Min krop er åbenbart ikke enig med mig i hvor lang tid en graviditet bør vare.
Hvis listen over graviditetsrelaterede gener var lidt kortere, så ville jeg nok også være mere large med ikke at have født endnu (og heller ikke have optræk til at det skulle ske lige foreløbigt).
Desværre har min krop i et eller andet sært anfald af had til mit velbefindende valgt at tilføje den ene iskiasnerve til listen over fucked' up dele af min krop.
Jeg gætter på at det næste punkt bliver den anden iskiasnerve, men man kan jo ikke vide det...
Hvis de der folk, der har nemme graviditeter og synes fødsler er hyggelige lige gider at tage et par stykker for holdet ville jeg være glad. Jeg skal i hvert fald ikke gøre det her igen.
fredag den 29. marts 2013
torsdag den 28. marts 2013
Denneher krop er ikke stor nok til to
Vi kæmper om pladsen, og selvom både badevægten og målebåndet er enige om at det er en stor tilbygning så synes lemuren vist alligevel at der er lidt for trangt.
Jeg forsøger at se et halvFULDT glas, og glæder mig over at hun i det mindste angriber opad. Det ville alligevel være værre hvis jeg kom til at gå og p*sse i bukserne end som nu hvor jeg ind imellem kommer til at kaste op ud af det blå, fordi 'nogen' sender karatespark i retningen af mavesækken.
Jeg forsøger at se et halvFULDT glas, og glæder mig over at hun i det mindste angriber opad. Det ville alligevel være værre hvis jeg kom til at gå og p*sse i bukserne end som nu hvor jeg ind imellem kommer til at kaste op ud af det blå, fordi 'nogen' sender karatespark i retningen af mavesækken.
lørdag den 23. marts 2013
Forberedelser
Skulle amningen af lemuren også gå galt, så er vi da i hvert fald klar til at have et flaskebarn denne gang!
Skål!
Mens vi venter på Lemuren, er lørdagen blevet brugt på at hænge gynge op i haven.
I aften skal vi have pizza, og mens vi venter på at ovnen varmer op kan vi lige nå en lille skål.
Bavianen nyder indtil videre påskeferien, og vi andre hænger I for at give hende noget tid, nærhed og opmærksomhed inden Lemurens ankomst sender chokbølger gennem hendes lille faste hverdag.
I aften skal vi have pizza, og mens vi venter på at ovnen varmer op kan vi lige nå en lille skål.
Bavianen nyder indtil videre påskeferien, og vi andre hænger I for at give hende noget tid, nærhed og opmærksomhed inden Lemurens ankomst sender chokbølger gennem hendes lille faste hverdag.
onsdag den 20. marts 2013
Bagning for viderekommende
I dag valgte jeg at brænde al energien af på at hente bavianen lige efter lur og tage hende med hjem og bage pølsehorn og boller.
Bavianen stod på en stol og kiggede med, hun brugte mest af alt hyggestunden på at spise mest muligt af det mel, der var strøet ud over bordet.
Smukt!
Nu efterhæver hele herligheden, og så bliver det spændende om det kan spises!
Bavianen stod på en stol og kiggede med, hun brugte mest af alt hyggestunden på at spise mest muligt af det mel, der var strøet ud over bordet.
Smukt!
Nu efterhæver hele herligheden, og så bliver det spændende om det kan spises!
mandag den 18. marts 2013
Turboweekend
Når man har masser på programmet så flyver tiden.
Weekenden er brugt i Jylland med masser af familiehygge. Det er (nok?!) sidste visit hos svigerforældrene inden 3 snart bliver til 4.
Lørdag var vi inviteret til min fætters kobberbryllup, en dejlig fest med masser af god mad. Bavianen hyggede hos fammo og faffa mens vi var ude.
I dag bliver der lagt puslespil og leget med perler efter alle kunstens regler - fammo holder fridag med bavianen. I eftermiddag har bavianfar et møde i Århus, og i aften går turen tilbage til Slottet. Det glæder jeg mig til.
Ude godt, men hjemme bedst - og desuden er det altså angstprovokerende at være højgravid i en anden landsdel. Selvfølgeligt kan man føde herovre, men det er nu rarest at få lov at føde der hvor man har regnet med.
Weekenden er brugt i Jylland med masser af familiehygge. Det er (nok?!) sidste visit hos svigerforældrene inden 3 snart bliver til 4.
Lørdag var vi inviteret til min fætters kobberbryllup, en dejlig fest med masser af god mad. Bavianen hyggede hos fammo og faffa mens vi var ude.
