onsdag den 25. april 2012

Fitness - to do or not to do?

Jeg lå ned og ørlede i hele min graviditet.
Jeg mistede absurd meget muskelmasse fordi min krop ikke fik føde og derfor fodrede sig selv til barnet, der voksede i min mave.

Siden bavianen kom ud på den anden side har jeg kunnet mærke hvordan jeg savner min "gamle" krop. Og det er ikke strækmærkerne, kejsersnit-arret og alt det andet graviditets-tamtam jeg tænker på. Nej, det er min evne til at bære indkøbsposer op ad trapperne uden at pruste, at cykle uden at kamp-svede og i det hele taget have energi og overskud.

Tanken om at melde mig ind i et fitness-center har strejfet mig mere end en gang. Og hvis man skal tro Lindas beskrivelser, så er det ikke et rent helvede.

Nu har jeg vovet pelsen og deltaget i en konkurrence på facebook om at vinde et års medlemskab af en af de der fitness-klubber.

Hvis jeg vinder lover jeg at bruge det!

tirsdag den 24. april 2012

Tiden flyver

Lige nu er der ikke det store blog-overskud. Jeg har ikke tænkt mig at undskylde, for grunden er, at jeg har landet et vikariat. De 30 (tredive!) timer om ugen der, er blevet lagt oveni min arbejdsuge, og det er ikke lykkedes mig at barbere særligt mange timer af mit andet job. Så for tiden arbejder jeg mindst 45-50 timer om ugen. I nat og i morgen nat står den på nattevagt. Egentligt okay, hvis ikke det var fordi jeg bliver nød til at "stå tidligt op" begge dage. Onsdag for at hente bavianen før dagplejen lukker og torsdag for at tage til et møde på det andet arbejde allerede kl 13. Det er immervæk tidligt. Pyt, jeg er ung, og man kan jo som bekendt sove når man kommer på alderdomshjem

Men, det er ikke mig, der er den her i huset med stress-symptomer. Jeg har lige fundet vores mel-bøtte i køleskabet. Det er bavianfar, der har bagt i dag...

søndag den 22. april 2012

What a weekend

Jeg har været på kæresteweekend med bavianfar.

Bavianen har udnyttet de to døgn hos moster til at begynde at kravle rigtigt, blive en haj til at gå når hun bliver holdt i hænderne og i det hele taget blive endnu bedre til at rejse sig op af alting.

(Hun har tilsyneladende også sovet igennem begge nætter - det håber jeg fortsættere herhjemme!)

Jeg kan godt blive lidt ked af at være gået glip af fremskridtene, på den anden side er de blevet veldokumenterede - jeg fik løbende MMS'er af min lille bavian i gang med at udforske verden

torsdag den 19. april 2012

Hurra

I dag er det et år siden bavianen kom til verden! Hun er blevet så stor i mellemtiden, det er næsten ikke til at tro.

tirsdag den 17. april 2012

Sig det' løgn

Jeg kan da ikke være den eneste, der troede at han hed Mærsk til fornavn... Sært javist, men man har jo heller ikke hørt om andre, der hed Mærsk til efternavn - vel?

Jeg føler næsten de har løjet for mig, han er jo aldrig blevet kaldt andet end "Mærsk McKinny Møller" så MÅ Mærsk da være fornavnet...

søndag den 15. april 2012

Mental note to self

Når rengøringskonen har to ugers ferie, så er man lidt på skideren hvis man inviterer gæster to gange i rap i slutningen af perioden, hvor der virkeligt trænger til at blive gjort rent...

Ja, jeg har støvsuget og ordnet badeværelse og alt muligt klamt.

