok også aktiviteten sidste lørdag, men pyt - vi har årskort, så det koster kun en kop kaffe og så kan man smutte hjem igen når det bliver for koldt og vådt

God lørdag

Sidste uge hos girafferne

fredag den 10. januar 2014

Intet nyt under solen

For et år siden fortalte jeg en lille munter historie om  Bavianens fascination af toilettet og dertil relaterede aktiviteter. Hendes trang til at komme med mig derud og hendes evne til at råbe "tis" - ofte! Lidt for ofte...

Tænk engang at et helt år kan gå - ja hun har næsten fordoblet sin alder - og stadig er tis det vildeste emne. Den eneste udvikling der er sket er, at hun er blevet mere raffineret i sit sprogbrug. Nu er det en lille abekat, der står udenfor toiletdøren og råber af mig: "mig skylle dit tis ud, mor!" i et utroligt bestemt tonefald.

onsdag den 8. januar 2014

Dagens grin

Herhjemme bliver der leget gemmeleg til den store guldmedalje.
Bavianen er omtrent lige så god til at gemme sig som børnene på dette link

Det giver anledning til mange smil hos både mig og gemalen.

2014 here we go

Så er den første uge af det nye år gået. Jeg er ikke rigtigt typen, der laver nytårsforsætter. Hvis du har læst med i noget tid vil du nok tænke "jamen du havde da en hel liste for 2013!" Og ja, det havde jeg da, men skal vi lige kigge på den så?


- Føde et barn, helst au naturel og uden for mange sting bagefter (undskyld til eventuelle mænd der måtte være kommet forbi bloggen)
- Cykle mere end i 2012 (jeg har cyklet mindre end 5 gange det sidste år, så det går nok)
- Elske mine børn lidt mere for hver gang de smiler og griner
- Få billeder på væggene i stuen
- Stoppe med at kaste op jævnligt
- Lade være med at blive gravid igen
- Drikke noget mere te
- Nyde min barsel
- Stresse mindre over ikke at have fast arbejde
- Købe en ny telefon
- Få vokset ben jævnligt
- Undgå sukat (føj for helvede)
- Købe en altankasse (og muligvis også plante noget i den, men det er ikke så vigtigt)
- Se noget mere til alle de gode mennesker i mit liv (læs: drikke mig fuld - jævnligt)

-Sådan så den ud. Og jeg må sige, at det faktisk gik rimeligt godt. Jeg fik født et barn - men ikke ligefrem  som jeg helst ville (og hvis man har en robust sjæl og ikke selv er gravid! kan man læse om det her)

-Jeg fik IKKE cyklet, nu har jeg faktisk ikke engang en cykel længere... Måske 2014 bliver bedre?
-Jeg har helt klart elsket børnene lidt mere for hver dag, der er gået.
-Der er kommet masser af billeder op at hænge, og Slottet føles slet ikke så meget som "ny bolig" længere, nu er det efterhånden bare "hjem"
-Jeg er stoppet med det der "opkast"
-Jeg er IKKE gravid - halleluja!
-Jeg har drukket masser af te
-Min barsel har været dejlig, jeg har hygget mig meget med både Lemuren, Bavianen og mødregruppen.
-Jeg har stresset rigtigt meget over ikke at have et job, men jeg rundede 2013 af med at få et (jojo den er god nok - fra 1. marts er jeg at finde ude i virkeligheden)
-Jeg har købt en ny telefon - engang i juni var det vist. Den har et godt kamera og det bliver brugt!
-Benene blev vokset 1 gang i 2013, så det kan man vist ikke kalde jævnligt, men jeg kom da igang igen
-Ingen sukat blev det til - og det nytårsforsæt tror jeg vi napper i 2014 også!
-Der er altankasse!
-Jeg har ammet hele vejen indtil nytårsaften og har derfor ikke rigtigt drukket mig fuld jævnligt - 2 gange er det blevet til, og "snaldret" er nok et bedre ord for det der skete :-) (Og ja, begge gange har været med efterfølgende udmalkning og alt det der, jeg er ikke typen, der serverer promillemælk for Lemuren)
-Mit bonus-forsæt om at veje mindre ved udgangen af 2013 end ved indgangen fik jeg også holdt, og det forsæt ryger også på listen for 2014.


Hvad vil jeg gerne opnå i 2014?

- Elske mine børn lidt mere for hver dag, der går
- Være god mod andre og især mig selv
- Nyde resten af min barsel
- Ikke blive gravid
- Drikke noget mere asti
- At hele familien sover igennem på regelmæssig basis
- Veje mindre når året slutter end da det startede
- Grine
- Elske
- Leve
- Håbe
- Drømme

Så kan det nye år bare komme an :-)





søndag den 5. januar 2014

Farvel

Så blev størrelse 62 solgt. Den går videre til et godt sted - men det er sandeligt vemodigt at sige farvel til alt det fine tøj som mine piger har haft på.

torsdag den 19. december 2013

Glædelig jul

Jeg har fundet ja-hatten frem og er begyndt at pakke til 6 dages juleferie hos svigerfamilien.

