Nytårsforsæt

Der er så mange ting jeg kunne slå mig selv i hovedet over. Det virker bare så latterligt at gøre det fordi det er 1. januar i morgen.

Det eneste i mit liv, der minder om et nytårsforsæt er følgende regnestykke: Der er (ca.) 14 graviditetsuger tilbage. Da jeg ventede bavianen tog jeg et kilo på om ugen(!) fra nu af. Der er kun 9kg til min vægt er trecifret. Det må ikke ske.
Så hvis vi skulle kalde det et nytårsforsæt (men vi kunne også kalde det et gravditetsforsæt eller sundhedsforsæt) så ville det være noget i retningen af: "Ikke tage mere end 9 kg på inden ægget skal lægges". Derudover kunne jeg fristes til at tilføje "ikke veje mere end jeg gør nu til næste nytår" - for det er ligesom et overskueligt mål.

Jeg synes bare ikke det er så festligt med de der regler for hvad der partout skal ændres - og som alligevel ikke bliver ændret i længere tid end et par uger - højest.
I år vil jeg derfor lave en liste over seriøse nytårsforsæt som jeg har planer om at nå:

- Føde et barn, helst au naturel og uden for mange sting bagefter (undskyld til eventuelle mænd der måtte være kommet forbi bloggen)
- Cykle mere end i 2012 (jeg har cyklet mindre end 5 gange det sidste år, så det går nok)
- Elske mine børn lidt mere for hver gang de smiler og griner
- Få billeder på væggene i stuen
- Stoppe med at kaste op jævnligt
- Lade være med at blive gravid igen
- Drikke noget mere te
- Nyde min barsel
- Stresse mindre over ikke at have fast arbejde
- Købe en ny telefon
- Få vokset ben jævnligt
- Undgå sukat (føj for helvede)
- Købe en altankasse (og muligvis også plante noget i den, men det er ikke så vigtigt)
- Se noget mere til alle de gode mennesker i mit liv (læs: drikke mig fuld - jævnligt)

Ja, det var så 14 ting som jeg har tænkt mig at arbejde i retningen af (15 hvis det der vægt-halløj tælles med).
Skulle der være nogen, der har lyst til at gætte på hvad der lykkes, ja så er man velkommen i kommentarfeltet inden 15. januar 2013. Den der har flest rigtige når 2013 er omme får en præmie af en art (Nej jeg ved da ikke hvad, der er jo et helt år til!?)

Blogger til salg

Kære verden derude

Jeg VIL have denneher

Det er pusletasken GANLY af mærket ByStroom. Farven jeg har forelsket mig i er "mocha" men en anden farve kunne nu også sagtens gå.
Så kære ByStroom eller andre forhandlere. Mangler I en blogger til at anmelde den for jer? Så vil jeg i hvert fald gerne kunne skrive et sponsoreret indlæg om den. Bavianen er stadig i pusletaske-alderen og den lille Lemur dukker også snart op med krav til bleer, gylpeklude og andre små gaver.

Happy newyears Sophie-duck

Det bedste ved nytårsaften er at gense 90 års fødselsdag... Eller noget.

Jeg har aldrig været den store fan af nytår. Sneglcille beskriver faktisk rigtigt fint hvordan jeg har det her.
For mange forventninger der ikke bliver indfriet. Og hvad er der dog blevet af Søren Pind reglen? Ingen tør sige jatak til en fest af frygt for at de så går glip af en bedre fest. Christ altså.

Jeg kunne godt lide det da jeg var barn. Min familie var altid sammen med en anden familie med jævnaldrende børn. Vi fik god mad, spillede spil og legede. Så nytårstalen og 90års fødselsdag. Fik lov til at gå sent i seng. Næste morgen var der så god morgenmad og så kørte vi hjem.

Det var tider.

I år havde jeg faktisk glædet mig, For en gangs skyld var det lykkedes at ramme en aftale som jeg virkeligt havde lyst til at være med til. (Bavianfar kan godt lide abefester. Me - not so much). Vi skulle ud til et vennepar med to unger - en som bavianen og en på 2 måneder. Så 2 gange alko-frie damer og 2 gange små piger der skal puttes. Maden er bestilt udefra (en lækker 3-retters der bare skal varmes og rettes an). Nåmen de ringede i går. Hele familien er møg-syge. Mindstemanden er endda indlagt på en børneafdeling et sted i Jylland, for det var der de holdt jul. De tror ikke engang de kommer hjem på denne side af nytår, og hvis de gør så smitter de stadig.

Det er selvfølgeligt dem, der har det værst. Men jeg er godt nok også rimeligt nederen over at min fest forsvandt. Så nu står den på lækker 3retters 2 dage i træk og en nytårsaften hjemme på sofaen.

Bedre held næste år

Så er julen landet

Efter to intensive fødselsdags-dage skifter vi nu et ger op og går i julestemning...

Efter devisen om at det er det man spiser mellem nytår og jul (og ikke det man spiser mellem jul og nytår) der er årsag til ens overvægt har jeg startet dagen med at spise et stykke lagkage. Jeg var sulten. Der var ikke noget jeg havde lyst til, køleskabet lugtede underligt og så også lidt klamt ud (sådan er det altid når jeg er gravid). Men på altanen stod en halv lagkage fra i går, som ingen jo alligevel får spist nu her i alt juleriet.
Så har man også prøvet at starte julen på den måde.

Glædelig jul derude! Jeg håber jeres flæskesteg får sprød svær, jeres gaver har byttemærker og at julefreden når at sænke sig inden nytårsskytset begynder at brage

Julemarathon

Puha, man skal godt nok løbe stærkt for at følge med for tiden.

Bavianfars forældre foretog en fejl-beregning for knap 28 år siden. Det betyder, at vi hvert år for tid og evighed skal opleve en lille ekstra dosis julestress fordi bavianfar har fødselsdag lillejuleaften. Suk!
Han skal jo fejres! Han er nemlig den dejligste mand i mit liv (sorry dad) og har fortjent et ordentligt skrald af en fødselsdag selvom det ikke harmonerer vildt godt med tidsplanen.

Det mest problematiske er egentligt, at alle dem han kunne have lyst til at invitere allerede er rejst på juleferie, har en familietradition de skal til eller bare er bagstive fra en julefrokost...

Så i år kiggede vi i kalenderen og blev enige om, at der måske kom flere hvis festen var 22. december i stedet for d. 23...
Hvad jeg ikke lige havde gennemskuet er, at vi nu får 15 venner til brunch lørdag, at der kommer familie til kaffe søndag hvorefter Bavianen bliver passet og ham den gamle og jeg så skal ud om aftenen og at vi så derefter skal holde juleaften mandag. Jeg kan godt få lidt julestress ved tanken.

Lige nu er bavianfar sendt i netto og irma med en indkøbsseddel så lang som den kinesiske mur. Der er tre arrangementer der skal handles til - og derudover vil vi jo også gerne have mad når der ikke er gæster.

Den tredje and er selvfølgeligt for stor til at kunne være i kulegrillen og vores lille komfur kan kun tage to ænder ad gangen. Så jeg skal også lige lave tredjeanden søndag formiddag inden vi får gæster - mens jeg er alene med bavianen fordi bavianfar selvfølgeligt lige skal lidt på arbejde søndag formiddag (Gud kalder).

Jeg har komponeret et stramt skema over hvad der skal laves hvornår for at vi kan nå både at få skrællet og kogt de små kartofler til brunede og de 117 andre ting der hører sig til for at det kan blive en rigtig jul. Heldigvis kommer min ene søster med rødkålen, og min anden søster tager risalamanden med, så det er to ting på listen der allerede har flueben.

Jeg glæder mig allerede til 1. juledag, hvor vi har sagt nejtak til et familiearrangement og bare skal sidde herhjemme og spise andeskrog og lege med bavianens julegaver


... nåja og så er det da bare pisseirriterende at de julegaver jeg har bestilt på nettet 4. december og som havde en uges leveringstid stadig ikke er kommet og firmaets kundeservice ikke er til at råbe op - nogen får vist først deres gave efter jul. Suk!

My life as a babycarrier

...okay denneher blog har indtil videre handlet meget lidt om den lillesøster, der har meldt sin ankomst 2. april.

Men de sidste par uger er der sket noget forunderligt - og en anelse foruroligende. Jeg har opdaget noget nyt. Altså du synes nok ikke det er nyhed, men for mig er det nærmest revolutionerende. Eftersom jeg er gravid, er det naturligvis en ny fødevare jeg har opdaget. Om jeg begriber at det ikke er et element i madpyramiden. Jeg har opdaget sovs.
Jamen det lyder jo banalt, jeg kan godt selv høre det. Du ved det nok ikke, men jeg er vokset op i et meget "2100 Spelt"-agtigt hjem, selvom spelt-bølgen ikke var startet endnu i midt80-erne, så var min mor en form for pioner. Hjemmebagt brød - altid. Ingen parfumestoffer, ingen ekstra fedt, økologi frem for alt, lokale fødevarer, så verden blev skånet for at fragte lam fra New Zealand og til vores middagsbord. Ingen make-up. Kød altid med lavest muligt fedtprocent. Ingen raffineret sukker.
Jeg var hende den lille pige til børnefødselsdagene, der spiste slik indtil jeg kastede op. Jamen det var jo slik! Man anede ikke hvornår man ville få chancen næste gang...
Nåmen som du kan tænke dig, så var det ret logisk i mit barndomshjem at sovs ikke var en del af madpyramiden, for sovs fandtes ganske enkelt ikke. Det blev tiet ihjel. Det var et bevidst valg fra min mors side - det er der ingen tvivl om.

Men sovs er jo lækkert.
Man kan putte det på kartofler!
Man kan putte det på ris!
Man kan også hælde det ud over sådan nogle kartoffelskiver der har været i ovnen!
Man kan putte det rundt om frisk pasta!

Der findes mange slags:
Bernaise, hollandaise, sådan noget tomatagtigt steak-sovs (tror jeg der stod på pakken), champignon, whiskey. Uh, jeg kan mærke, at jeg kan blive ved.

Okay, jeg holder bare her, ikke?!

Lad os bare sige, at vi får en del kartofler for tiden - og både bavian og gemal er helt med på det. Badevægten spørger vi ikke til råds...

Om minder

En iskold vinteraften for to år siden, der afrundede en dag fuld af solskin ud over fin hvid sne, trak min mor vejret for sidste gang og sagde farvel til sin plagede krop, livet og alle os der elskede hende.

Det føles både som en evighed siden, og som om det var i går.

Udsigten var fantastisk smuk fra 17. etage på Herlev Hospital. Jeg husker hvordan solnedgangen farvede alting lyserødt, der var sne på veje og hustage så langt øjet rakte.

3 dage senere sagde vi farvel på kirkegården. I dag tager vi derud og siger hej.

youtube from hell

Hjemme hos os er der to dage om ugen hvor bavianfar arbejder sent. Så hver eneste tirsdag og onsdag er jeg super-mor, (ikke at forveksle med superheltemor, hende kan jeg slet ikke hamle op med - 4 børn! What!) der henter bavianen i vuggestuen, får hende med hjem, får hende fodret, får leget med hende, får hende puttet og falder selv død om i sofaen.

I går bestod "lege"-delen i, at hun gerne ville se videoer på youtube. Det er noget bavianfar har lært hende. I starten var det nemt nok, hun ville gerne se Pingu og det kan hendes mor også lige holde ud, men så en dag blev hun vist små videoer med katte og hunde og nu er det det eneste hun gider se. Hun kommer løbende og råber "jauw jauw" (ja vi er ikke nået til at "mi-av" har to stavelser) og så ved man godt at man ikke kan finde en video hurtigt nok.
I går blev konceptet udviddet. Hver gang en video var færdig, valgte hun fra listen med relaterede videoer hvad vi så skulle se.

Jeg kan oplyse, at der er tre meget uskyldige børne-videoer fra at teletubbies danser og til  nedenstående video (bare rolig, den tager kun 1 minut)

Jeg er slet ikke i tvivl om at den video er skyld i, at jeg i nat har drømt at jeg gentagne gange skulle fiske bavianen op af et toilet fyldt med lort og putte hende i bad.

Det er godt der er en uge til næste gang jeg skal have bavianen alene - og at der derefter er et par ugers juleferie på bavianfars arbejdsliv.

Snestorm, kom bare an!

Måske er det bare fordi snestormen ikke rigtigt er kommet til Slottet endnu. Men, altså det blæser da lidt, det kan jeg da godt se...

Måske er det bare fordi jeg ikke behøver at gå ud i dag at jeg tænker "arh, sådan en smugle sne kan de da ikke kalde snestorm".

Bavianfar er af sted på job et par timer her i formiddag, så bavianen og jeg chiller herhjemme. Jeg har aftalt med manden, at jeg ikke må lave noget i dag. Jeg har lavet for mange ting de sidste uger, og har bare været for flad hver aften og helt usammenhængende på den dårlige måde.
(med "ting" taler vi om: Hente bavianen i vuggestuen 200m herfra, tømme opvaskemaskinen, lave aftensmad, bære skraldeposen ud - den slags småting, som man plejer at tage for givet at man bare kan).
I morges gik far og bavian direkte i stuen, da der blev øffet klokken 6, og jeg fik lov til at sove helt til 7.40. Eftersom jeg dejsede om lidt før 21, betyder det at jeg faktisk fik en rimeligt anstændig nats søvn.

Nu sidder jeg i en lænestol og ser bavianen danse rundt til Beach Boys med sin dukke under armen. Jeg har lidt lyst til at bage chokoladeboller - med marsbar i stedet for chokoladestykker - men jeg må nok hellere lade være, nu hvor det er meningen at jeg ikke skal noget i dag ud over at trække vejret.


Ah, søndag!

Hvordan klarer du det?

Jamen det er faktisk et godt spørgsmål, for med mand, barn, nyt hus (uendelige mængder af flyttekasser), jul hjemme hos os og meget andet, så ved jeg det heller ikke altid selv.

Bavianfar har et fuldtidsstudie og et fritidsjob på 17 timer/uge. Bavianen vil bare gerne kunne alting selv og bliver nemt ked af det når hendes forældre ikke forstår hvad "bo-bo" betyder i dag... (Ja, det betyder noget nyt ca. hver gang hun siger det). 
Personligt er jeg stadig ikke til pænt brug, selvom det heldigvis går fremad.

Hvordan klarer man det så? Altså, sørger for at der er mad i køleskabet, at julegaverne bliver købt før 24. december, at slottet ikke drukner i ting og tomme fyldte kasser?

Hvis jeg skulle give nogle tips, til andre, der står i så presset en livssituation at man skulle tro der var en form for vakuum, ja så ville jeg nok foreslå følgende:

1: Få en rengøringshjælp. Man får simpelthen ikke prioriteret at gøre rent tit nok, og jo klammere hjemmet bliver jo mindre energi har man til andre ting. (Og, det er en dejlig motivationsfaktor i forhold til at få en bavianfar til at rydde lidt op: "ellers kan Louise jo ikke komme til"). De kan fås ved et opslag på den blå avis - det er smart at skrive man gerne vil have en, der taler dansk, ellers bliver man ringet op af uhyggeligt mange mænd, der har voksne russiske damer som de gerne vil prakke en på. Vi er ikke så pjattede med menneskehandel her på matriklen, vi ville faktisk bare gerne have en ung studerende, der gerne ville have lidt fritidsjob. Nej det er ingen skam at have rengøringshjælp i en 2-værelses på 55kvm...

2: Få en opvaskemaskine. Det havde vi ikke da jeg ventede bavianen, der brugte vi det hæderkronede alternativ "paptallerkener og plastikkrus". Ikke så miljøvenligt, men det fungerer.

3: Man skal ikke have ting, der ikke må gå i opvaskemaskinen

4: Få en vaskemaskine og tørretumbler du ikke skal reservere tid til at bruge, når du pludseligt oplever at lille glimt af energi til at klare noget af vasketøjet dur det bare ikke, at du ikke kan komme til en maskine

5: Man skal ikke have tøj, der ikke kan tørretumbles.

6: Hav råd til at handle dagligvarer via internettet ind imellem når det hele brænder på og ingen orker at skulle i netto, men bavianen seriøst også skal fodres alligevel

7: Accepter at din internet-browser kategoriserer just-eat.dk under foretrukne

8:  Hvis nogen spørger om du har brug for hjælp, så sig "ja"

9: Lad for alt i verden være med at flytte midt i ørleriet, der skal pakkes flyttekasser, bestilles flyttemænd, pakkes flyttekasser ud og indkøres bavian i ny institution.

10: Nu vi er ved flytning: Det er ca lige så dyrt at leje en lastbil og fodre sine venner med øl og pizza som at hyre nogle flyttemænd!

11: Stop med at tænke på din chef, dit arbejde skal nok fortsætte uden dig (undskyld, men det passer altså - desværre!)

12: Lad være med at bruge din energi på at opdatere din blog. Hvis du er god, kommer dine læsere tilbage når du kommer tilbage (så det håber jeg I gør!)

13: Hvis du har lyst til en mojito så lav dog for søren en selvom det er tirsdag - de smager fint  acceptabelt virgin


Velbekomme :-)

Hvad får du tiden til at gå med?

På det personlige plan er jeg (don't jinx it!) måske så småt ved at være færdig med at kigge så meget på indersiden af toiletkummen...

Stadig træt. Stadig svag. Stadig afkræftet. Stadig pissetræt af at være gået glip af august, september, oktober og (ikke så meget) november.
Ja, jeg er faktisk lige kommet hjem fra sommerferie - og nu er vi i gang med at købe julegaver. Festligt.

I går tog bavianfar og jeg excel frem og lavede et lillle ark over hvem, der skal have hvilke gaver, hvad de koster, hvem skal bavianen give gaver osv.
Jeg følte mig meget voksen. Jeg følte mig endnu mere voksen, da jeg opdagede at jeg havde to andre matchende excel-ark liggende, der hed "julegaver 2011" og "julegaver 2010". Så hvis nogen vil vide hvad vi gav hvem og hvad det kostede for 2 år siden... Jøsses! Jeg har åbenbart været voksen i årevis.

Nu kalder alt juleplanlægningen. Inden spunken kom i maven var vi så glade for at have købt slottet, at vi inviterede til jul hjemme hos os. Så om 20 dage står her 9 feststemte mennesker - og det er mig, der skal lave maden. Og pynte træet. Og købe alt muligt som man ikke har før end man han holdt jul hjemme før. Fx lyseholdere til juletræet... Og hvem finder brodere-nålen frem og laver et juletræstæppe? For slet ikke at tale om at vi nok hellere må spise fra fryseren den næste uges tid, så der kan være plads til de der 2-3ænder vi skal have skudt bestilt hos slagteren.

Så hvis jeg bliver ved med at være stille på bloggen, så er jeg nok bare gået i julekoma

I feel pretty

"I feel pretty, oh so pretty
I feel pretty and witty and bride
- and I pitty any girl who isn't me tonight"

fin sang - ikke?
Jeg kan ikke prale af at det var helt sådan jeg havde det i går, men der var arrangeret noget bavian-pasning. Der var arrangeret nogle voksne ud-af-huset-aktiviteter, og det var min opgave at iføre mig noget relativt tækkeligt og gerne klædeligt tøj og være klar til at komme med - hvis ellers jeg orkede det.

