Om erkendelse

Jeg har en mappe på min pc, der hedder Jobsøgning.
Når jeg skal skrive endnu en ansøgning til et job (som jeg helt sikkert ikke får, men som jeg jo naturligvis slet ikke får hvis jeg ikke søger), åbner jeg mappen og leder efter "gode sætninger". Det virker fx åndssvagt at opremse mit CV for gang nummer 1000, når jeg bare kan kopiere det fra min seneste ansøgning (og opdatere det - hvis det skulle være nødvendigt.)
For nogle uger siden da jeg endnu engang skrev på endnu en ansøgning og endnu engang var på jagt efter gode sætninger, blev jeg træt af at lede efter de nyeste ansøgninger (fordi min pc - uvist af hvilke årsager - synes at filer bør sorteres efter navn, (ikke dato!)) Jeg valgte derfor i et snuptag at omdøbe samtlige filer, så de fire første tegn i filnavnet er fire tal, først to tal for året ansøgningen er skrevet og derefter to tal for måneden den er skrevet.

- Tag den pc, mig kan du ikke vinde over med dine små sorteringslege.

I dag, da jeg endnu engang skrev på endnu en ansøgning og endnu engang var på jagt efter de der små perlerækker af ordskvalder som jeg efterhånden er ekspert i at sætte sammen (men som endnu ikke har besnæret en chef til at give mig noget ordentligt at lave) opdagede jeg, at min jobsøgning strækker sig ud over tre (3!) kalenderår. Først 2010 dernæst 2011 og nu 2012.

Det er ikke så rar en erkendelse, at jeg nu på tredje år er i gang med at blive afvist i en lind strøm.
Er der nogen, der har noget selvværd til overs? For så kunne jeg godt bruge lidt ekstra - det slider virkeligt på den at være jobsøgende.