Adr, godt hushjælpen er tilbage i næste uge :-)

Hurra for det

I sommers faldt jeg i en genbrugsbutik over den opskriftsbog som min mor havde på hylden - "Karolines Køkken"
Jeg købte den med hjem af ren nostalgi.
I fredags fandt jeg den frem, for den har opskriften på lagkagebunde. Sådan et sæt blev jeg nød til at bage i anledningen af bavianens fødselsdag - det føles helt rigtigt at gøre lagkage til en tradition for hende også.

lørdag den 14. april 2012

Ahrmen altså

Jeg bliver så træt når min sløve hjerne sender mig en ekstra tur igennem køen i fakta en lørdag formiddag, fordi jeg efter første runde kommer ud med en flaskebon i lommen (ja den var så stor at det var værd at tage turen igen)

torsdag den 12. april 2012

Der arbejdes på højtryk

...og derfor ligger bloggen stille.

Fortiden jonglerer jeg med en hel del bolde, og tungen sidder derude i kanten af mundvigen som et tydeligt tegn på at jeg må koncentrere mig for at få opvask, arbejde, familieliv, andet arbejde, nattesøvn, tredje arbejde og indkøb, rengøring, madlavning og så videre til at gå op i en højere enhed uden at jeg går op i en spids.

Men fra i morgen bliver det anderledes - tror jeg!? Jeg skal nemlig i morgen, ringe til både andet arbejde og tredje arbejde og sige, at jeg er blevet tilbudt fjerde arbejde og jeg derfor ikke kan være hos dem længere (naturligvis uden at brænde broer - hvis det da kan lykkes, for fjerde arbejde er "kun" et vikariat frem til 1. september).
Fra i morgen har jeg "kun" to jobs :-)

Puha, glæder mig virkeligt ikke til at ordne de to opringninger!

lørdag den 7. april 2012

This is not a food blog

...for hvis det var en madblog, så fulgte der jo billeder med!

Men, jeg vil alligevel dele en rigtig god opskrift på tærtedej. Jeg ææææælsker tærte, det smager godt, er super nemt, og en glimrende måde at få mad ud af en bunke rester, som man ellers ikke lige ved hvad skal bruges til.

Grovtærtedej (alm. tærtefad)

1 dl tykmælk/A38/ymer/yoghurt naturel (hvilken slags surmælksprodukt er relativt underordnet)
2,5 dl mel - jeg bruger som regel half'n'half af noget hvedemel og noget grahams-/spelt-/rugmel så det bliver dejligt groft
en lille sjat olie (1 tsk-1spsk vil jeg tro)
et nip salt

Jeg krydrer næsten altid dejen ud fra hvilket fyld jeg har tænkt mig at putte på. En tomat-tærte får fx 1 spsk tørret basilikum, en blandet grøntsagstærte får ofte en spsk herbes de provence. Sådan kan man variere i det uendelige.

Tærtedejen samles i en omgang (jeg bruger altid køkkenmaskinen, jeg skal ikke have fedtede fingre) - den skal være en anelse klistret - og hviler derefter en halv time i køleskabet (eller længere eller en evighed i fryseren). Rulles ud og lægges i tærtefadet, prikkes godt med en gaffel og forbages 10 minutter ved 180 grader varmluft (200 almindelig ovn)
Fyldet kommes på og der hældes æggemasse ud over. Jeg plejer at bruge 3 æg pisket med 2 dl mælk og salt + peber

Bages til æggemassen er stiv.

Stikker der for meget op over æggemassen, lægges alufolie over tærten mens den bager færdig.

Voilá

Jeg har lært noget nyt

Da det jo er bavianen, der har fjernbetjeningen, har jeg denne morgen lært, at TV2Charlie kopierer DRRamasjang. På Charlie er det bare en hund(!) der ligger og snorker inden programmerne starter...

Seriøst?

Bavianen har fjernbetjeningen og vi bruger påskelørdagmorgen på at se en blanding af noget paradise-agtigt Ibiza-tv på zulu og tegnefilm på tv2.
Om jeg begriber hvem der fik idéen til følgende plot: toge, der leger gemmeleg. De kan jo kun køre på skinner - rimeligt nemt at finde hinanden igen. "Hvor mon de andre gemmer sig? Hmm, jeg tror jeg følger SKINNERNE hen til dem"

Seriously?!

torsdag den 5. april 2012

Jeg trænger til at flytte!

