Bavianfar og jeg har efterhånden været sammen længe nok til, at jeg uden at tøve må sige, at jeg kan se et mønster.
Vi går til lægen - sammen.
Nu er jeg i virkeligheden ikke så erfaren udi kunsten "parforhold". Jeg har haft lidt småtterier før jeg mødte bavianfar, men det er så også det.
Indtil videre, har jeg primært været til lægen med noget, der har handlet om graviditet - og så har det da givet meget god mening at tage sæddonoren med.
Når bavainfar indimellem har brokket sig længe nok over en eller anden skavank at det er lykkedes mig at få ham til at bestille en tid hos lægen, ja så tager jeg som regel med.
Jeg vil tro det er fordi jeg ikke synes han er god nok til at referere hvad lægen sagde.
Nu når jeg tænker over det, så synes jeg aldrig rigtigt man ser ægtepar i venteværelset, som regel er det folk der er der alene, eller forældre, der er der med deres børn (eller børn, der er der med deres forældre)
Gadvidst om man burde give sin mand lidt løsere tøjler...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar