onsdag den 26. februar 2014

Radio silence

For tiden har bavianen og lemuren besluttet, at dagen starter med en højlydt brokken lige omkring kl 5.
Det gør mig rablende bims at sove så lidt, så de blogbare tanker står ikke i kø.
Jeg fistrer forvirret rundt om mig selv, og prøver at blive klar til første arbejdsdag på mandag(!)

Nu vil jeg gå i seng. Kom søvn. Kom ro. Kom hvile.
Især til de små krudtugler

lørdag den 22. februar 2014

Tillykke mor

I dag ville min mor være fyldt 58. Hun var en smuk og livskraftig dame, der gjorde verden til et bedre sted for os, der var omkring hende.

Hun er både elsket og savnet.

I dag bliver ikke forbigået i stilhed. Som vi også har gjort de seneste år på denne dato, så mødes vi i familien, deler et måltid, taler om hende og mindes alt det gode, sjove, fantastiske og skøre vi har oplevet med hende. 

Det havde bare været lidt federe hvis hun kunne have været der til at tage del i festen.

tirsdag den 18. februar 2014

Det er en succes

Lad os bare sige, at Lemuren har taget godt imod hoppegyngen

Om ukorrekthed

Man må egentligt ikke. Det siger de kloge i hvert fald. Altså, lade sit barn bruge en hoppegynge. Noget med deres ryg og deres kræfter i benene.

Nåmen jeg har alligevel købt sådan en fætter i dag. Hun er ellevild med at hoppe, så nu får hun sådan en fætter. Jeg er åbenbart ikke typen der følger alle regler. Jeg tog fx ikke folinsyre under graviditeten og giver ikke jerntilskud nu. Til gengæld er jeg også nogengange en sand dengse. Jeg har fx ikke rørt alkohol, smøger, parabener og parfumer under graviditet og amning.

Nu venter jeg bare på lemuren vågner fra sin lur, så hun kan prøve den

mandag den 17. februar 2014

Seriøst!

Nogen gange er det virkeligt svært at holde masken.

Denne weekend har helt klart været en af de gode på børne-citat-fronten.
Bavianen fylder snart 3, og hendes ordforråd er vokset eksplosivt i løbet af det sidste år (hvor hun mest bare råbte "mad", "mig med" og "tis").
I går bad hun sin far om at tage sit skæg af. "Hvorfor?" spurgte han. "Mig vil gerne have det på" var det logiske svar.
Jeg er også blevet bedt om at lægge noget i "vinke-tarmen". (indsæt selv billede af mand, der står og vinker med en tarm!). Det var naturligvis vindueskarmen vi her havde fat i. 

Søndag aften stod den på flyveture til både den ene og den anden abekat. Bavianen mente bestemt, at far også skulle have en flyvetur (hun har et meget gavmildt væsen). Så hun lagde sig på ryggen i sofaen med armene og benene op i vejret. Gemalen måtte så "ligge" sig oven på hende, så han kunne blive fløjet med. I realiteten lavede han "planken" mellem de to armlæn mens han blev sparket og skubbet i maven af bavianen, men hun var helt og aldeles overbevist om, at hun gav ham en flyvetur.

mandag den 10. februar 2014

Den indre monolog

Er det bare mig, der har et indre kommentatorspor kørende altid?
Min egen stemme, der giver et lille besyv med om alt, hvad der på nogen måde kan klemmes en kommentar ud om.

Folk på den anden side af gadens påklædning.
Kiloprisen på hakket oksekød.
Hvad jeg ville hashtagge øjeblikket med på instagram - hvis altså jeg havde taget et billede. (#bloggerpåtelefonenunderdynen)

Knæver, knæver, knæver!

Den indre stemme snakker bare non stop. Ind imellem kommer jeg til at grine invendigt af mig selv. Ja man kan vel nærmest sige at min indre stemme griner af min indre stemme.
Jeg har fx i dag fortalt mig selv, at badevægten ikke kan se, at jeg står og suger maven ind. (Jeg kan så ikke se badevægten hvis jeg puster maven ud.)

Gad vist om min kommentator nogensinde går på ferie eller pension. Hun er da i hvert fald på overarbejde - og ikke specielt god til at slappe af på arbejdet.

søndag den 9. februar 2014

Jamen dog?

Er jeg gået glip af et memo?

Mit tv ser sådanher ud:

Skihop - Hvor blev marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december af? For det kan da ikke allerede være 1. januar igen, vel?

Godt nytår derude

(Og glædeligt vinterOL)

fredag den 7. februar 2014

lørdag den 1. februar 2014

Hverdagens trivialiteter

For tiden går dagene med at indhente nætterne.

Siden vi kom hjem fra juleferie har vi arbejdet benhårdt på at få Lemuren til at sove igennem i sin egen seng. Jeg starter jo job om 4 uger, så det skal helst være muligt for gemalen at være alene hjemme om natten med 2 børn uden at den ene så gerne vil ammes at hendes klageråb vækker den anden.
Jeg skal ikke være væk hver nat, men når jeg er af sted skal der være ro på bagsmækken, så de tre andre bliver klar til den nye dag, og så jeg kan arbejde uden at have ondt i maven over, hvordan de klarer sig derhjemme.
I nat gjorde Lemuren det  umulige, hun snuppede 8 timer uden mad. Bare lidt ærgerligt at det var fra 18.30 til 2.30. Men vi taler her om en lille dame, der har været vant til at overnatte med et bryst i munden - eller så meget indenfor rækkevide at det kunne findes i søvne.
Jeg kan mærke det lysner forude - selvom det sikkert er en fæl jinx at skrive det.