lørdag den 7. april 2012

This is not a food blog

...for hvis det var en madblog, så fulgte der jo billeder med!

Men, jeg vil alligevel dele en rigtig god opskrift på tærtedej. Jeg ææææælsker tærte, det smager godt, er super nemt, og en glimrende måde at få mad ud af en bunke rester, som man ellers ikke lige ved hvad skal bruges til.

Grovtærtedej (alm. tærtefad)

1 dl tykmælk/A38/ymer/yoghurt naturel (hvilken slags surmælksprodukt er relativt underordnet)
2,5 dl mel - jeg bruger som regel half'n'half af noget hvedemel og noget grahams-/spelt-/rugmel så det bliver dejligt groft
en lille sjat olie (1 tsk-1spsk vil jeg tro)
et nip salt

Jeg krydrer næsten altid dejen ud fra hvilket fyld jeg har tænkt mig at putte på. En tomat-tærte får fx 1 spsk tørret basilikum, en blandet grøntsagstærte får ofte en spsk herbes de provence. Sådan kan man variere i det uendelige.

Tærtedejen samles i en omgang (jeg bruger altid køkkenmaskinen, jeg skal ikke have fedtede fingre) - den skal være en anelse klistret - og hviler derefter en halv time i køleskabet (eller længere eller en evighed i fryseren). Rulles ud og lægges i tærtefadet, prikkes godt med en gaffel og forbages 10 minutter ved 180 grader varmluft (200 almindelig ovn)
Fyldet kommes på og der hældes æggemasse ud over. Jeg plejer at bruge 3 æg pisket med 2 dl mælk og salt + peber

Bages til æggemassen er stiv.

Stikker der for meget op over æggemassen, lægges alufolie over tærten mens den bager færdig.

Voilá

Ingen kommentarer:

Send en kommentar