Jeg orkede det! Og midt på eftermiddagen fik den lille bil så lov til at trille ned på nærmeste s-togs station (nej, jeg orkede ikke at gå 500m) og vi drønede ind til centrum af storbyen og nød en tur i biografen. Når man ser en film af Hella Joof, der handler om sæddonorer, så er publikums gennemsnitsalder tilsyneladende noget højere end ventet... (halvdelen af de andre biografgængere var på alder med mine forældre!?!)
Den var sjov - den kan anbefales. Anmeldelserne var jævne og noget i retningen af "sjov men ikke dyb". Det havde de ret i - og personligt var det lige præcis hvad jeg magtede at følge med til (ja, jeg var lige ved at falde i søvn en enkelt gang, but who's counting?)
Bagefter havde bavianfar fundet en italiensk restaurant som serverede tre retter efter deres valg - de havde valgt godt! Selvom jeg ikke liiiige kunne klemme så meget mad ned, fik jeg smagt på det hele...
Og så brillerede jeg i øvrigt på vejen hjem med lige at kaste op i en skraldespand på stationen - meget ladylike! Og det er nok der, ovennævnte sang ikke ligefrem rammer spot on.
Men det var en god aften alligevel, og bavianfar var da flink nok til at tage mig med hjem i bilen da jeg var færdig med at tale med ulrik...

Sådan foregår en date så når man er ramt af graviditetskvalme på 20. uge...

It's alive

Se mig - jeg lever stadig! I dag har jeg tøj på... Bh endda - selvom den måske faktisk strammer så meget at det ville værre rarere bare at tage den af.
I dag ligger jeg lidt på sofaen. Jeg ser lidt dårligt tv. Så spiser jeg lidt mystisk mad, så hundser jeg lidt rundt med bavianfar (ja, han har været ved bageren efter en romkugle - det ville baby ha'!). Så siger jeg lidt undskyld med bedende hundeøjne fordi jeg er så stram i betrækket når jeg har kvalme (læs: altid).

Nåmen min plan for i dag er at spise aftensmad inden jeg går i seng - måske endda lege lidt med bavianen.

Over and out

Holder du pause?

Jamen det er faktisk ikke noget dumt spørgsmål.
Svaret er, at nogen lånte min pc - nu spiller skærmen kun "kælder hvor pæren er sprunget"
Det kommer der ikke rigtigt blogindlæg ud af.

...Jamen så kan du da skrive fra mobilen!
Ja det kunne jeg. Men siden jeg sidste skrev er der sket følgende: Jeg har kastet op 834 gange. Bavianen har kastet op en håndfuld gange. Jeg har haft feber et par dage. Bavianfar har været syg.
AND THAT'S IT

Ikke just blogværdigt

Sådan kan man også flytte

De sidste to måneder (ja sgu!) har jeg ligget rimeligt underdrejet. Så her frem til overtagelsen af Paladset har jeg ikke ligefrem gået og nusset og pakket kasser og tænkt tanker og den slags.

Men bavianen fik en vuggestueplads lige ved siden af Paladset - med start i mandags. Så goddag laaaang transport frem og tilbage hvis ikke vi snart får skiftet bopæl sådan i virkeligheden også.

Så nu har vi åbenbart gjort det ganske utraditionelle, at vi flytter inden vi har pakket en eneste flyttekasse (nej jeg forstår det heller ikke).

Nåmen, vi lejede en varevogn og fik et par venner til at komme og hjælpe. I vognen er vores senge, lidt tøj, lidt køkkengrej, spisebord og stole.

Det betyder, at vi skifter base og så må bruge resten af måneden på at få pakket bøger og andre ting der kan undværes ned i kasser og så til sidst få resten af gøjemøget flyttet også.

Det er nu alligevel lidt spændende sådan at starte det nye liv i vores eget palads - jeg glæder mig!

Det drypper

...og ikke på den der gode måde ala "når det regner på præsten så drypper det på degnen".
Næ, det drypper lidt på kinderne selvom jeg sidder indenfor i tørvejret med et tæppe om mig og slapper af. (Tænde for varmen? Hvad mener du? Det er jo kun september...)

Min dejlige lille bavian er ved at være en stor pige nu. Det er så skønt at se hende lære den ene ting efter den anden, og at se hende komme stavrende af sted på sine små ben.
Hun gør mit hjerte så uendeligt varmt.
Men sammen med de nye færdigheder følger også en ny størrelse. Det betyder, at det efterhånden er på tide at pakke en helt særlig hjemmestrikket trøje væk. En lille fin blå striktrøje, som bavianens mormor strikkede i størrelse 1 år (så det er ligesom på tide nu hvor hun efterhånden er 17 måneder).
Den er slidt godt, men holder stadig sammen selvom der med tiden er kommet et par løse tråde. Heldigvis kommer der inden alt for længe en ny abekat, som skal have mormors trøje på. Det er nok også derfor det drypper sådan - hormoner er bestemt ikke at spøge med.

Når det er for sent

Der er nogen ting, som det simpelthen er for sent at spørge om.

Ting man skulle have spurgt om for længe siden, og som det ville være malplaceret at spørge om nu hvor alle bare tror at "det ved du da".

Det er sådan jeg har det for tiden med det der "arbejdsmarkedsbidrag", man skulle da tro, at mit bidrag til arbejdsmarkedet består i den tid jeg rent fysisk ligger i mit arbejde?

Så nu spørger jeg jer derude - det er ikke nær så pinligt som at ringe til sin far...

Hvorfor vil arbejdsmarkedet have 8% af mine penge? Jeg troede egentligt at arbejdsmarkedes fornemme opgave var at sørge for at jeg fik penge...

Det var derfor den forsvandt.

Nogengange får man muligheden for at genopleve fortiden.

Man kan fx tænde for tv2 kl 15 og se et afsnit Blæverly - det er fortid så det basker (i hvert fald for undertegnede, der har set alle afsnit ca 4 gange)

I går opstod en uventet mulighed for at hilse på fortiden i form af et køleskab, der indeholdt intet ringere end cherry coke. Jeg var umiddelbart ikke stemt for idéen. Jeg kunne ikke genkalde mig smagen, men jeg havde kraftigt på fornemmelsen at jeg ikke var en fan.
Bavianfar måtte have en. Så den blev købt, betalt, åbnet, smagt - og føj! Det var derfor den forsvandt... Nogen ting burde blive i glemmebogen.

Hvorfor spilder jeg min tid?

Bavianen snorkbobler og gemalen er på arbejde.

Fredag aften fordrives foran skærmen, og jeg er dumpet ned i et afsnit vild med dans.
Jeg så de første 2 sæsoner fuldstændigt trofast, men har ikke rigtigt set det siden.

Det er jo en lang række af B- og C-kendisser. Der er mere end et par, hvor jeg ikke aner hvem, der er den kendte og hvem, der er danseren (og også to par, hvor det kun er danseren jeg kender!)

Burde slukke...

Burde virkeligt.

Men i stedet blogger jeg da bare om hvor elendigt det er, mens det kører i baggrunden...

De der ting man aldrig kommer til at forstå

Der er nogen ting, begreber, hændelser, kendsgerninger som bare aldrig kommer til at give mening. Ikke desto mindre, må man på et tidspunkt stoppe med at gruble over dem og bare acceptere at sådan er det.

Jeg nævner i flæng:
- de der mennesker, der insisterer på at de er forelsket i deres potteplante/eiffeltårnet/whatever
- at man ikke kan spise en tartelet uden at snaske fyldet ud over hele tallerkenen
- at Breivik synes det gav mening at dræbe nogenog70 mennesker
- at PostDanmark bare kan bestemme at postkassen skal ned til havelågen
- at buffaloskoene formentligt bliver moderne igen i løbet af en kortere årrække.

Jeg kunne nævne mange vanvittige facts, men det som jeg mest af alt undrer mig over er, at det lige var mig, der fik bavianfar. Vi var ikke ligefrem pur-unge, da vi mødte hinanden. Ja kort sagt, så havde andre kvinder haft frit spil til at få ham halet i land i ÅREVIS inden han dukkede op på min radar.
Han er virkeligt flot. Lige-på-nippet-til-en-modelkarriere-fabolous! Ovenikøbet er han så udstyret med at vindende væsen og rimeligt gode manerer (tak svigermor).
Jeg. Forstår. Det. Ikke.
Jamen det gør jeg altså virkeligt ikke...

Og nu tror jeg snart spekuleringerne skal arkiveres under "uforklarligt", for ellers bliver jeg da bims