Godmorgen verden

Nordhavn st kl 7.24

tanke # 6

Arbejdsløshed har gjort mig til en bedre løgner. Jeg er nu i stand til at forklare hvorfor hvilket som helst job er mit drømmejob...

Vi prøver nye ting

Se mig, jeg blogger fra telefonen...

Nåja, og bavianen prøver at smage chokolade (succes!)

Aaaaargh

Hvordan sælger man sig selv til en grønlandsk arbejdsgiver?

Er det en fordel at skrive: "Jeg er ligeglad med hvor i verden jeg er, bare jeg får lov at være jordemoder - så pyt med sne is" eller måske "I sne og slud - skal ungen ud (og jeg vil gerne gribe)"

Tips modtages med kyshånd :-)

Om gode minder ... og dårlig te

Jeg er tedrikker, inkarneret tedrikker - Tedrikker!

Det kunne derfor ikke undre nogen, der kender mig, at jeg på min første date med bavianens far bestilte en chai latte.
Det var en ret god date. Jeg husker mange små detaljer. Fx hvilket bord vi sad ved, hvad for noget tøj jeg havde på, at han kom kun i skjorteærmer(!) i januar måned hvor sneen føg om ørene på os..., at han var meeeeeget pæn at se på og så at jeg bestilte chai latte.

Efter noget tid på café en fredag aften, sådan lidt halvsent var der efterhånden så meget larm, at vi dårligt nok kunne høre hinanden. Det endte faktisk med at bavianfar inviterede sig selv hjem til mig (han boede selv ca 3 timers kørsel væk - så det havde være rimeligt freaky at invitere mig med hjem til ham). And the rest is history.

I går var bavianfar, bavianen, min søster og hendes spritnye kæreste på selvsamme café. (For at måde spritnye kæreste, tjekke ham ud, give point og derefter aflevere dommen over ham til søster). Jeg bestilte en chai latte.

...Det var den dårligste kop tår chai jeg nogensinde i mit liv har fået serveret et sted hvor man skulle betale for det. (Søster bestilte også en - hendes reaktion var præcis den samme)

Det er så nu man spørger sig selv: Har de på knap 2 år mistet evnen til at lave anstændig te, eller var jeg bare så interesseret i bavianfar fra første blik, at jeg slet ikke ænsede hvor elendig den te var?

The answer is blowin' in the wind

Tanke #5

Hvis bavianens mest anvendte lyd er "uiiiii wiiiii uiii uiiii" har hun så en karriere som curlingkaptajn foran sig?

Så er jeg på vej tilbage til livet...

...vi har fået en dagplejeplads til bavianen - den passer godt til mit nye job

Om livet

I fredags var det 10 måneder siden min mor døde.
I dag mødte jeg min fars "nye" kæreste... (gåseøjne fordi de faktisk har været sammen i mere end 7 (syv!) måneder)

By the way...

... fik jeg nævnt, at jeg er startet på nyt job? Har fået en umanerlig fin titel: studentermedhjælper. Nøj hvor er jeg glad for at putte den på mit CV!

Hmm

Det var jo egentligt ikke meningen, at det her nødvendigvis skulle ende med at være en blog om min desperate jagt på et job indenfor min uddannelse. Men (der er altid et men) eftersom jeg ikke fik det job jeg skrev om for nylig (ja jeg har godt nok ikke hørt noget, men samtalerne var i fredags, så de er nok bare lidt sløve med at sende deres "vi har valgt en anden, fuck dig og hav et godt liv"-brev)har jeg nu planer om at søge et andet job, som ligger ca 3500km herfra. SUK! Tænk engang, at man sidder her og tygger på hvordan man lige sælger sin ubændige trang til at flytte så langt væk fra alt og alle.

Er alle mænd sådan her

-Det har taget tre uger at finde nøglerne til min cykel, efter han lånte den... (vores lillebitte 2værelses er en form for bermudatrekant, hvor alt kan forsvinde)
-Beskidte underbukser placeres naturligvis på gulvet indtil man næste morgen alligevel ikke lige får taget sig sammen til at putte dem i vasketøjskurven
-Hvis man skal lægge noget på plads, kan det placeres på en hvilken som helst tom hylde/skuffe - også selvom det hører hjemme et andet sted

Hvordan overlever man at bo sammen med en ustruktureret mand?

Hvem skal man bolle for at få et job?

Ja jeg gad godt vide det. Jeg er bare bange for, at uanset hvor lidt kræsen jeg er, så kommer det ikke til at lykkes.
Det er kvinder, der sidder på magten til at ansætte mig indenfor mit fag, og jeg tror i grunden ikke, der er nogen af dem, der både er lesbiske og desuden også interesseret i at få et knald af en, der ikke aner en dyt om pige-på-pige.
Når nu min faglige kunne og min vindende personlighed desværre til fulde bliver opvejet af min manglende erfaring, så er der nok desværre kun tilbage at spørge; er der nogen, der mangler en piccoline, pædagogmedhjælper, studentermedhjælper, opvasker, gadefejer, hjemmehjælper, kaffe-laver eller andet som ikke kræver en særlig uddannelse?

Tanke #4

Ih hvor er det altså dejligt, at alle ministrene har fået lige præcis det ministerium som de aller-aller-allermest har drømt om

Dårlig mor?

Mon ikke alle mødre ind imellem spørger sig selv om, om de klarer opgaven godt nok...

Nu har jeg så igen fået en grund til at stille mig selv det spørgsmål. Jeg har skrevet en jobansøgning til et job i den anden ende af landet. Bavianen er kun godt 5 måneder, og får jeg jobbet skal jeg ret snart i en periode bo meget langt væk fra hende, indtil vi får ordnet det sådan at far + bavian kan flytte med.

Må en mor godt det?

Drømmeland

En sjælden gang imellem er jeg så priviligeret, at jeg sover længe nok, til at nå at drømme! I nat var sådan en af de nætter.
Min underbevidsthed takkede for pusterummet ved at sætte en drøm på, der handlede om at Pia Kjærsgård havde fået farvet håret mørkebrunt.

Er der nogen, der vil forære mig et nyt liv?

Strikkeprojekter

Før jeg blev mor strikkede jeg rigtig, rigtig, rigtig meget. Nu er der ikke så meget tid til den slags, for bavianen vil gerne aktiveres - hele tiden :-)
Men, de sidste to aftener har jeg kastet mig ud i en lille enkel kreation, som skal gives i barselsgave til min venindes baby, der dukkede op i slutningen af august. Det er en pathat - og den kan ses her. Min version har fået en lidt for mørk vorte, men man har jo kun de rester man har...

Barselssysler

Man ved man er blevet sådan rigtig voksen, når det obligatoriske årskort til tivoli (læs: fredagsrock i læssevis) er blevet erstattet af et årskort til ZOO. Der er rovdyr-fodring hver dag kl 13, så hvis der er noget spændende på programmet, og der i øvrigt bliver lovet tørvejr (for jeg gider bare ikke det der med regntøj, selvom haven er nærmest mennesketom), så ryger bavianen i barnevognen og så trasker vi derop.
I dag var vi de eneste, der så de brune bjørne blive fodret. Det forstår jeg i øvrigt godt at man ikke gider se flere gange, for der blev bare lagt nogle kæmpe kødklodser ud og så listede bjørnene ud og spiste dem - ingen historier om noget som helst.
I eftermiddag bager vi pølsehorn - de var så stor en succes i sidste uge, og når røremaskinen alligevel skal producere en tærtedej til aftensmaden, så kan man jo lige så godt udnytte at man har fundet grejet frem og grisset det til!

Ammehjerne vig bort

Hvis man kender mig, så ved man, at jeg er en form for elefant (bevares, der er stadig noget graviditetsflæsk, men det er ikke det jeg tænker på). En af den slags sære mennesker, der lagrer information. Al information. Som i; alle samtaler, begivenheder, nyhedsoverskrifter, diskussioner. Kort sagt: Alles! Jeg vinder som regel i trivial pursuit og jeg kan ofte sige "kan du huske dengang, vi..." og opdage at jeg er den eneste, der kan huske det.
Nåmen det er slut nu. I dag glemte jeg to (2!) planer. Først, at jeg havde lovet at tage med manden på arbejde, så han kunne vise bavianen frem, og bruge hende som eksempel (de skulle tale om skabelsen i børneklubben) og bagefter, at vi skulle ud og se på en lejlighed, som vi havde fået tilbudt at leje.

I morges troede jeg, at dagens eneste opgave var at handle. Nu sidder jeg her 14 timer senere med benene oppe og sved på panden, og er først lige blevet færdig med aftensmaden.

Er der nogen, der har set min hukommelse? Jeg er ikke så god til de dage hvor livet laver overraskelsesangreb på mig.

Wow for en uge

Jeg ved ikke helt hvor den er blevet af... (utroligt, at høre sig selv sige det, når man egentligt bare tuller rundt herhjemme på barsel!)
Der er åbenbart nok at se til, selvom dagene ofte kryber af sted som snegle (altså lige pånær når bavianen sover). Weekenden var en tur til Billund med hele min udvidede familie (alle min morfars efterkommere med påhæng - og naturligvis også the grand old man himself (90 år!)). Søndag kom vi i tanke om at ingen af os havde planer før 15.30 mandag, så vi kunne da lige så godt lige "smutte" en tur til Randers og hilse på mandens farmor (blodpropramt plejehjemsbeboer, så det er jo med at besøge hende mens tid er). Så overnattede vi hos nogle gode venner, for der er altså grænser for hvor mange bilture man kan udsætte bavianen for på en dag. Hjem med færgen mandag formiddag, og så startede ugen ellers igen. Nu er det tirsdag og dagens programpunkt er, at få handlet ind til de næste dage...
Se mig, jeg smutter i netto - og det er IKKE mandag!

Bagebavianen

At være mor indebærer, at man igen oplever verden for første gang. Bavianen har i dag siddet på min mave i sin bæresele og fulgt med i at røremaskinen lavede mælk, smør, gær og mel om til dej. Hendes store øjne kiggede og kiggede og kiggede på krogen, der kørte rundt i cirkler og forvandlede kaos til en lækker, spændstig, lysebrun masse, der snart bliver til pølsehorn.

Det bringer minder frem, minder om at stå på en stol, eller sidde på køkkenbordet og observere dejkrogen i min mors røremaskine. At se røremaskinen danse, når den kørte i høj fart (mor holdt altid fast i den, inden den dansede ud over kanten af køkkenbordet). Det er nok et af mine tydeligste barndomsminder om min mor - hende i køkkenet, mig der hjælper. Livet var meget enkelt og smukt dengang ens største overvejelser gik på "skal vi lege hos dig eller mig efter skole" :-)

Smukt er det, at netop røremaskinen er en bryllupsgave fra mine forældre. Mor mente at det var netop den bryllupsgave hun selv havde brugt oftest, og derfor skulle vi have en. Den står lige der i hjørnet af køkkenet og minder mig om hendes betænksomhed hver gang jeg ser den.