onsdag den 21. september 2011

Barselssysler

Man ved man er blevet sådan rigtig voksen, når det obligatoriske årskort til tivoli (læs: fredagsrock i læssevis) er blevet erstattet af et årskort til ZOO. Der er rovdyr-fodring hver dag kl 13, så hvis der er noget spændende på programmet, og der i øvrigt bliver lovet tørvejr (for jeg gider bare ikke det der med regntøj, selvom haven er nærmest mennesketom), så ryger bavianen i barnevognen og så trasker vi derop.
I dag var vi de eneste, der så de brune bjørne blive fodret. Det forstår jeg i øvrigt godt at man ikke gider se flere gange, for der blev bare lagt nogle kæmpe kødklodser ud og så listede bjørnene ud og spiste dem - ingen historier om noget som helst.
I eftermiddag bager vi pølsehorn - de var så stor en succes i sidste uge, og når røremaskinen alligevel skal producere en tærtedej til aftensmaden, så kan man jo lige så godt udnytte at man har fundet grejet frem og grisset det til!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar