Tiden flyver

I dag er det tre år siden jeg stod i snevejr foran en café på Vesterbro og tænkte: "Hvis ikke han er kommet om 5 minutter, så tager jeg altså hjem... Idiot..."

...han kom!

Nemme løsninger

Her på slottet gør vi alvor af at spise økologisk. Sådan en skøn kombination af at passe på jordens ressource, føle at vi ikke hælder alt for mange pesticider og andet udefinerbart i bavianen og hinanden og så også lidt dyrevelfærd.
Bavianfar begyndte først på det trip da han blev familiefar, men jeg har længe prioriteret i den grad min økonomi har tilladt det at give et par kroner mere hist og pist for at få øko i kurven.
Vi har længe købt frugt og grønt hos Aarstiderne. For jeg synes hurtigt, vi når til et mætningspunkt af de 4 forskellige slags øko-grøntsager der kan fås i netto. Ja kartofler og gulerødder er da lækkert - men variation, det er det de unge vil have :-)

For tiden har vi et presset liv med min slatne graviditet kombineret med vinter-sygdom til alle og så bavianfars praktikperiode oveni (han har 17 timers arbejde og 17 timers praktik og en hel del timers læsning og opgaveskrivning ved siden af hver uge). Så i den kommende uge prøver vi noget nyt. Jeg har lige lagt en ordre ind på en "måltidskasse". Så i morgen kommer der en lille mand (nej jeg har aldrig mødt ham) og stiller en kasse som ikke bare indeholder grøntsager og frugt, men simpelthen ingredienser til en hel gang aftensmad til hele vores lille familie 3 gange. Jeg håber på det bliver rigtig godt - det bliver i hvert fald spændende at prøve.
Måske bliver det en vane? Jeg tror i hvert fald vi kommer til at få lyst til at gøre noget tilsvarende i nogle uger efter Lemuren er født (må den dag komme snart).

Jeg er meget spændt på om den nemme løsning viser sig at være nem eller besværlig, og om det virkeligt letter vores hverdag

To be continued...

Intet nyt under solen

For at gøre elendigheden total, er vi ikke rigtigt blevet raskere, til gengæld har jeg fået noget maveinfluenza og bavianen har vundet sig en øjenbetændelse.
Så bavianfar er på vej på døgnapoteket efter nogle øjendråber (godt man har bil!) og så handler han ind til chokolademousse og tunmousse på vejen hjem...
Det er vi nogen, der virkeligt har trængt til at få længe!

Glædelig søndag - må den kommende uge bringe sundhed og velvære til alle på Slottet

host host

nu hoster jeg også.

Bavianen hoster stadig... og har feber... og snotter... det er faktisk ret ulækkert at være den, der har til opgave at tørre det væk.

Jeg tror jeg har feber men jeg tør ikke tjekke det. Hvis først man ved at man har feber, så er man jo rigtigt syg. Når man er rigtig syg skal man passes, og det er der altså ikke lige mulighed for at jeg kan blive.
Så jeg tør ikke tage min temperatur før bavianen er i bedring...

Måske vi bliver raske en gang til foråret?

Fredage på slottet

I går var det fredag. Selvom jeg jo ikke ligefrem har forskel på hverdag og weekender for tiden, så er der alligevel noget ved fredag aften, der kræver at man hygger sig lidt ekstra.

Bavianfar og jeg tog en god snak om eftermiddagen og blev enige om, at eftersom feber-bavian (ja hvorfor tror du der har været stille på bloggen...!?) alligevel ikke havde appetit var der ikke grund til at diske op med familie-aftensmad til hendes spisetid.
En kritisk gennemgang af vores samlede energireserver betød at vi aftale en plan, der ikke involverede madlavning og efterfølgende oprydning i køkkenet. Bavianfar tog ned på den lokale mexicanske restaurant og hentede takeout (så har det sted også fået et flueben på listen over lokale mad-pushere vi har besøgttilt fra). Det smagte godt. Der var nok til at vi blev mætte. Det var ikke for dyrt. Win-win.

Bavian-barnet dejsede om med sut og dyne i sin lille seng med feberhed pande efter at have kigget skeptisk på maden. Hun spiste 1½ skefuld af noget havregrød, men det der mexicanske var ikke interessant.

Vi tændte op i brændeovnen og satte en film på tv'et.

Hvor var det skønt at have en fredag aften puttet ind til bavianfar mens filmen trillede over skærmen og der røg en djævlehue over strikkepindene.

Hvad har de gang i?