For maaaaange måneder siden flyttede vi fra Jylland til København. Bavianfar havde fået et job, så det var med at få rykket teltpælene op og finde et nyt sted at slå dem ned i en fart.

Vi flyttede ind i en 2værelses på 55 kvm. Midlertidigt. Naturligvis!

Vi bor her stadig...

Jeg er umådeligt træt af at have et badeværelse MIDT i lejligheden, hvor døren ikke kan lukkes helt. Jeg er snart ved at være skingrende bims af at sidde på tønden og holde knæet op af døren for ikke at lukke alt for meget lyd ud i resten af lejligheden (man er vel kvinde, så det er jo kun rosenduft og harpemusik, men alligevel...).

Jeg er træt af den der stribe kolde luft der piver ind fra gangen mens man er i bad.

Hele vinteren var jeg bitter over kun at have to små radiatorer som ikke formåede at varme ordentligt op.

Jeg er træt af kun at have 5 stikkontakter, to i stuen, en i soveværelset og to i køkkenet - det er bare ikke nok.

Jeg er træt af at have bavianen til at ligge og snorke i soveværelset - det oser bare ikke af sex at have baby-snorke-lyde som underlægningsmusik til enhver optakt til lagenaktivitet.

Jeg gider ikke længere se på tørrestativet, som konstant er slået op og fyldt i stuen.

Jeg savner at have plads nok til faktisk at få pakket ordentligt ud, i stedet for at bo i en konstant hovsa-løsning.

Når solen skinner kommer der ingen stråler ind til mig, for vi bor i stueetagen med høje boligblokke omkring. Ikke det mindste lys, luft og telefonsignal kan trænge ind i lejligheden - seriøst! Min telefon er udenfor dækning - suk!

Kort sagt: Vi skal se på to lejligheder på mandag sammen med en håndværker. Jeg er ret sikker på vi kommer til at give et bud på en af dem!

Farvel trange kår goddag lys, luft og frihed

onsdag den 4. april 2012

Dump

-Hørte du det?
-Altså lyden

-Hvilken lyd?

-Lyden!
-Det "dump" det sagde, da appelsinen faldt ned i min turban

-Appelsinen?

-Ja ok, ok, en decideret appelsin var det jo ikke (og jeg har heller ikke en turban). Men det skal sandeligt fejres alligevel!
Det virker sindssygt, men i min branche har man lov til at glæde sig over, allernådigst at have fået lov til at blive taget ind i varmen som tildkaldevikar på en fødegang. Og det er lige hvad der er sket!

-Jamen tillykke så

-TAK!

tirsdag den 3. april 2012

Man skal da elske sit job

Jeg forlod arbejdet lidt småtidligt i dag for at besøge vokseriet inden turen gik hjem. Jeg får ind imellem vokset lidt, men har stadig ikke fundet et sted jeg har lyst til at blive fast kunde (tips modtages gerne).
I dag havde jeg fornøjelsen af en salon, hvor Britney Spears kørte på repeat, og kosmetologen sang med... Det var en laaaaang halv time!

Ynk ynk

Vi der er på kontoret synes det er så synd for os, at vi hellere må ynke over lidt kage :-)
De fleste holder nemlig lang påske, så der er kun fremmødt en ganske udsøgt lille skarre

mandag den 2. april 2012

Dagen derpå


Måske man skulle have ladt være med at invitere gæster til ost og rødvin en søndag aften, når nu arbejdet kalder mandag morgen...

Det var hyggeligt, men hjemmet ligner Jerusalem anno 70 og jeg sidder her på arbejdet med lidt ondt i hovedet og underskud på energi-kontoen