arbejdssuk

Jeg har skrevet om det før - og nu gør jeg det så igen.
Mit arbejdsliv!
... eller nok nærmere manglen på samme.

Jeg har uddannet mig i en branche, hvor jobsene hang på træerne, da jeg begyndte at studere. Da jeg var færdig havde virkeligheden desværre ændret sig, og jeg mødte en benhård mur af lukkede døre da jeg stod med min autorisation i hånden i sommeren 2010.
Et par graviditeter senere er der nu gået mere end 3 år, og jeg kan prale af at have arbejdet 3 måneder som tilkaldevikar og 4 måneder i et "rigtigt" vikariat. (og derudover godt et år helt udenfor min branche - men det er jo ikke noget man bliver lykkelig af).
Mine smagsprøver på yndlingsjobbet har kun bekræftet mig i, at jeg valgte den rigtige uddannelse. For det er jo fedt! Det ER det jeg vil! Det ER det, der giver mig arbejdsglæde. Det er endda noget, som kunderne i butikken har rost mig for at gøre.
Jeg hare lyst til at komme med en lang række af eder og forbandelser over at det skal være så svært at få et job.
Jeg nyder min barsel helt vildt. Den lille lemur (der runder 5! måneder om 3 dage) er virkeligt et livsstykke. Hun smiler og udvikler sig og jeg får lov at opleve det fra første parket - det er SÅ fedt! Alligevel kredser tankerne om hvornår min barsel mon ender, og hvornår jeg mon får et job.
Da jeg gik hjemme med bavianen trængte jeg til at komme igang igen, og da hun var 5½ måned startede jeg op på deltid udenfor min branche for at møde nogle voksne mennesker og føle at jeg havde noget at lave, det gav mig mere tilfredsstillelse end bleer.
Denne gang er jeg VILD med at nusse om min baby. Vi hygger og har det dejligt - og dagene flyver af sted. Alligevel har jeg brugt denne formiddag på at skrive to ansøgninger til  jobs, som jeg faktisk rigtigt gerne vil have - men som starter allerede 1. oktober. Jeg vil faktisk helst ikke være færdig på barsel allerede 1. oktober! Men det er en branche hvor man tager hvad man kan få - hvis man altså overhovedet kan få noget. Så jeg søger og søger, og så må det være op til de højere magter at bestemme hvornår min lille lemur skal overlades til kommunens pasningsmuligheder - hvis altså de højere magter har den venlighed at skænke hende en plads...

Hvis jeg selv skulle bestemme, så fik jeg en fast stilling fra 1. januar. Ain't gonna happen...