Bavianen har fået urimeligt meget duplo til jul (bevares, hun havde ønsket sig det og vi er glade!)
Men hvad er der lige sket for alle de psykedeliske farver der er dukket op siden jeg var barn?

Så lad da vær'

Bavianens yndlingsord er 'tis'. Hvis nogen bare nærmer sig døren til badeværelset peger hun og råber tis. Hvis man ikke lige får låst døren kan man være helt sikker på at hun kommer løbende og vil kigge på - og meget gerne hjælpe med at tage papir af rullen.

Nogle dage glæder man sig derfor over dette syn

Det er nemlig en bavian der forsøger at komme ind og se mor tisse, men en mor, der har husket at få sat krogen på...

Man skal glæde sig over de små ting

De fleste uheld i hjemmet sker i køkkenet

...bagefter spiser man dem.

Sådan sagde min far jævnligt da jeg var barn. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor det var HAM, der sagde det. Han lavede aldrig mad (undtagen hvis en prins blev gift, men det er en anden historie). Jeg ved i grunden heller ikke hvordan min mor tog det - det var hende, der lavede maden.
Sætningen er bare blevet hængende, og jeg skal lige love for at den kom op til overfladen i går.

Bavianen og jeg var alene hjemme (bavianfar arbejder ikke bare sent, men ekstra-sent den første tirsdag i måneden). Jeg tænkte noget overskudsagtigt i retningen af: "Vi skal da have grøntsagssuppe". Dels fordi vi ikke altid får nok grøntsager, dels fordi det plejer at smage fint og dels fordi man kan lave det inden man henter i vuggestuen, så skal det bare blendes og varmes inden man kan spise - nemt nemt når man er alene.

Så i går kastede jeg mig over noget med løg og gulerødder og en stor gryde. Problemet viste sig dog ved tilsmagningen. De der gulerødder var pænt meget sødere end jeg synes de plejer at være... Det endte med sådan en sær orange mos der smagte lidt sødt og lidt af løg. Ikke sindssygt lækkert. Pyt, bavianen opdagede ikke at det smagte sært, hun spiste det bare. Jeg lokkede også med at putte oliven i :-) Det kan vi begge ret godt lide.

Så var det ligepludseligt at sætningen om at spise de hjemlige ulykker passede meget godt. For helt ærligt, sødlig orange suppe med oliven til?! Nej vel...

Graviditets-blues

Jeg synes det er hårdt at være gravid. Det er vist ingen hemmelighed. Min krop er heller ikke ligefrem fantastisk god til at være det, med opkastninger i månedsvis og derefter bækkensmerter.

Så med andre ord trænger jeg til at gøre noget godt for mig selv. Jeg er ikke spor mobil, jeg kan nogle gange lokkes et lille stykke væk - men kun hvis der er p-pladser lige ved døren.

Så hvem kan anbefale en frisør i (nærheden af) Vanløse. Ikke en der snakker for meget eller giver mig en klipning, der kræver tid ved spejlet hver dag. Hverken mit hår eller min hovedfacon (eller whatever de klipper ud fra) er særligt besværlig, men mit moderhjerte gider ikke fyldes med parfumeret shampoo og foreslås hårfarvning når nu der ligger en ny lille verdensborger og bliver udsat for alle kemikalierne.

Hjælp mig :-)

Januar

Det er den store slankemåned ovenpå decembers udskejelser. Det er der da i hvert fald mange, der mener.
Herhjemme er motivationen på et meget lavt niveau. Selvom der måske nok røg lige lovligt mange småkager ind hen over julen, så er det ekstremt demotiverende at forsøge sig ud i noget "sund livsstil," når det er den sidste tredjedel af graviditeten, der ligger lige foran en og griner.

Uanset hvor mange grøntsager og hvor lidt chokolade jeg spiser, så kommer badevægten ikke til at give mig det der kick, der får mig til at fortsætte. Det bedste i verden, når man er i gang med at tænke over hvad der kommer i munden, er at få et skulderklap af badevægten.
Når man er gravid sker det ikke.
Det største skulderklap lyder: "Du vejer kun lidt mere end sidst. ELEFANT!" Suk.

Lige for tiden råber baby på noget så latterligt som sovs. Ikke bare lidt tomatsovs eller noget i den dur, nej bernaise, eller noget andet på en basis af smør og fløde. Helst piskefløde. Og så nogle dejlige kartofler at øse det ud over.

Det er skidt!

Så hvis jeg ikke skal ende på +absurd mange kilo (ligesom sidst) så skal jeg seriøst snart igang med at gro en selvdisciplin. Øv.

Hvad der sker når to trætte diskuterer navne

Mig: Hvad med Bodil? Det er da egentligt meget sødt.

Bavianfar: Bodil er en med gråt hår (tænkepause) eller en på hjul og med snabel

Bavianfar: Hvad med en neger?

Mig: En neger? Det er vidst lidt for sent jeg tror hun bliver hvid

Bavianfar: Nej, ikke neger; Linnea?

Mig: Nå, jeg var sikker på du sagde "en neger"...


Så det blev så heller ikke i går aftes vi kom nærmere på hvad lillesøster skal hedde.

Man skal huske at passe på sig selv

...så i dag tager Bavainfar og jeg af sted på en lille kærestetur med 2 overnatninger hinsidan. Et lille spa-hotel af en art i Skåne, som jeg forhåbentligt kan give gode anmeldelser bagefter.
Bavianen bliver passet herhjemme i abegrotten af sin moster og hendes morfar har meddelt at han agter at besøge hende lørdag formiddag præcis som han så ofte gør... Jeg tror hun får sig et par herlige dage.

Personligt glæder jeg mig til at koble af, ligge i blød OG til en omgang massage. Det kan kun blive godt.

God weekend derude

Nytårsforsæt

Der er så mange ting jeg kunne slå mig selv i hovedet over. Det virker bare så latterligt at gøre det fordi det er 1. januar i morgen.

Det eneste i mit liv, der minder om et nytårsforsæt er følgende regnestykke: Der er (ca.) 14 graviditetsuger tilbage. Da jeg ventede bavianen tog jeg et kilo på om ugen(!) fra nu af. Der er kun 9kg til min vægt er trecifret. Det må ikke ske.
Så hvis vi skulle kalde det et nytårsforsæt (men vi kunne også kalde det et gravditetsforsæt eller sundhedsforsæt) så ville det være noget i retningen af: "Ikke tage mere end 9 kg på inden ægget skal lægges". Derudover kunne jeg fristes til at tilføje "ikke veje mere end jeg gør nu til næste nytår" - for det er ligesom et overskueligt mål.

Jeg synes bare ikke det er så festligt med de der regler for hvad der partout skal ændres - og som alligevel ikke bliver ændret i længere tid end et par uger - højest.
I år vil jeg derfor lave en liste over seriøse nytårsforsæt som jeg har planer om at nå:

- Føde et barn, helst au naturel og uden for mange sting bagefter (undskyld til eventuelle mænd der måtte være kommet forbi bloggen)
- Cykle mere end i 2012 (jeg har cyklet mindre end 5 gange det sidste år, så det går nok)
- Elske mine børn lidt mere for hver gang de smiler og griner
- Få billeder på væggene i stuen
- Stoppe med at kaste op jævnligt
- Lade være med at blive gravid igen
- Drikke noget mere te
- Nyde min barsel
- Stresse mindre over ikke at have fast arbejde
- Købe en ny telefon
- Få vokset ben jævnligt
- Undgå sukat (føj for helvede)
- Købe en altankasse (og muligvis også plante noget i den, men det er ikke så vigtigt)
- Se noget mere til alle de gode mennesker i mit liv (læs: drikke mig fuld - jævnligt)

Ja, det var så 14 ting som jeg har tænkt mig at arbejde i retningen af (15 hvis det der vægt-halløj tælles med).
Skulle der være nogen, der har lyst til at gætte på hvad der lykkes, ja så er man velkommen i kommentarfeltet inden 15. januar 2013. Den der har flest rigtige når 2013 er omme får en præmie af en art (Nej jeg ved da ikke hvad, der er jo et helt år til!?)

Blogger til salg

Kære verden derude

Jeg VIL have denneher

Det er pusletasken GANLY af mærket ByStroom. Farven jeg har forelsket mig i er "mocha" men en anden farve kunne nu også sagtens gå.
Så kære ByStroom eller andre forhandlere. Mangler I en blogger til at anmelde den for jer? Så vil jeg i hvert fald gerne kunne skrive et sponsoreret indlæg om den. Bavianen er stadig i pusletaske-alderen og den lille Lemur dukker også snart op med krav til bleer, gylpeklude og andre små gaver.

Happy newyears Sophie-duck

Det bedste ved nytårsaften er at gense 90 års fødselsdag... Eller noget.

Jeg har aldrig været den store fan af nytår. Sneglcille beskriver faktisk rigtigt fint hvordan jeg har det her.
For mange forventninger der ikke bliver indfriet. Og hvad er der dog blevet af Søren Pind reglen? Ingen tør sige jatak til en fest af frygt for at de så går glip af en bedre fest. Christ altså.

