Det bedste ved nytårsaften er at gense 90 års fødselsdag... Eller noget.
Jeg har aldrig været den store fan af nytår. Sneglcille beskriver faktisk rigtigt fint hvordan jeg har det her.
For mange forventninger der ikke bliver indfriet. Og hvad er der dog blevet af Søren Pind reglen? Ingen tør sige jatak til en fest af frygt for at de så går glip af en bedre fest. Christ altså.
Jeg kunne godt lide det da jeg var barn. Min familie var altid sammen med en anden familie med jævnaldrende børn. Vi fik god mad, spillede spil og legede. Så nytårstalen og 90års fødselsdag. Fik lov til at gå sent i seng. Næste morgen var der så god morgenmad og så kørte vi hjem.
Det var tider.
I år havde jeg faktisk glædet mig, For en gangs skyld var det lykkedes at ramme en aftale som jeg virkeligt havde lyst til at være med til. (Bavianfar kan godt lide abefester. Me - not so much). Vi skulle ud til et vennepar med to unger - en som bavianen og en på 2 måneder. Så 2 gange alko-frie damer og 2 gange små piger der skal puttes. Maden er bestilt udefra (en lækker 3-retters der bare skal varmes og rettes an). Nåmen de ringede i går. Hele familien er møg-syge. Mindstemanden er endda indlagt på en børneafdeling et sted i Jylland, for det var der de holdt jul. De tror ikke engang de kommer hjem på denne side af nytår, og hvis de gør så smitter de stadig.
Det er selvfølgeligt dem, der har det værst. Men jeg er godt nok også rimeligt nederen over at min fest forsvandt. Så nu står den på lækker 3retters 2 dage i træk og en nytårsaften hjemme på sofaen.
Bedre held næste år
Ingen kommentarer:
Send en kommentar