I dag bliver der lagt puslespil og leget med perler efter alle kunstens regler - fammo holder fridag med bavianen. I eftermiddag har bavianfar et møde i Århus, og i aften går turen tilbage til Slottet. Det glæder jeg mig til.
Ude godt, men hjemme bedst - og desuden er det altså angstprovokerende at være højgravid i en anden landsdel. Selvfølgeligt kan man føde herovre, men det er nu rarest at få lov at føde der hvor man har regnet med.
tirsdag den 12. marts 2013
mandag den 11. marts 2013
Vi vokser og trives
Der er virkeligt intet nyt under solen. Lemuren vokser tilsyneladende efter planen, og selvom hun ikke kan ses, så kan det bestemt ses på mig!
Lige for tiden kører hun samme stil som sin storesøster og ligger og drejer rundt. Bare sådan en gang eller to om dagen - man skulle jo nødigt vide hvor man har hende.
På onsdag har jeg derfor en aftale med fødeafdelingen om at de skal vende hendes hoved nedad og hendes numse op. Altså med mindre hun allerede ligger sådan lige på det tidspunkt vi er der.
Bavianen accepterede først sin skæbne og stak hovedet ned to uger før termin, så at tro at lemuren skulle ligge klar i udgangsposition allerede er åbenbart for meget forlangt. I morgen er der tre uger til termin, og så ville det jo sådan set være normalt at føde.
Der er dog ingen optræk til noget som helst af nogen art. Med de 11 dages overtid sidst in mente er hjemmet sådan set heller ikke klart endnu til at modtage en ny beboer.
Lige for tiden kører hun samme stil som sin storesøster og ligger og drejer rundt. Bare sådan en gang eller to om dagen - man skulle jo nødigt vide hvor man har hende.
På onsdag har jeg derfor en aftale med fødeafdelingen om at de skal vende hendes hoved nedad og hendes numse op. Altså med mindre hun allerede ligger sådan lige på det tidspunkt vi er der.
Bavianen accepterede først sin skæbne og stak hovedet ned to uger før termin, så at tro at lemuren skulle ligge klar i udgangsposition allerede er åbenbart for meget forlangt. I morgen er der tre uger til termin, og så ville det jo sådan set være normalt at føde.
Der er dog ingen optræk til noget som helst af nogen art. Med de 11 dages overtid sidst in mente er hjemmet sådan set heller ikke klart endnu til at modtage en ny beboer.
lørdag den 9. marts 2013
Så det lørdag
Indrømmet, 8.30 er lidt tidligt at være klar til middagslur, men når man vågnede kl 5, var faldet i søvn kl 22ish og derimellem halv-vågnet et hav af gange. Tja, så er det vel okay?
Pyha, det er hårdt at være højgravid, a-menneske og tydeligvis beboet af en b-menneske-baby.
Jeg håber ikke hun fortsætter som natteravn når hun kommer ud (may that day come soon)
Pyha, det er hårdt at være højgravid, a-menneske og tydeligvis beboet af en b-menneske-baby.
Jeg håber ikke hun fortsætter som natteravn når hun kommer ud (may that day come soon)
søndag den 3. marts 2013
Barndomsminder
I mit barndomshjem var penge ikke noget der groede på træerne.
Vi var ikke Lolland-fattige - vi led bestemt ingen nød. Mine forældre havde prioriteret at købe et dejligt lille rækkehus og min mor arbejde 3dage om ugen.
Det betød, at vi fik masser af mor-kærlighed, og knap så mange materielle goder.
Bagerbrød fandtes ikke. Jeg tror ikke mine forældre selv satte særligt pris på det, og med 3 sultne unger ville en omgang rundstykker og wienerbrød hurtigt tage en god bid af madbudgettet. En sjælden gang imellem skete der dog det helt magiske, at min far havde en lille konservesdåse med hjem fra den ugentlige indkøbstur. En lille dåse, der med et enkelt *puf* kunne åbne sig på midten. Ud kom en rulle af dej, der var for-skåret så den nemt kunne deles i 6 trekanter. Hver trekant blev rullet og sat på en bageplade og efter 15 minutter i ovnen var der nybagte croissanter.
Jeg faldt over sådan en lille dåse sidst jeg handlede.
Bavianfar havde aldrig hverken set eller hørt om det, men efter en søndag morgen med latte og croissanter uden at skulle til bageren er hun nu overbevist om at det fortjener en gentagelse (måske især fordi der blev rullet chokolade ind i en af dem)
Bavianen kværnede en hel croissant selv med stort smil og masser af "av av, varm, puste" undervejs.