Vi ses på den anden side (og måske en hel del undervejs, who knows?)

onsdag den 11. december 2013

lørdag den 7. december 2013

Glædelig jul

Så fik jeg skrevet endnu et kapitel i juleføljetonen.
Klejner

Jeg giver den åbenbart gas i år. 
Julepynten blev hængt op ultimo november
Der er skrabejulekalendre til både flotfyt og jeg selv
Der er bagt to slags pebernødder (almindelige og med lakrids - namnam)
Nu er der så også klejner. En del af julegaverne er ordnet.

Og så er det endda kun d. 7. det går virkeligt friskt for sig i år

fredag den 6. december 2013

Hvornår bliver man rigtig voksen

Er det egentligt meningen at man skal få en følelse af voksenhed inden i sig?

Hvornår kommer den?

Nu er jeg sidst i tyverne, har passeret min 3års bryllupsdag (og fået et kursus i kommunikation for par af mine svigerforældre!? Øh, tak. #erdetethint?), har 2(!) børn, en stationcar OG et huslån.
Jeg begynder at have svært ved at se hvordan jeg skulle blive mere voksen, jeg føler mig bare stadig mest 'ung' eller hvad søren det nu kaldes, når man har lyst til at drikke en halv flaske asti og være fjollet

søndag den 1. december 2013

Glædelig advent

Så blev adventskransen (nejnej gran er overvurderet) tændt herhjemme.
Når bavianen vågner fra middagsluren tager vi ud til moster og bager julesmåkager

fredag den 29. november 2013

Wruummm

For tiden har jeg den der følelse af at livet drøner af sted i overhalingsbanen og jeg selv bare forsøger at hænge på.
Lemuren vokser med syvmileskridt, bavianen har smidt bleen - og erklæret at hun hedder Flemming(!) eller Pippi.
Bavianfar er i gang med sin sidste praktikperiode. Der er gået 6 uger nu og heldigvis er der kun 1 tilbage. Til sommer bliver han færdig som det der "lærer". Han er rigtig glad for faget og praktikken, men det trækker tænder ud at være så meget alene med de små abekatte. Praktikpladsen ligger en time hjemmefra, så de tre dage om ugen hvor mødetiden har heddet kl 8 har jeg dårligt nok haft øjne når han rullede.
Mind mig om at sende nogle flere skulderklap til enlige mødre!


tirsdag den 26. november 2013

hvis...

...jeg havde haft en æbleskivepande, så havde jeg bagt æbleskiver.

I stedet sidder jeg med benene oppe og nyder at begge de to syge abekatte sover på samme tid

tirsdag den 19. november 2013

Goddag tirsdag

Lemuren og jeg har været nede og krydse. Valgbolcherne er åbnebart sparet væk - mit indre barn er skuffet, #farvelfærd.

Vi har også rundet Rema, nu er der handlet ind til dagens projekter: sylte græskar, koge æblegrød og bage pølsehorn. Jeg er spændt på hvor meget jeg når!

mandag den 18. november 2013

Goddag november, farvel november

Der er sådan et eller andet morsomt digt om at året har 16 måneder - de fem af dem er november.

Men jeg skal da love for at november er fløjet af sted i år. Nu er vi godt halvvejs, i overmorgen har jeg fødselsdag og derefter skal der pyntes op til jul tror jeg.

Farvel november.

Har det ikke kun lige været den 1.?

torsdag den 14. november 2013

Enlig mor

Denne uge byder på 4 aftner som enlig mor til 2. Det er sandeligt hårdt! 

Jeg glæder mig meget til 1/2 hvor bavianfar stopper på sit nuværende arbejde med de mange skæve arbejdstider.

I går aftes forsøgte jeg at overgå Jamie Oliver. Han kører en programserie hvor han laver sund aftensmad på et kvarter. I dag lavede jeg god mad på 17 minutter OG passede to unger imens.
Det ville være et spændende - og mere realistisk - scenarie, som de klart burde lave til et tvprogram.

Dagens ingredienser:


Undervejs:


17 minutter senere:

søndag den 10. november 2013

Mortens aften

 Anden er sat i ovnen

Rødkålen er snittet og kogt 
(Intet foto)

Jeg er alene hjemme med pigerne, og mens den lille er i gang med tredje time af sin middagslur, så hænger jeg ud på sofaen med den store og smølferne (møffer som hun kalder dem)

Jeg spiller russisk roulette med mine bukser. Bavianen smed nemlig bleen i fredags og har indtil videre haft to uheld i dag.