Jeg kunne godt lide det da jeg var barn. Min familie var altid sammen med en anden familie med jævnaldrende børn. Vi fik god mad, spillede spil og legede. Så nytårstalen og 90års fødselsdag. Fik lov til at gå sent i seng. Næste morgen var der så god morgenmad og så kørte vi hjem.

Det var tider.

I år havde jeg faktisk glædet mig, For en gangs skyld var det lykkedes at ramme en aftale som jeg virkeligt havde lyst til at være med til. (Bavianfar kan godt lide abefester. Me - not so much). Vi skulle ud til et vennepar med to unger - en som bavianen og en på 2 måneder. Så 2 gange alko-frie damer og 2 gange små piger der skal puttes. Maden er bestilt udefra (en lækker 3-retters der bare skal varmes og rettes an). Nåmen de ringede i går. Hele familien er møg-syge. Mindstemanden er endda indlagt på en børneafdeling et sted i Jylland, for det var der de holdt jul. De tror ikke engang de kommer hjem på denne side af nytår, og hvis de gør så smitter de stadig.

Det er selvfølgeligt dem, der har det værst. Men jeg er godt nok også rimeligt nederen over at min fest forsvandt. Så nu står den på lækker 3retters 2 dage i træk og en nytårsaften hjemme på sofaen.

Bedre held næste år

Så er julen landet

Efter to intensive fødselsdags-dage skifter vi nu et ger op og går i julestemning...

Efter devisen om at det er det man spiser mellem nytår og jul (og ikke det man spiser mellem jul og nytår) der er årsag til ens overvægt har jeg startet dagen med at spise et stykke lagkage. Jeg var sulten. Der var ikke noget jeg havde lyst til, køleskabet lugtede underligt og så også lidt klamt ud (sådan er det altid når jeg er gravid). Men på altanen stod en halv lagkage fra i går, som ingen jo alligevel får spist nu her i alt juleriet.
Så har man også prøvet at starte julen på den måde.

Glædelig jul derude! Jeg håber jeres flæskesteg får sprød svær, jeres gaver har byttemærker og at julefreden når at sænke sig inden nytårsskytset begynder at brage

Julemarathon

Puha, man skal godt nok løbe stærkt for at følge med for tiden.

Bavianfars forældre foretog en fejl-beregning for knap 28 år siden. Det betyder, at vi hvert år for tid og evighed skal opleve en lille ekstra dosis julestress fordi bavianfar har fødselsdag lillejuleaften. Suk!
Han skal jo fejres! Han er nemlig den dejligste mand i mit liv (sorry dad) og har fortjent et ordentligt skrald af en fødselsdag selvom det ikke harmonerer vildt godt med tidsplanen.

Det mest problematiske er egentligt, at alle dem han kunne have lyst til at invitere allerede er rejst på juleferie, har en familietradition de skal til eller bare er bagstive fra en julefrokost...

Så i år kiggede vi i kalenderen og blev enige om, at der måske kom flere hvis festen var 22. december i stedet for d. 23...
Hvad jeg ikke lige havde gennemskuet er, at vi nu får 15 venner til brunch lørdag, at der kommer familie til kaffe søndag hvorefter Bavianen bliver passet og ham den gamle og jeg så skal ud om aftenen og at vi så derefter skal holde juleaften mandag. Jeg kan godt få lidt julestress ved tanken.

Lige nu er bavianfar sendt i netto og irma med en indkøbsseddel så lang som den kinesiske mur. Der er tre arrangementer der skal handles til - og derudover vil vi jo også gerne have mad når der ikke er gæster.

Den tredje and er selvfølgeligt for stor til at kunne være i kulegrillen og vores lille komfur kan kun tage to ænder ad gangen. Så jeg skal også lige lave tredjeanden søndag formiddag inden vi får gæster - mens jeg er alene med bavianen fordi bavianfar selvfølgeligt lige skal lidt på arbejde søndag formiddag (Gud kalder).

Jeg har komponeret et stramt skema over hvad der skal laves hvornår for at vi kan nå både at få skrællet og kogt de små kartofler til brunede og de 117 andre ting der hører sig til for at det kan blive en rigtig jul. Heldigvis kommer min ene søster med rødkålen, og min anden søster tager risalamanden med, så det er to ting på listen der allerede har flueben.

Jeg glæder mig allerede til 1. juledag, hvor vi har sagt nejtak til et familiearrangement og bare skal sidde herhjemme og spise andeskrog og lege med bavianens julegaver


... nåja og så er det da bare pisseirriterende at de julegaver jeg har bestilt på nettet 4. december og som havde en uges leveringstid stadig ikke er kommet og firmaets kundeservice ikke er til at råbe op - nogen får vist først deres gave efter jul. Suk!

My life as a babycarrier

...okay denneher blog har indtil videre handlet meget lidt om den lillesøster, der har meldt sin ankomst 2. april.

Men de sidste par uger er der sket noget forunderligt - og en anelse foruroligende. Jeg har opdaget noget nyt. Altså du synes nok ikke det er nyhed, men for mig er det nærmest revolutionerende. Eftersom jeg er gravid, er det naturligvis en ny fødevare jeg har opdaget. Om jeg begriber at det ikke er et element i madpyramiden. Jeg har opdaget sovs.
Jamen det lyder jo banalt, jeg kan godt selv høre det. Du ved det nok ikke, men jeg er vokset op i et meget "2100 Spelt"-agtigt hjem, selvom spelt-bølgen ikke var startet endnu i midt80-erne, så var min mor en form for pioner. Hjemmebagt brød - altid. Ingen parfumestoffer, ingen ekstra fedt, økologi frem for alt, lokale fødevarer, så verden blev skånet for at fragte lam fra New Zealand og til vores middagsbord. Ingen make-up. Kød altid med lavest muligt fedtprocent. Ingen raffineret sukker.
Jeg var hende den lille pige til børnefødselsdagene, der spiste slik indtil jeg kastede op. Jamen det var jo slik! Man anede ikke hvornår man ville få chancen næste gang...
Nåmen som du kan tænke dig, så var det ret logisk i mit barndomshjem at sovs ikke var en del af madpyramiden, for sovs fandtes ganske enkelt ikke. Det blev tiet ihjel. Det var et bevidst valg fra min mors side - det er der ingen tvivl om.

Men sovs er jo lækkert.
Man kan putte det på kartofler!
Man kan putte det på ris!
Man kan også hælde det ud over sådan nogle kartoffelskiver der har været i ovnen!
Man kan putte det rundt om frisk pasta!

Der findes mange slags:
Bernaise, hollandaise, sådan noget tomatagtigt steak-sovs (tror jeg der stod på pakken), champignon, whiskey. Uh, jeg kan mærke, at jeg kan blive ved.

Okay, jeg holder bare her, ikke?!

Lad os bare sige, at vi får en del kartofler for tiden - og både bavian og gemal er helt med på det. Badevægten spørger vi ikke til råds...

Om minder

En iskold vinteraften for to år siden, der afrundede en dag fuld af solskin ud over fin hvid sne, trak min mor vejret for sidste gang og sagde farvel til sin plagede krop, livet og alle os der elskede hende.

Det føles både som en evighed siden, og som om det var i går.

Udsigten var fantastisk smuk fra 17. etage på Herlev Hospital. Jeg husker hvordan solnedgangen farvede alting lyserødt, der var sne på veje og hustage så langt øjet rakte.

3 dage senere sagde vi farvel på kirkegården. I dag tager vi derud og siger hej.

youtube from hell

Hjemme hos os er der to dage om ugen hvor bavianfar arbejder sent. Så hver eneste tirsdag og onsdag er jeg super-mor, (ikke at forveksle med superheltemor, hende kan jeg slet ikke hamle op med - 4 børn! What!) der henter bavianen i vuggestuen, får hende med hjem, får hende fodret, får leget med hende, får hende puttet og falder selv død om i sofaen.

I går bestod "lege"-delen i, at hun gerne ville se videoer på youtube. Det er noget bavianfar har lært hende. I starten var det nemt nok, hun ville gerne se Pingu og det kan hendes mor også lige holde ud, men så en dag blev hun vist små videoer med katte og hunde og nu er det det eneste hun gider se. Hun kommer løbende og råber "jauw jauw" (ja vi er ikke nået til at "mi-av" har to stavelser) og så ved man godt at man ikke kan finde en video hurtigt nok.
I går blev konceptet udviddet. Hver gang en video var færdig, valgte hun fra listen med relaterede videoer hvad vi så skulle se.

Jeg kan oplyse, at der er tre meget uskyldige børne-videoer fra at teletubbies danser og til  nedenstående video (bare rolig, den tager kun 1 minut)

Jeg er slet ikke i tvivl om at den video er skyld i, at jeg i nat har drømt at jeg gentagne gange skulle fiske bavianen op af et toilet fyldt med lort og putte hende i bad.

Det er godt der er en uge til næste gang jeg skal have bavianen alene - og at der derefter er et par ugers juleferie på bavianfars arbejdsliv.