Vi var ikke Lolland-fattige - vi led bestemt ingen nød. Mine forældre havde prioriteret at købe et dejligt lille rækkehus og min mor arbejde 3dage om ugen.
Det betød, at vi fik masser af mor-kærlighed, og knap så mange materielle goder.
Bagerbrød fandtes ikke. Jeg tror ikke mine forældre selv satte særligt pris på det, og med 3 sultne unger ville en omgang rundstykker og wienerbrød hurtigt tage en god bid af madbudgettet. En sjælden gang imellem skete der dog det helt magiske, at min far havde en lille konservesdåse med hjem fra den ugentlige indkøbstur. En lille dåse, der med et enkelt *puf* kunne åbne sig på midten. Ud kom en rulle af dej, der var for-skåret så den nemt kunne deles i 6 trekanter. Hver trekant blev rullet og sat på en bageplade og efter 15 minutter i ovnen var der nybagte croissanter.
Jeg faldt over sådan en lille dåse sidst jeg handlede.
Bavianfar havde aldrig hverken set eller hørt om det, men efter en søndag morgen med latte og croissanter uden at skulle til bageren er hun nu overbevist om at det fortjener en gentagelse (måske især fordi der blev rullet chokolade ind i en af dem)
Bavianen kværnede en hel croissant selv med stort smil og masser af "av av, varm, puste" undervejs.
fredag den 1. marts 2013
Nemme løsninger - part 2
For nogle uger siden lavede jeg et lille teaser-indlæg om at vi skulle afprøve Aarstidernes måltidskasser.
Sådan en "tryk på en knap så leverer vi alt det du skal bruge for at fodre din familie tre aftener"-kasse
Den var god!
Vi kommer nok til at gøre det igen!
Det var nemt!
Det smagte virkeligt godt!
Det var øko, så jeg havde god samvittighed!
Det var fastfood uden at være dårligt (altså det tog max 30min fra jeg tændte lyset i køkkenet og til jeg kunne sige "værsgod")
Tænker du: "Gad vidst om hun får penge for at skrive det her?" så er svaret: "Næh... Jeg har for få læsere"
Sådan en "tryk på en knap så leverer vi alt det du skal bruge for at fodre din familie tre aftener"-kasse
Den var god!
Vi kommer nok til at gøre det igen!
Det var nemt!
Det smagte virkeligt godt!
Det var øko, så jeg havde god samvittighed!
Det var fastfood uden at være dårligt (altså det tog max 30min fra jeg tændte lyset i køkkenet og til jeg kunne sige "værsgod")
Tænker du: "Gad vidst om hun får penge for at skrive det her?" så er svaret: "Næh... Jeg har for få læsere"
Så hold dog kæft!
...eller gå til psykolog.
Det havde nok været det mest passende svar, men nogen gange er man simpelthen så godt opdraget at man bare bliver siddende på sin lille numse (haha "lille" haha - you wish) og lytter og prøver at lade som om man gerne vil høre. Siger ting som "aha" og andre sære smålyde i håb om at man snart kan slippe fri.
Du kender det måske? Så vidt jeg er orienteret sker det for cirka alle så snart de begynder at se gravide ud (hmm, eller måske kun for alle kvinder, der ser gravide ud).
Jeg var ved frisøren i sidste uge. Det trængte jeg til. Det blev pænt. Konet og praktisk, men pænt. I hvert fald pænere end den høstak jeg kom med.
Tilbage til emnet
Folk der har haft en ubehagelig oplevelse med at føde et barn skal simpelthen holde kæft eller få sig noget terapi. Det er ikke okay at kaste sine ord ud over gravide damer. Og det er faktisk slet ikke okay, at tro, at vi gider høre på jer!
Jeg har selv en ret grim historie jeg kan fortælle, om den gang bavianen ikke blev født, men skåret ud igennem mit maveskind efter 5 døgn med veer... Om hvordan bavianfar næsten besvimede på operationsstuen og 1000 andre rigtigt væmmelige detaljer.
Jeg kan også fortælle historien sådanher: "Vi elsker bavianen, det var en hård fødsel, men hun kom ud og havde det godt, og jeg klarede den også. Alle de jordemødre vi mødte var SÅ søde og tog rigtig godt hånd om os, så vi er helt trygge ved at skulle møde endnu flere jordemødre når lemuren snart kommer"
Hvis nu du var gravid hvilken historie ville du så helst høre? Den med alle de rædsomme detaljer, eller den med "det gik og det skal nok gå igen"?
