lørdag den 29. september 2012

Det drypper

...og ikke på den der gode måde ala "når det regner på præsten så drypper det på degnen".
Næ, det drypper lidt på kinderne selvom jeg sidder indenfor i tørvejret med et tæppe om mig og slapper af. (Tænde for varmen? Hvad mener du? Det er jo kun september...)

Min dejlige lille bavian er ved at være en stor pige nu. Det er så skønt at se hende lære den ene ting efter den anden, og at se hende komme stavrende af sted på sine små ben.
Hun gør mit hjerte så uendeligt varmt.
Men sammen med de nye færdigheder følger også en ny størrelse. Det betyder, at det efterhånden er på tide at pakke en helt særlig hjemmestrikket trøje væk. En lille fin blå striktrøje, som bavianens mormor strikkede i størrelse 1 år (så det er ligesom på tide nu hvor hun efterhånden er 17 måneder).
Den er slidt godt, men holder stadig sammen selvom der med tiden er kommet et par løse tråde. Heldigvis kommer der inden alt for længe en ny abekat, som skal have mormors trøje på. Det er nok også derfor det drypper sådan - hormoner er bestemt ikke at spøge med.

3 kommentarer:

  1. Hva'?! Hvadvardetjegligelæste?!

    KÆMPE tillykke!! Hvornår kommer den nye bavian?

    SvarSlet
  2. Estimated Time of Arrival: 2. april 2013
    Men hvis den ligner bavianen, så bliver den nok et frisk stykke ind i april inden der kommer noget der minder om veer.

    SvarSlet
  3. Jamen, hallo? En ny abekat? Hvor er det fantastisk. Stort tillykke!!!

    SvarSlet