Jeg faldt over denne lille historie fra det virkelige liv, som jeg skrev ned for knapt 3 år siden...
Det er sjovt at være turist i sin egen by.
I går havde jeg den gode fornøjelse at være på kanalrundfart. Det har jeg sådan set været et hav af gange, så i sig selv var det ikke noget super specielt, men jeg har ikke før prøvet det, der skete i går.
På rækken bag mig sad tre piger, de var vel omkring de 20 år.
Jeg kom sådan til at grine af dem – og jeg ved godt det ikke er høfligt, men de sagde nogle virkeligt skøre ting.
Først fortalte den ene af dem en lang historie om hvordan hun havde været i Sydafrika og ude på en ø og se et fængsel hvor Dalai Lama havde siddet fanget i mange år. Efter lidt tid sagde en af de andre piger, at det var da vist ikke ham, og efter endnu en rum tid kom de så i tanke om, at nårenej, det havde nok været Nelson Mandela…
Senere fortalte guiden om nogle skulpturer vi sejlede forbi, at de var lavet af nogle bosniske flygtninge og symboliserede livet i eksil. De affødte den fantastiske bemærkning “eksil, er det når man ikke har sex?” Det var der dog hurtigt en af de to andre der modsagde: “nej nej, det er cølibat.” Men den første holdt stædigt fast i at eksil var ingen sex, og da den anden pige ikke kunne fortælle hvad eksil så skulle betyde, ja så havde den første pige vel ret.