Måske vil du faktisk, hvis du sådan lige mærker efter, allerhelst være fri for begge historier.
Det sidste er dog tilsyneladende ingen mulighed. Og når frisøren står med saksen faretruende tæt på både ører, halspulsåre, næse og andre ting man gerne vil have med hjem igen, så sker følgende regnestykke åbenbart inde i ens hovede: "Hvis jeg nu bare nøjes med at sige "aha" og ellers sidde stille, så kommer jeg nok uskadt igennem historien om hendes traumatiske fødsel".
Jeg fik mine kropsdele med hjem i et stykke.
Min psyke led heller ikke det store. Man har vel efterhånden set så meget, at en tilfældig frisørs oplevelse ikke kan ryste grundvolden.
Jeg brude virkeligt på en pæn måde have sagt "undskyld, men den historie gør faktisk ikke noget godt for mig. Kunne du måske gemme den til en psykolog (terapeut eller whatever!), for jeg orker ikke at spilde mit gode fødselsmod på at lytte til dig. Slet ikke når jeg bagefter skal betale ved kasse 1 og bare trængte til at sidde med et ugeblad."
Nåmen så det jeg ville sige kan nok koges ned til det her:
Det havde nok været det mest passende svar, men nogen gange er man simpelthen så godt opdraget at man bare bliver siddende på sin lille numse (haha "lille" haha - you wish) og lytter og prøver at lade som om man gerne vil høre. Siger ting som "aha" og andre sære smålyde i håb om at man snart kan slippe fri.
Du kender det måske? Så vidt jeg er orienteret sker det for cirka alle så snart de begynder at se gravide ud (hmm, eller måske kun for alle kvinder, der ser gravide ud).
Jeg var ved frisøren i sidste uge. Det trængte jeg til. Det blev pænt. Konet og praktisk, men pænt. I hvert fald pænere end den høstak jeg kom med.
Tilbage til emnet
Folk der har haft en ubehagelig oplevelse med at føde et barn skal simpelthen holde kæft eller få sig noget terapi. Det er ikke okay at kaste sine ord ud over gravide damer. Og det er faktisk slet ikke okay, at tro, at vi gider høre på jer!
Jeg har selv en ret grim historie jeg kan fortælle, om den gang bavianen ikke blev født, men skåret ud igennem mit maveskind efter 5 døgn med veer... Om hvordan bavianfar næsten besvimede på operationsstuen og 1000 andre rigtigt væmmelige detaljer.
Jeg kan også fortælle historien sådanher: "Vi elsker bavianen, det var en hård fødsel, men hun kom ud og havde det godt, og jeg klarede den også. Alle de jordemødre vi mødte var SÅ søde og tog rigtig godt hånd om os, så vi er helt trygge ved at skulle møde endnu flere jordemødre når lemuren snart kommer"
Hvis nu du var gravid hvilken historie ville du så helst høre? Den med alle de rædsomme detaljer, eller den med "det gik og det skal nok gå igen"?
Måske vil du faktisk, hvis du sådan lige mærker efter, allerhelst være fri for begge historier.
Det sidste er dog tilsyneladende ingen mulighed. Og når frisøren står med saksen faretruende tæt på både ører, halspulsåre, næse og andre ting man gerne vil have med hjem igen, så sker følgende regnestykke åbenbart inde i ens hovede: "Hvis jeg nu bare nøjes med at sige "aha" og ellers sidde stille, så kommer jeg nok uskadt igennem historien om hendes traumatiske fødsel".
Jeg fik mine kropsdele med hjem i et stykke.
Min psyke led heller ikke det store. Man har vel efterhånden set så meget, at en tilfældig frisørs oplevelse ikke kan ryste grundvolden.
Jeg brude virkeligt på en pæn måde have sagt "undskyld, men den historie gør faktisk ikke noget godt for mig. Kunne du måske gemme den til en psykolog (terapeut eller whatever!), for jeg orker ikke at spilde mit gode fødselsmod på at lytte til dig. Slet ikke når jeg bagefter skal betale ved kasse 1 og bare trængte til at sidde med et ugeblad."
Nåmen så det jeg ville sige kan nok koges ned til det her:
Kære medsøster
Hvis du havde en dårlig fødsel, så fortæl om det til en, der ikke er gravid men til gengæld kan hjælpe dig med at få lidt styr på dit eget indre kaos.
Kærlig hilsen
Alle os der snart skal føde
Abonner på:
Opslag (Atom)